Studerende skal bo i byens højeste bygning

Mellem de tre tårne bliver der skabt et miljø, der indbyder til fællesskab.
Mens Rundetårn er 42 meter, og Ribe Domkirke er 52 meter, bliver det højeste tårn i Esbjerg Towers 57 meter højt. Det betyder, at de unge beboere får fornøjelsen af en 360 graders udsigt over byen, havnen, Vadehavet og Ho Bugt med Skallingen og Vesterhavet.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Esbjerg Towers er navnet på et projekt med tre boligtårne med 450 ungdomsboliger. Det er designet af Bjarke Ingels Group og står klar i 2020.

57, 35 og 23 meter. Så høje bliver de tre tårne i Esbjerg Towers, når de står klar på adressen Tovværket til studiestart i 2020.

Byggeriet af de i alt 450 ungdomsboliger i Esbjergs højeste byggeri er designet af BIG, Bjarke Ingels Group, der også står bag prominente byggerier som Tirpitz og LEGO House.

Onsdag underskrev Esbjergs borgmester Johnny Søtrup og den kommende borgmester Jesper Frost Rasmussen (begge V) aftalen om købet af grunden sammen med arkitekt og partner i BIG, David Zahle, samt adm. direktør for Esbjerg Towers, Lars Kristensen.

Esbjerg Towers er en stor gevinst for byen og selvfølgelig for de unge.

Johnny Søtrup, borgmester, Venstre, Esbjerg

- Esbjerg Towers er en stor gevinst for byen og selvfølgelig for de unge, der kan se frem til at få suppleret udbuddet af almennyttige ungdomsboliger med et stort antal private i det nye byggeri. I Esbjerg Kommune har vi en klar ambition om at tiltrække flere studerende, og det her spændende projekt er et vigtigt skridt på vejen, siger borgmester Johnny Søtrup i en pressemeddelelse.

Det nye byggeri er en del af en helhedsplan for Tovværket, der ligger tæt på byens centrum, uddannelsesinstitutioner, idrætsfaciliteter, skov og hav.

BIG investerer selv i projektet med de tre boligtårne, der er på henholdsvis 6, 10 og 17 etager.

Det er første gang, BIG optræder som egentlige projektudviklere.

David Zahle, arkitekt og partner i BIG og bestyrelsesformand i Esbjerg Towers Aps

- Der er generel mangel på studieboliger, så vi har i BIG besluttet os for at være med til at investere i en løsning. Vi har tidligere udviklet det flydende ungdomsboligkoncept Urban Rigger, som er ved at blive udført i København og Gøteborg, men det er første gang, BIG optræder som egentlige projektudviklere, forklarer David Zahle i pressemeddelelsen.

Hvert tårn i Esbjerg Towers bliver sekstenkantet, har en kerne med elevatorer og trappe i midten og en rund gang med indgang til ungdomsboligerne. Det karakteristiske ydre kommer fra altanerne i stål, der drejer sig om huset for hver etage.

Derfor tager det ti år at få bygget ulovligt fjernet dige igen

Lene Visbech Andersen. Den røde linje viser det fredede dige, der er fjernet. Billedet er redigeret. Foto: Josephine Maria Møller og Lasse Lund Hansen
A
Udgivet

I 2015 fjernede en lodsejer et dige, som var fredet. Trods flere påbud har lodsejeren fået ny frist til den 1. september 2025 til at etablere det igen.

Lene Visbech Andersen fra Taps ved Kolding havde for ni år siden et dige én kilometer fra sit hjem.

Det blev dog fjernet af en lodsejer, som mente, at det var et skamferet læhegn.

TV SYD har omtalt sagen flere gange. Læs dem her og herunder:

Men hvordan kan det tage flere påbud og flere år at genetableret noget, som blev fjernet ulovligt. Det har TV SYD spurgt Slots- og Kulturstyrelsen om.

I et skriftligt svar skriver presserådgiver Peter Eg Berg, at sager om fjernede diger ofte har et sagsforløb over flere år. Generelt skyldes det blandt andet, at ejer skal have mulighed for at søge om dispensation inden Slots- og Kulturstyrelsen kan tage stilling til, om der i sagen skal træffes afgørelse med påbud om at genopføre diget.

Lodssejeren:

TV SYD har flere gange kontaktet lodsejeren, der har fjernet det beskyttede dige, men han er ikke vendt tilbage.

I et svar til kommunen i 2017 er hans argumenter for at fjerne det 229 meter lange dige:

  • Det var ikke et dige, vi fjernede, men alene et skamferet læhegn.

  • Læhegnet var beskåret voldsomt med slagleklipper af den tidligere ejer og var derfor ikke en god biotop i forhold til bier og andre bestøvende insekter, da læhegnet primært bestod af hyld og vrietorn.

  • Vi tilbyder at etablere ca. 370 meter dige/vold (25-30 cm) i cirka tre meters bredde på mark 11 (matr.nr. 55b, Torning, Tyrstrup). Læhegnet kommer til at bestå af fire rækker buske/træer, der er egnede for bier og andre bestøvende insekter.

- I sagen om diget i Taps har Kolding Kommune i første omgang givet ejer afslag på dispensation. Derefter har ejer bedt kommunen om at genoptage sagen med ønske om dispensation. Kolding Kommune var efter det oplyste på daværende tidspunkt i gang med et pilotprojekt om konkret udpegning af diger i Taps Sogn, og derfor besluttede kommunen, at sagen måtte sættes i bero, indtil der var klarhed over, om diget fortsat skulle være beskyttet, skriver han videre.

Lene Visbech Andersen har gennem adskillige år forsøgt at få myndighederne til at håndhæve loven om et beskyttet dige, der i 2015 blev fjernet ulovligt. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Fra januar 2018 til august 2023 har sagen derfor ligget hos Kolding Kommune og styrelsen henviser til Kolding Kommune for afklaring over, hvad der er sket i det tidsrum.

Balladen om diget vender dog tilbage til Slots- og Kulturstyrelsen, som i november 2023 sender varsel om påbud til ejer om at genopføre diget. I april 2024 giver Slots- og Kulturstyrelsen ejer det endelige påbud om reetablering af diget med frist i juli 2024.

Ejer genetablerer dog ikke diget. Det er på det tidspunkt ni år siden diget blev fjernet.

- I august 2024 sender Slots- og Kulturstyrelsen brev til ejer om, at påbud om genopførsel af diget ikke er efterkommet. I samme måned er Slots- og Kulturstyrelsen i dialog med ejer, som anmoder om udsættelse af fristen til den 1. september 2025. Dette har Slots- og Kulturstyrelsen accepteret, skriver presserådgiver Peter Eg Berg.

Spørgsmålet er så, om diget blevet etableret inden fristen til næste år.

Forskere: Miljø i Grindsted udgør ikke uacceptabel risiko for borgere

I årtier blev der udledt spildevand med medicinrester, kemikalier og tungmetaller i blandt andet Grindsted Å. Fotoarkiv. Foto: Christian Kallenbach
Af Ritzau
Udgivet

Ud over vand fra havevandsboringer, å og Engsøen i Grindsted ser forskere ikke uacceptabel risiko for borgere.

Anvendelsen af private havevandsboringer til eksempelvis drikkevand, badevand eller til hjemmedyrkede fødevarer kan give anledning til en "uacceptabel sundhedsrisiko for brugerne" i Grindsted.

Det samme gælder badning og fiskeri i Engsøen i Grindsted.

Sådan lyder det i anbefalingerne til politikerne i Region Syddanmark fra 17 medlemmer i udvidet forskergruppe.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Tidslinje grindstedforureningen

1924: Grindstedværket grundlægges. Værket producerer blandt andet organiske kemikalier og lægemidler. Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.

1934: Restprodukter deponeres i en banegrav uden for fabriksgrunden. Deponeringen stopper først i 1962.

1944: Grindsted Vandværk har en formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.

1946: Sportsfiskere klager over forureningen i vandet af Grindsted Å. Undersøgelser viser, at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.

1956: Grundet lugt af spildevand i Grindsted beslutter Grindstedværket i stedet at deponere spildevand i Kærgård Klitplantage.

1962: Grindstedværket deponerer cirka 80.000 ton flydende og fast affald på byens losseplads. Her er det indtil 1975.

1971: Grindsted Engsø bliver anlagt som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand.

1990'erne: Undersøgelser fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som er lavet på den gamle losseplads, viser, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.

2010: En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden. I 2012 afskærmes depotet med ren jord og sand.

2018: Politikerne i Region Syddanmark beslutter at få undersøgt sygdomsrisikoen i Grindsted.

2020: Her præsenteres sundhedsundersøgelsen, efter at den er blevet udskudt og forsinket. Den konkluderer, at der ikke generelt kan dokumenteres en overhyppighed af sygdomme i Grindsted sammenlignet med 13 udvalgte byer uden større forureningssager.

2021: Region Syddanmark vedtager en tidsplan, som skal sikre en oprensning af forureningen ved Grindsted Å. Den skal efter planen starte i 2025.

* Det kommer frem, at et mindretal bestående af to forskere ikke er enige i forskergruppens konklusion om ikke at gøre yderligere.

2022: Efter kritik af konklusionerne i den oprindelige undersøgelse, anbefaler en udvidet forskergruppe at sætte gang i tre nye.

2024: De første to undersøgelser præsenteres i februar. Her er konklusionen, at der ikke er væsentlige forskelle på, hvor syge borgere i Grindsted bliver i forhold til sammenlignelige byer.

* 15. august fremlægges den tredje undersøgelse, som handler om den nuværende risiko. Den konkluderer, at man ikke kan dokumentere en uacceptabel sundhedsrisiko.

* 7. oktober: Forskergruppe sender anbefalinger til politikere i Region Syddanmark. Her lyder det også, at miljø i Grindsted ikke giver øget sundhedsrisiko.

Medmindre det handler om havevandsboringer til drikkevand, badevand eller hjemmedyrkede fødevarer. Derudover også badning og fiskeri i Engsøen.

* 5. til 25. november: Regionen træffer beslutning om, hvad der videre skal ske.

Kilder: TV SYD, Billund Kommune, Region Syddanmark og Ritzau.

- Der er alene tale om, at sandsynligheden for en sundhedspåvirkning har været øget fra et lavt niveau til et lidt højere niveau.

- Risikoen i Østbyen må forventes at være mindst - også over tid - da forureningsfanen fra Grindstedværket ikke har spredt sig under dette område, skriver forskergruppen.

Tidslinje for den kommende politiske behandling

Den udvidede forskergruppes anbefalinger vil indgå i det materiale, som skal ligge til grund for, at regionsrådet til november kan træffe endelig beslutning om, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Den politiske behandling kommer til at foregå i følgende udvalg:

5. november: Til behandling i regionens sundhedsudvalg

12. november: Til behandling i regionens miljøudvalg

13. november: Til behandling i regionens forretningsudvalg

25. november: Til behandling i regionsrådet

Anbefalingen lyder, at borgerne følger de af kommunen allerede etablerede regler og begrænsninger på disse områder.

Ser man bort fra vand fra havevandsboringer, å og søen, er forskergruppen enige om, at resultaterne fra de tre undersøgelser, der er blevet offentliggjort i løbet af året, ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel risiko for borgerne i Grindsted.

Tre sygdomme i fokus

Om tre-fem år bør Region Syddanmark overveje at opdatere tallene for forekomst af ALS, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft i Grindsted og sammenlignelige byer, anbefaler forskergruppen.

Den har haft øget fokus på disse sygdomme på grund af tilfælde i byen, som borgere har koblet sammen med forureningerne.

Forskerne har dog ikke "bestyrket mistanke" om, at ALS udgør en specifik risiko for borgerne i Grindsted.

Regionsrådet i Region Syddanmark satte i 2022 tre sundhedsundersøgelser i Grindsted i gang.

Spildevand direkte ud i å

De blev bestilt i kølvandet på en bekymring for, at årtiers forurening fra det tidligere Grindstedværket kunne gøre borgerne mere syge.

Værket har blandt andet produceret lægemidler. Og i en årrække blev spildevand ført direkte ud i Grindsted Å.

Undersøgelserne kunne ikke dokumentere, at eksponering af kemikalier fra det tidligere Grindstedværkets forurening udgør en specifik og uacceptabel sundhedsrisko for borgerne i Grindsted i dag.

Sådan lød det i opsamlende konklusion.

I de kommende måneder vil Region Syddanmark træffe beslutning om, hvad der videre skal ske i Grindsted.

Her tager de forskergruppens anbefalinger med, siger koncerndirektør Kurt Espersen i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com