Efter otte år døjer 21-årig stadig med fyrværkeriskade
Knap halvdelen af alle tilskadekomne ved det seneste nytår var under 18 år.
Peder Gejl Hansen var kun lige trådt ind i år 2017, da han, sammen med en grupper kammerater på Fanø, skulle sende den sidste raket mod himlen.
Vinden ruskede godt i den dengang 13-årige Peder Gejl Hansen, der derfor forsøgte at skabe læ ved rakettens lunte.
- Da jeg så tænder lunten, springer den bare i luften. Jeg falder bagover, og jeg kan ikke mærke noget. Jeg tager hænderne op til mit ansigt, og de bliver smurt ind i blod, fortæller Peder Gejl Hansen, der i dag er 21 år.
Hovedpine, tinnitus og glasøje
Imens himlen over Fanø fortsat blev oplyst af farvestrålende raketter, blev Peder Gejl Hansen hastet med ambulance mod Esbjerg Sygehus.
Sidenhen blev han overflyttet til Odense Universitetshospital og efter det Glostrup Hospital.
- Jeg vågnede først efter halvandet til to døgn på grund af hjernerystelsen, forklarer Peder Gejl Hansen.
Han mistede synet på sit venstre øje og har siden ulykken for knap otte år siden døjet med kronisk hovedpine og tinnitus. Senere har Peder Gejl Hansen fået et glasøje for at dulme smerterne i selve øjet.
Og derfor ærgrer det mildest talt Peder Gejl Hansen, når han hører statistikken ved nytåret 2023 til 2024.
Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret var under 18 år.
Og kigger man nærmere på børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri – hverken knaldperler eller stjernekastere – udgør de stadig næsten hver fjerde tilskadekomne.
- Det er faktisk en meget stor del af børn under ti år, der selv har antændt, som efterfølgende får skader, siger Jens Lauritsen, der er overlæge og professor ved Ulykkes Analyse Gruppen.
Jens Lauritsen har arbejdet med fyrværkeriskader i flere årtier, og han understreger gang på gang vigtigheden af sikkerhedsbriller, når man er ude nytårsaften.
Oplæg med landbetjenten
Efter ulykken i 2017 brugte Peder Gejl Hansen sin bitre erfaring til at udbrede vigtigheden af sikkerhedsbriller, når man håndterer fyrværkeri.
Sammen med den lokale landbetjent holdt han adskillige oplæg for landets femteklasser for at informere om og forebygge fyrværkeriulykker. I dag, knap otte år efter ulykken, er hans budskab det samme.
- Man skal have respekt for det. Det er farligt. Man skal huske briller og måske endda handsker, forklarer han.
Overlæge Jens Lauritsen opfordrer til, at man følger de gængse fyrværkeriråd. Dog understreger han, at det især er en god idé at holde god afstand til fyrværkeriet.
De fem fyrværkeriråd:
Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.
Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.
Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.
Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.
Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen
Det er også vigtigt at fremhæve, tilføjer Peder Gejl Hansen, at han ikke opfordrer danskerne til at droppe fyrværkeriet nytårsaften.
- Det er ligesom at køre bil. Det kan også være farligt, og derfor skal man huske selen. Når det så går galt, så går det ikke rigtig galt, tilføjer han.
21-årig Peder Gejl Hansen bor fortsat på Fanø, og han arbejder i dag som skibsmontør, hvor han fikser marinemotorer og kraner.
Ifølge Børneulykkesfonden er antallet af fyrværkeriskader generelt set faldet over de seneste 25 år, men andelen af alvorlige skader, som Peder Gejl Hansen oplevede, er ikke faldet.
