Forskere vandt en million i TV SYD-program: Sådan har de brugt pengene

Nadia Bødker Pedersen bruger en del timer i laboratoriet, hvor hun udvikler metoder til at kunne analysere blod- og fedtvævsprøver. Foto: Sofie Dupont, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vinderprojektet af "Et Sundere Syddanmark" i 2020 fik en million til at undersøge, om et bestemt protein kan være svaret på, hvorfor nogle mennesker har så let ved at tage på, mens andre nemt kan holde kiloene væk.

Kan et særligt protein være skyld i, at nogle mennesker lettere tager på i vægt end andre?

Det spørgsmål arbejdes der lige nu på højtryk for at få besvaret gennem et forskningsprojekt på Sydvestjysk Sygehus.

Et forskningsprojekt der i november 2020 blev en realitet efter Else-Marie Bladbjerg vandt forskningskonkurrencen "Et Sundere Syddanmark" og en million kroner. Konkurrencen er samarbejde mellem TV SYD, TV 2/FYN, Syddansk Universitet og Region Syddanmark.

- Pengene betød, at vi fra start havde finansiering til hele projektet. Det er så sjældent, at man har det, siger Else-Marie Bladbjerg, der er professor og forskningsleder på Enheden for Tromboseforskning på klinisk biokemisk afdeling på Sydvestjysk Sygehus.

Else-Marie Bladbjerg vandt "Et Sundere Syddanmark" i 2020 med sit forskningsprojekt om fedme. Foto: Sofie Dupont, TV SYD

I morgen løber årets udgave af "Et Sundere Syddanmark" af stablen, og du kan stadig nå at stemme på dit favorit forskningsprojekt. Se de fem finaleprojekter her.

Patienter, pipetter og proteiner

Vinderchecken har blandt andet betydet, at Nadia Bødker Pedersen har fået sin daglige gang på Enheden for Tromboseforskning på Sydvestjysk Sygehus. Hun er ph.d.-studerende, og siden september 2021 har hun haft ansvaret for forskningsprojektet om fedme.

Stem på din favorit

Skriv Sund1 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om træning af patienter med vindueskiggersyndrom fra Sygehus Lillebælt.

Skriv Sund2 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om diagnose, udredning og genoptræning af patienter med akut svimmelhed fra Sydvestjysk Sygehus.

Skriv Sund3 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om livskvalitet hos skrøbelige patienter efter intensiv behandling fra Sygehus Sønderjylland.

Skriv Sund4 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om tranebærprodukter i forbindelse med blærebetændelse fra Odense Universitetshospital.

Skriv Sund5 og send det til 1414, hvis du vil stemme på projektet om blodpropper ved anoreksi fra Psykiatrien.

(Koster alm. SMS-takst)

Se de fem forskningsprojekter her.

Forsøgsdeltagerne i projektet er patienter, der er indstillet til at skulle have en fedmeoperation. Det er nemlig sådan, at der i blodet findes forskellige varianter af et særligt protein, som kaldes fibrinogen, og mængden af disse varierer fra person til person. 

Ved siden af min kontakt til patienterne er jeg i gang med at udvikle de analysemetoder, jeg skal bruge til at analysere patientprøverne, som vi samler ind

Nadia Bødker Pedersen, ph.d.-studerende og forskningsansvarlig.

- I projektet vil vi undersøge patienternes blod og fedtvæv. Vi har nemlig en teori om, at dem, der bliver syge af at være overvægtige og udvikler fedtlever, er nogle, der har særligt meget af en type af disse proteiner i blodet, fortæller Nadia Bødker Pedersen, der er ph.d.-studerende og forskningsansvarlig på projektet.

Sådan indsamles patientprøverne

Lige nu er 80 patienter, der alle er indstillet til at få en fedmeoperation, med i forsøget. Målet er at få 120 deltagere med.

Der skal tages flere blod- og fedtvævsprøver fra patienterne. Første prøve tages, når patienterne kommer til første konsultation vedrørende deres kommende fedmeoperation. Herefter skal patienterne ved hjælp af sund kost og motion tabe 10 procent af deres kropsvægt, før operationen kan gennemføres. Når patienterne er klar til at få foretaget en fedmeoperation, tages der prøver igen. De sidste prøver tages to år efter operationen. 

En stor del af Nadia Bødkers arbejde foregår i laboratoriet. Her udvikler hun metoder, der skal bruges til analyser.

- Ved siden af min kontakt til patienterne er jeg i gang med at udvikle de analysemetoder, jeg skal bruge til at analysere patientprøverne, som vi samler ind, siger Nadia Bødker Pedersen.

Hun har allerede udviklet den første analysemetode og har netop kastet sig over nummer to. 

Som forskningsansvarlig står Nadia Bødker Pedersen både for at finde forsøgsdeltagere og udvikle analysemetoder i laboratoriet. Foto: Sofie Dupont, TV SYD

- Millionen rækker, fordi Nadia har fået penge ved siden af til løn. Dermed har vi råd til analysereagenser og løn til en sygeplejerske og bioanalytiker, som skal hjælpe os undervejs, siger Else-Marie Bladbjerg.

Det var lidt en øjenåbner om, at man skal være bedre til at formidle den forskning, man laver

Else-Marie Bladbjerg, forskningsleder.

Én ting er penge, men at stå som vinder af “Et Sundere Syddanmark” i 2020 har også givet Else-Marie Bladbjerg en helt særlig ‘aha-oplevelse’.

- Som forsker sidder man tit og nusser med sine egne projekter. Men det viste sig jo, at der er en bred interesse i befolkningen for det, vi går og laver. Så det var lidt en øjenåbner om, at man skal være bedre til at formidle den forskning, man laver, siger Else-Marie Bladbjerg.

I morgen er der finale i dette års “Et Sundere Syddanmark”, hvor fem nye forskerprojekter dyster om at få del i en forskningspulje på to millioner kroner.

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs albuen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt kortere, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er forskningsansvarlig overlæger på afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede læger, der ellers ofte skal vente på hjælp fra en mere erfaren læge. I Aalborg oplevede man, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er et vigtigt arbejde at hjælpe patienter, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at denne type kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på akut kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om et system, hvor en notifikation dukker op på telefonen hos læger og sygeplejersker, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks, fordi det viser tegn på akut kritisk sygdom - for eksempel ved organsvigt.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com