Ulve og grænse splitter kandidaterne ligeligt, men én ting er de mere enige om

Foto: Benjamin Nielsen, TV SYD
Udgivet

Skal EU kunne forsvare sig selv, skal ulvens beskyttelse fjernes og skal den midlertidige grænsekontrol fortsætte? Det svarer EU-kandidaterne på her.

Medlemsskabet i EU påvirker vores allesammens hverdag på mange områder - om vi vil det eller ej.

Og søndag den 9. juni har du mulighed for at præge EU i den ene eller anden retning.

I den forbindelse har TV SYD udvalgt tre emner, som på den ene eller anden måde relaterer sig til Syd- og Sønderjylland.

Derefter har vi spurgt EU-kandidaterne ind til deres holdning til hvert emne.

Men det kan være svært lige at gennemskue, hvor sagerne står aktuelt, og hvad der er af argumenterne for og imod.

Derfor hjælper TV 2's EU-korrespondent, Lise Toft Hessellund, først med at ridse op, hvor de tre emner står i EU lige nu.

TV 2's EU-korrespondent Lise Toft Hessellund ridser emnerne op

1

Forsvar

Foto: Pia Thordsen, TV SYD

- Mange stemmer siger, at EU skal kunne sørge for sin egen sikkerhed

- Krigen i Ukraine har skubbet til meningen om, at Europa skal kunne producere ammunition til både Ukraine og til egne lagre, men også forberede Europa til konflikt. Der er et stort flertal i EU-parlamentet vil, at der skal skrues op for produktionsapparatet.

- Der er en reel frygt i parlamentet om, hvad der kommer til at ske med den amerikanske støtte, hvis Trump bliver valgt igen. Men det er noget, man er ved at forberede sig til. Mange af NATOs medlemslande i Europa er nået op til to procent, så man føler, at man har gjort sit hjemmearbejde.

2

Grænse

Foto: Kenneth Ettrup Hansen, TV SYD

- EU’s nye aftale om, hvor længe man må have grænsekontrol, vil gøre det sværere for Danmark at blive ved med at forlænge den midlertidige grænsekontrol. Kommissionen har været træt af grænsekontrollen, for det har vist sig, at den ikke er midlertidig.

- Selvom der er lagt op til, at det ikke skal være muligt at forlænge, så ser jeg ikke nogen udfordringer for, at man – hvis man kan få overbevist kommissionen - ikke bare kan blive ved med at opretholde grænsekontrollen.

- Men jeg tror, at man vil være meget påpasselig med at presse på, for man vi ikke blande sig i national indenrigspolitik.

3

Ulve

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Der er et generelt pres på fra især højrefløjen for at gøre noget ved problematikken med ulve. Men man skal først pille ved Bern-konventionen. Der skal man have de andre lande, som er med i konventionen, med på, at der er et problem i Europa. Hvis man kan det, kan man gå ind og ændre habitat-direktivet, som også er med til at beskytte ulven.

-På venstrefløjen, som især taler for miljøbeskyttelse og biodiversitet, vil gerne opretholde beskyttelsen mod ulve. Så det er også en kampplads mellem dem, der vil give landmændene en håndsrækning og dem, der gerne vil sørge for, at ulven har retten til at være her.

Der sidder lige nu 705 medlemmer i parlamentet fra EU-landene. Men denne gang skal der vælges 720 for at sikre en mere fair repræsentation, der skal afspejle landenes befolkningsstørrelser.

Det betyder, at Danmark får en plads mere i parlamentet.

Nedenunder ser du nogle af dem, der bejler til din stemme, og så deres holdning til de tre emner.

TV SYD har skrevet til partierne og bedt dem finde den kandidat, de mente, bedst ville kunne svare på spørgsmålene.

Liberal Alliance og Enhedslisten er ikke vendt tilbage.

Det mener kandidaterne

Venstre: Asger Christensen

Venstre: Asger Christensen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke forsvaret markant i Danmark og Europa. EU skal simpelthen kunne stå i egen ret, når det kommer til vores sikkerhed. Det er ikke i modsætning til NATO, men i et stærkt samarbejde.

Vi skal sikre langt bedre koordinering af vores militære styrker på tværs af EU. Vores militære systemer skal kunne tale bedre sammen, vi skal være bedre til at mobilisere og vi skal koordinere vores forsvarsindkøb.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have lov til at skyde problemulve. Ulven er ikke længere en truet dyreart. Og Danmark er for lille til ulve. 

Bestanden af ulve er eksploderet i Europa. Det er på den ene side positivt, fordi det viser, at når europæiske lande går sammen for at beskytte en art, så virker det. 

På den anden side, skal vi også blive bedre til at tage arter af diverse beskyttelseslister, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Der skal fortsat skal være mulighed for at lave grænsekontrol ved de indre grænser, hvis situationen tilsiger det – og det gør den, da vi endnu ikke har styr på de ydre grænser.

En massiv styrkelse af Frontex, sikre tilbagesendelsesaftaler med 3. lande, asylbehandlingscentre i 3. lande og styrkelse af de afrikanske lande, så det bliver mere attraktivt at blive i sit hjemland.

SF: Kira Marie Peter-Hansen

SF: Kira Marie Peter-Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg er meget enig, at EU skal kunne mere selv. Med Putins invasion af Ukraine, og med et USA, der vender sig mere mod sig selv, så er der mere end nogensinde før brug for et stærkt EU. Vi skal for eksempel have fælles indkøb og produktion af ammunition. Til gengæld er jeg ikke tilhænger af en fælles EU-hær, som nogen taler om.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er allerede lovligt at skyde såkaldte problemulve i dag, og det, synes jeg, er fint. Ulven er en naturligt hjemmehørende art i Danmark, og det er godt for vores natur og økosystemer, at den er kommet tilbage. Jeg kan dog godt forstå, at landmænd er bekymrede, og derfor skal vi hjælpe dem med at få ulvesikrede hegn sat op.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Grænsekontrol kan i korte perioder være en nødvendighed, hvis der er en eminent sikkerhedstrussel mod Danmark. Men permanent grænsekontrol som den, vi har nu, er forkert brug af politiets tid, og så er den rigtig besværlig for de mange sønderjyder og grænsegængere, der handler i grænsehandlen eller arbejder på den anden side af grænsen.

Konservative: Niels Flemming Hansen

Konservative: Niels Flemming Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke det europæiske ben af Nato og tage større ansvar for vores fælles sikkerhed. EU skal opbygge en våben- og ammunitionsproduktion, så vi kan hjælpe Ukraine og opruste herhjemme.

Vi har altid været Danmarks forsvarsparti, og vi kommer til at kæmpe benhårdt for, at vores forsvar bliver styrket.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi mener ikke, at man skal jage fredede dyr. Derfor skal det selvfølgelig heller ikke være lovligt at jage ulve.

Den nuværende lovgivning giver dog mulighed for at skyde såkaldte problemulve, som fx er til fare for mennesker. Det er fint, men vi ser ingen grund til at udvide rammerne.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det skal fortsat være muligt at lave midlertidig grænsekontrol, så Danmark kan tage hånd om egen sikkerhed. I disse tider med terrortrusler og grænseoverskridende kriminalitet, så kan det være nødvendigt.

Men den frie bevægelighed er en vigtig del af EU-samarbejdet, så EU-borgere kan bevæge sig frit mellem medlemslandene. Derudover er det vigtigt, at vi styrker EU’s ydre grænser markant.

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Putin er en krigsforbryder, der ikke kender grænser, og med udsigt til at USA genvælger Trump, skal EU kunne forsvare sig selv. Vi skal bruge mange flere penge på forsvar og styrke den europæiske forsvarsindustri, så vi står på egne ben! Og så skal vi stoppe med at købe russisk olie og gas, så vi ikke indirekte sponsorerer krigen i Ukraine.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Ulven bidrager positivt til vores biodiversitet, fordi den hjælper med at regulere bestanden af krondyr og skaber bedre levevilkår for insekter. Men vi skal have mere vild natur, så der er bedre plads til den. Det kan blive nødvendigt at regulere ulven på et tidspunkt, det er bare ikke der, vi er nu. Man kan allerede nu skyde problemulve, og jeg mener derfor ikke, der er behov for ny lovgivning lige nu.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Vi skal droppe den danske grænsekontrol, som er symbolpolitik og spild af penge og politiets ressourcer. Der går små fisk i nettet, men de store organiserede kriminelle svømmer bekvemt uden om. Vi skal i stedet af med retsforbeholdet, så vores politi kan samarbejde med resten af Europa og kan have adgang til den nyeste information og de bedste værktøjer.

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Dansk Folkeparti har altid kæmpet for at øge forsvarsbudgettet til 2% af BNP, så vi kan overholde vores forpligtelser i NATO. Det, synes jeg også, er fornuftigt, at alle andre NATO lande gør.

For det er afgørende, at vi selv bidrager til vores egen sikkerhed. Men jeg vil ikke deponere vores forsvarspolitik i EU, da det med tiden vil blive til et overstatsligt samarbejde.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener ikke, at ulven hører til i Danmark. Ingen skal frygte for at møde en ulv på en familietur i skoven, og ingen landmand skal føle sig forsvarsløs, hvis ulven angriber deres dyrebestand.

Derfor synes jeg, at vi skal have mulighed for at regulere bestanden i Danmark, og også at borgere og særligt landmænd skal have mulighed for selv at forsvare sig selv og sine landbrugsdyr mod ulven.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Som det eneste parti kæmper vi i Dansk Folkeparti for permanent grænsekontrol og en udtrædelse af Schengen-samarbejdet, da det er en betingelse for den permanente grænsekontrol. Jeg mener ikke, at EU skal diktere, om Danmark skal have grænsekontrol eller ej. Den beslutning er danskernes alene. Grænsekontrollen er garanten for en sikkerhed, tryghed og kontrol med, hvem og hvad der kommer ind i vores land.

Alternativet: Jan Kristoffersen

Alternativet: Jan Kristoffersen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

EU skal stå stærkere som samlet enhed – også i sikkerhedsmæssig og forsvarsmæssig forstand. Derfor var Alternativet også fortalere for, at Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet. EU skal være den europæiske søjle i NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have mere vild natur og vedligeholdte hegn som kan beskytte bønders får.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danmark bør melde sig mere ind og tage sin del af ansvaret fremfor at lukke sig om sig selv. Vi er modstandere af permanent grænsekontrol og tilhængere af det frie Europa.

Vi er også modstandere af den måde, som Danmark har omgået EU-lovgivningen med den såkaldt midlertidige grænsekontrol, som har eksisteret i cirka 8,5 år.

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg mener ikke, at det er EU’s opgave at forsvare Danmark. Vi har vores sikkerhed i NATO, og sådan skal det blive ved med at være. Når det er sagt, så mener jeg, at vi indenfor EU skal være bedre til at koordinere våbenindkøb og producere ammunition, så vi bliver mere selvforsynende. Det går ikke, at våbenlagrene står halvtomme rundt omkring, når Rusland bare fortsætter sin krig mod Ukraine og Europa.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener, at Danmark er alt for småt til at have så mange ulve, som vi har i dag. Der er mange fåreavlere og landmænd, der oplever problemer med ulveangreb, og vi har desværre også set eksempler på ulve, som kommer meget tæt på mennesker. Derfor mener jeg også, at det er sund fornuft og rettidig omhu at sige, at hvis en ulv forvolder problemer, så skal vi selvfølgelig have mulighed for at regulere den.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

I Danmark har vi mulighed for grænsekontrol i dag, og det kommer vi også til at have fremover. Jeg mener til gengæld, at vi skal have en permanent grænsekontrol modsat i dag, hvor vi skal forlænge den midlertidige kontrol hvert sjette måned. Det giver ingen mening for mig. Til gengæld er det meget fornuftigt at sige, at så længe EU ikke har styr på de ydre grænser, så skal vi selvfølgelig have styr på vores egen. 

Moderaterne: Ivar Nørlund

Moderaterne: Ivar Nørlund

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Det er essentielt for vores nuværende og fremtidige sikkerhed, at vi kan stå mere på egne ben. Vi skal derfor styrke vores forsvarssamarbejde, så vi er i stand til at reagere samlet og hurtigt på trusler.

Det betyder, at vi skal fjerne vetoretten på sikkerheds- og udenrigspolitikken og organisere fælles indkøb af materiel. Samtidigt skal vi selvfølgelig forsat have et tæt samarbejde med NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er fint, at ulvens beskyttelsesstatus ændres, så den bliver mindre beskyttet og i højere grad kan reguleres, hvor der er behov. Truede dyrearter skal selvfølgelig beskyttes, men vi skal ikke have et romantiseret forhold til vilde dyr.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Moderaterne ikke er de største tilhængere af grænsekontrollen mod Tyskland.  Men der kan være situationer, hvor grænsekontrol kan være en nødvendighed. F.eks. under corona. Generelt mener vi dog, som dansk politi også har påpeget af flere omgange, at det ville være en fordel for Danmark at afskaffe grænsekontrollen og være med i Europol.

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi står i en alvorlig og usikker sikkerhedssituation i Europa. Ukraines mulighed for at forsvare sig selv mod Putin afhænger direkte af EU og de europæiske landes vilje til at støtte dem helhjertet. Derfor skal vi støtte dem med alt, hvad vi kan. Det kræver en markant opgradering af den europæiske forsvarsindustri. EU skal gøre mere på forsvarsområdet for at understøtte og udvikle vores forsvarsindustri.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg er i princippet ikke afvisende for at lempe reglerne for at regulere ulvebestanden, hvis den vokser. Vi har i øjeblikket meget få ulve i Danmark, men hvis bestanden vokser, så må vi kigge på, hvordan vi kan sikre, at borgere ikke føler sig utrygge. Der findes i dag allerede muligheder for at skyde såkaldte problemulve. Det, er jeg glad for, er muligt.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danskernes tryghed og sikkerhed er en kerneprioritet for Socialdemokratiet. Jeg mener, at Schengen-samarbejdet skal reformeres, så EU’s medlemslande i højere grad selv bestemmer, hvornår og hvor længe de ønsker at kontrollere deres egne grænser. Så længe der ikke er styr på Europas ydre grænser, skal den danske grænsekontrol opretholdes. Samtidig skal vi sikre, at grænsekontrol ikke er til unødig gene for borgere i grænselandet

Er du stadig i tvivl?

Så tag TV 2's kandidattest for at blive klogere på, hvem du er mest enig med.

Tema

EU-valg 2024

Solopgangen byder på kanonskud i Fredericia

Udgivet

Tidligt lørdag lød der 27 skud fra kanonerne på Fredericia Vold. Det sker som led i fejringen af 6. juli-dagene, der er foregået hvert år siden 1850.

I disse dage fejrer Fredericia 175 års jubilæum for slaget mod de slesvig-holstenske soldater i det dengang borgerkrigsramt Danmark.

Skuddene er til ære for Gud, konge og fædreland. Tre skud til hver af tre omgange, som giver 27 kanonskud i alt.

- Der er hundredevis af fredericianer, der møder op her tidligt om morgenen. Det har de gjort altid. Det er noget, man overleverer fra generation til generation, fortæller borgmester, Christian Bro (S).

- Det er en fantastisk oplevelse. Det har altid været en fantastisk oplevelse. Det er lige fantastisk hvert år. Det giver noget helt særligt til byen, fortsætter han.

Besøg af dronningen

Klokken 09.30 ankommer Dronning Margrethe til mindegudstjeneste. Hun har deltaget i alle jubilæer i sin tid.

- Det betyder meget for os. Det er stort, at hun vælger at komme og har gjort det alle gangene, fortæller Christian Bro (S).

Herefter ledsages Dronning Margrethe ud af kirken og til Meldahls Rådhus af borgmester Christian Bro og formanden for 6. Juli Komiteen Erik Schwensen. Her vil gardehusarregiment står opmarcheret med ti heste ved indgangen til kirkegården.

Senere lørdag klokken11.00 afgår 6. juli-processionen fra Bülows Plads. Her spilles musik og holdes taler. Frem til Krigergraven er processionen en sørgemarch, der føres an af soldater fra garnisionen. Sørgemarchen afsluttes med en tale ved gravmonumentet for de soldater som faldt under slaget i 1849.

Dagen afsluttes klokken 23.00 med et festfyrværkeri fra Volden i Fredericia.

Efter 175 år er genial krigssejr stadig en del af en hel bys DNA

Foto: Fredericia Museum
Udgivet

I disse dage fejrer Fredericia 175 års jubilæum for slaget mod de slesvig-holstenske soldater i et borgerkrigsramt Danmark.

Lørdag står Fredericia på den anden ende. Byen fejrer 175 års jubilæet efter slaget mod de slesvig-holstenske tropper i et Danmark, der i tre år havde været plaget af borgerkrig.

6. juli-dagene skydes i gang med kanosalutering tidligt om morgenen. Fotoarkiv. Foto: Fredericia Kommune

Hvis man skruer tiden 175 år tilbage til klokken 01 om natten mellem den 5. og 6. juli 1849, begyndte det, som eftertiden betegner som et af de mest berømte danske slag. Danskerne gik til angreb mod de slesvig-holstenske soldater, som havde belejret Fredericia i næsten to måneder.

Men hvad fjenden ikke vidste, var, at snarrådige generaler havde udtænkt en krigsstrategi, som aldrig var set før, og som skulle vise sig at blive altafgørende for Fredericia og slutningen på den 1. Slesvigske Krig nogle dage senere.

Overgeneral Bülow var en af hjernerne bag slaget ved Fredericia den 6. juli 1849.

- Den danske hær var i 1849 slet ikke stærk nok til landkrig mod en slesvig-holstenske hær, der var dobbelt så stor som den danske og støttet af den preussiske hær, fortæller Karsten Merrald Sørensen, der er historiker og direktør ved Fredericia Museum.

Derfor skulle der kreative krigsstrategier til.

Fredericia efter slaget den 6. juli 1849.

I Fredericia opholdt der sig ifølge historikeren i foråret og frem til dagene før den 6. juli 'kun' omkring 5000 danske soldater. Alt for få mod de omkring 14.000 slesvig-holstenske soldater, som havde omringet fæstningsbyen uden for Fredericias volde i flere måneder.

Men i dagene op til den 6. juli lykkedes det, uden at fjenden opdagede det, at få fragtet omkring 20.000 danske soldater blandt andet fra Helgenæs på Mols og Als via Fyn til Fredericia og smuglet dem ind i fæstningsbyen.

Historien er fortsat meget levende i Fredericia. Voldanlægget eksisterer næsten om det stod under slaget i 1849 og benyttes flittigt af fredericianere. Foto: Fredericia Kommune

- Det skete ved, at man simpelthen narrede den slesvig-holstenske hær, forklarer Karsten Merrald Sørensen.

De fremmede soldater var fulgt med generalmajor Rye og hans tropper op i Jylland, så de var langt fra Fredericia. Og ved Als befandt sig en tilsvarende flok slesvig-holstenere over for generalmajor de Mezas danske tropper.

Uden fjendens viden gik generalmajor Rye og 4000 af hans soldater ombord på et skib ved Helgenæs og sejlede tilbage ned langs kysten, hvor de gik i land på Fyn. Generalmajor de Meza lavede tilsvarende manøvre - og tog 5000 mand af sine tropper og sejlede også mod Fyn.

Herfra blev de alle fragtet fra Strib ved Middelfart og den korte vej over Lillebælt til Fredericia, hvor de kunne gå i land inden for voldene - altså lige midt i byen og ude af syne for slesvig-holstenerne.

Generalmajor de Meza førte 5000 af sine danske tropper fra Als til Fyn, hvorfra de blev sejlet direkte ind i Frederica by - ude af syne for den slesvig-holstenske fjende. Foto: Fredericia Museum

- Det var og er stadig en militær genistreg udtænkt af overgeneral Frederik Bülow sammen med blandt andet generalmajor Rye og generalmajor de Meza, siger Karsten Merrald Sørensen.

Fredericia ligger ved det absolut smalleste stykke ved Lillebælt, og der er kun få kilometer til Fyn, hvor man uset kan sejle helt ind i byen.

Historierne går på, at for fjenden ikke skulle kunne høre de mange soldater i byen, lagde man halm i gaderne, for at de slesvigske-holstenske soldater ikke skulle opdage, at der var kommet så mange kampduelige mænd inden for voldene.

- En anden genistreg, udtænkt af Bülow, de Meza og Rye og nogle af de andre øverst befalende, var, at de ville angribe om natten, hvilket i 1849 var helt uhørt. Det betød, at de danske tropper i ly af mørket stormede ud af voldens porte og angreb fjenden.

De historiske begivenheder i Fredericia den 5. og 6. juli 1849

Der var borgerkrig i Danmark, da fyrstendømmerne Slesvig og Holsten ønskede at løsrive sig for at blive en del af det tyske forbund.

Slesvig-holstenerne hentede støtte hos kongen af Preussen og i den tyske forbundshær.

I forsommeren 1849 havde slesvig-holstenerne i flere måneder belejret fæstningsbyen, da den danske overkommando besluttede at samle den størst mulige styrke bag Fredericias volde for at angribe de fjendtlige styrker, der lå omkring byen.

Tidligt om morgenen den 6. juli 1849 blev der udkæmpet et blodigt slag om Fredericia.

Aftenen før juli forberedte man angrebet, og lidt efter midnat rykkede soldaterne ud. Det var en hård kamp, men det lykkedes den danske hær at slå fjenden tilbage og på flugt.

I fæstningen var der ca. 24.000 danske soldater, og heraf skulle de 19.000 i kamp.

Fjenden rådede over ca. 14.000 mand.

De danske tab var på omkring 1.850 faldne og sårede.

Krigergraven i Kongensgade i Fredericia med navnene på 500 faldne soldater fra før og under slaget.

Kilde: Fredericia.dk

Genial krigsførelse

Efter hårde og lange kampe blev slesvig-holstenerne tidligt på morgenstunden den 6. juli drevet på flugt og belejringen ophævet. Overraskelsesangrebet virkede, og selvom begge sider led store tab, blev det til en historisk sejr for den danske hær.

Mere end 20.000 danske soldater havde gjort deres pligt i en snedig udtænkt militærisk manøvre.

General Oluf Rye blev skudt ved slaget i Fredericia den 6. juli 1949. Foto: Fredericia Kommune

- Det er genialt tænkt og et klasseeksempel på, hvordan man skal udføre sådan et angreb i en situation, hvor den danske hær slet ikke var stærk nok til en landkrig, fortæller Karsten Merrald Sørensen.

- Desuden er det her, at byen virkelig foldede sit potentiale som fæstningsby ud. Den virkede simpelthen, som den var tænkt af kong Frederik den 3. i 1650 - 200 år før slaget den 6. juli i 1849.

Fredericia Fæstning 1819. Foto: Fredericia Museum
Overgeneral Bülow under slaget ved Fredericia i 1849. Foto: Privatfoto

175 år efter fester de fortsat i fæstningsbyen

Dén sejr har man stort lige siden i dagene omkring den 5. og 6. juli fejret i Fredericia.

- Det er vildt, at vi her 175 år efter fortsat har den fejring, og det kan vi kun, fordi den er blevet en meget vigtig del af byens DNA og identitet, som er meget forståelig og nærværende for byens borgere, mener Karsten Merrald Sørensen.

Fejringen af 6.-julidagene har kun været afbrudt af coronapandemien i 2020, og så i to år under 2. Verdenskrig.

Hvert år den 5. juli om aftenen er der fakkeltog i Fredericia, som flere hundrede mennesker deltager i. Foto: Fredericia Kommune

- For mig som historiker er det fantastisk at se, at folk i alle aldre deltager i de forskellige arrangementer, og hvor der altid er i hundredevis af mennesker på gaderne, siger Karsten Merrald Sørensen.

Soldater klædt i uniformer fra 1849 går her i sørgemarchen, som undervejrs skifter til sejrsmarch. Undervejs spilles musik, synges sange og holdes taler. Frem til Krigergraven er processionen en sørgemarch, der føres an af soldater fra garnisionen. Sørgemarchen afsluttes med en tale ved Krigergraven, der er et gravmonumentet for de soldater, som faldt under slaget i 1849. Herefter fortsætter processionen som sejrsmarch. Undervejs gøres der holdt ved Landsoldaten, hvor en indbudt gæst holder tale, inden processionen ender tilbage ved Bülows Plads.

- Og her er jeg sikker på, at den fysiske kulturarv også betyder meget for det nære tilhørsforhold til den 6. juli-fejringen. Du kan jo den dag i dag bevæge dig rundt på voldene omkring byen, gå ind i centrum via Prinsens Port i voldanlægget, som er bevaret, og statuen 'Den tapre landsoldat' står lige foran den gamle port i volden, som et minde om verdens første monument for den menige soldat. Den slags er sindssygt stærke symboler, og det er med til at bevare og markere den vigtige historiske begivenhed i Fredericia.

Den 6. juli er der hvert år første en sørgeprocessioner til ære for de faldne soldater, som går over i en og sejrsprocession - her deltager både værnepligtige soldater og alle med lyst til at gå i processionerne. Foto: Fredericia Kommune

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com