Som sygeplejerske skal Mette også gøre døde mennesker klar til den sidste rejse

En patient er død, og sygeplejerske Mette Hansen skal vaske hende, give hende tøj på og lægge hende ordentligt i sengen, ligesom der skal ryddes op på stuen. Video: TV SYD
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hun forsøger at bevare kontrollen og den professionelle facade, når hun er på arbejde på sygehuset, hvor døden er et vilkår.

Når man har kittel på, skal man være professionel.

Den regel lever Mette Hansen efter. Hun er 32 år, uddannet sygeplejerske og arbejder på Fælles Akutmodtagelsen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

FAM hedder afdelingen i daglig tale. Her tager Mette og hendes kolleger imod patienter, der er blevet indlagt af deres egen læge eller kommer i ambulance med udrykning. De er syge eller kommet til skade og har behov for at få hjælp med det samme.

VORES SYGEHUS

I reportageserien ’Vores Sygehus’ følger vi livet på Sydvestjysk Sygehus og får et unikt indblik i medarbejdernes dagligdag - lige fra portøren og lægesekretæren til børnelægen og kirurgen.

Vi er med, når patienter bliver undersøgt og behandlet, operationer udføres, og små og store udfordringer udspiller sig.

’Vores Sygehus’ kan ses hver søndag klokken 19.30 på TV SYD og streames på tvsyd.dk.

Det er derfor Mette, som seerne i øjeblikket kan følge i programmet ’Vores Sygehus’ på TV SYD, går på arbejde: For at gøre en forskel.

- Det er fedt at møde mennesker der, hvor man virkelig kan hjælpe, siger hun.

Et moment, der ikke kommer igen

På afdelingen handler det om liv eller død – bogstaveligt talt.

For det sker, at en patient er så dårligt tilredt, at hjertet stopper med at slå, og vedkommende aldrig kommer hjem igen. Eller at døden er indtruffet, før patienten ankommer til afdelingen.

Og så skal Mette eller hendes kolleger gøre den afdøde i stand inden den sidste rejse.

- Jeg tænker meget over, at det, jeg gør, er det sidste for det her menneske. Og de pårørende. Det er et moment, der ikke kommer igen, og det skal være værdigt, fortæller Mette.

- Sådan frue, så får du lige redt dit hår

Ifølge Kvalitets- og Forbedringsafdelingen på Sydvestjysk Sygehus er der i alt omkring 700 indlæggelser på sygehuset om året, der ender med, at patienten dør.

Cirka 70 af dødsfaldene er i akutafdelingen, hvor Mette arbejder, og når det sker, skal patienten vaskes, have tøj på og lægges ordentligt i sengen.

- Sådan frue, så får du lige redt dit hår. Vi løfter lige hovedet også. Vi får sat håret fint, hva’?, siger Mette.

Sammen med en kollega er hun i gang med at gøre en afdød klar på stue 96 i et afsnit af ’Vores Sygehus’, som du kan se et klip fra øverst i artiklen. Hun taler til patienten, der er afgået ved døden, for som hun siger: ”Det er jo stadig et menneske”.

Da Mette Hansen første gang så et dødt menneske som sygeplejestuderende, syntes hun, det var mærkeligt. I dag er det at håndtere dødsfald en opgave som alle andre for hende.

Stuen bliver ryddet op, og alt overflødigt udstyr, der signalerer sygehus, bliver fjernet. Der er også andre praktiske opgaver som at sætte tåseddel på og udfylde attester.

Som det sidste bliver den afdødes ting lagt i en pose, og Mette tænder et elektrisk fyrfadslys på det lille rullebord ved siden af sengen.

- Så ser det helt fredeligt ud igen, siger Mette og åbner vinduet, inden hun forlader stuen.

Vænner sig til det

Mette behandler alt fra infektioner over knoglebrud til hjertestop.

Det betyder, at hun i det ene øjeblik står i en hektisk situation med traumer i det, personalet kalder rød zone, og skal tænke og handle hurtigt, mens hun i næste øjeblik i mere rolige omgivelser skal drage omsorg og hjælpe en patient af med sine smerter.

Og hun har egentlig heller ikke svært ved at håndtere dødsfald, som hun gør cirka en gang om måneden – og nogle gange helt op til tre gange i den samme uge. Det er en opgave som alle andre.

- Jeg var stadig sygeplejestuderende, da jeg første gang så en død. Det var en mærkelig fornemmelse at stå og kigge på et dødt menneske, selvom det er stille og roligt. Det er mærkeligt at sige, at man vænner sig til det, men det gør man, siger den unge sygeplejerske.

- Det er ikke meningen, at børn skal dø

Når hun skal gøre en afdød i stand, skal hun ofte også forholde sig til de pårørende. Det er vigtigt for hende at bevare kontrollen, og selvom det ikke er forbudt at græde på jobbet, forsøger hun at undgå det.

Fakta om dødsfald

  • 53.261 danskere døde i 2017, mens 61.397 danskere blev født
  • I 2016 var kræftsygdomme, hjertesygdomme, karsygdomme i hjernen, bronkitis og astma og mentale lidelser blandt de hyppigste dødsårsager
  • I 2016 var andelen af personer, der døde på sygehuset, 43 procent
  • Middellevetiden for mænd var i 2016-2017 79,9 år, mens den for kvinder var 82,9 år


Kilder: Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen

- Når man har kitlen på, er man nødt til at lukke ned og skabe distance. Hvis jeg er ved at blive rørt, går jeg ud et øjeblik, trækker vejret dybt og går ind i rummet igen. Jeg har ikke lyst til at græde, fortæller hun.

Men Mette indrømmer, at der er situationer, hvor det er lettere sagt end gjort at have en professionel distance til det, hun ser og oplever.

Det gør størst indtryk på hende, når det ikke er et forventet dødsfald, men døden kommer pludseligt. Og det hårdeste er, når hun står over for et barn, der har mistet livet og skal klargøres, inden forældrene skal sige farvel.

- Det er forfærdeligt. Et barn, der har lidt vuggedøden, er stadig smukt og ikke synligt skadet, men forældrene er i dyb sorg. Det skal jeg ikke tænke på, for det gør ondt, siger hun.

- Der er en uretfærdighed i det. Det er ikke meningen, at børn skal dø. Hverken i vuggen eller kvalt i en gulerod.

Sygeplejerske og mor

Når Mette tager kitlen af og kører mod sit hjem, som også ligger i Esbjerg, lægger hun dagens oplevelser fra sig. Det er man nødt til, mener hun.

Hun er sygeplejerske. Men hun er også mor til en pige på syv år. Og derfor er det sværere for hende at slippe arbejdet, når hun har behandlet et barn, der er kommet slemt til skade, eller – endnu værre – er dødt.

- De dage skal jeg hjem og have fat i min datter. Hun gider ikke krammes, men jeg skal lige mærke, at hun er der og har det fint.

Ægtepar samler ind til bil, der skal køre sårede væk fra krigszonen

Inna og Vitaliy Bondarenko fra Jedsted ved Ribe har købt en bil, som de nu håber folk vil hjælpe med at betale for. Den skal køre pendulfart mellem fronten og sygehuse i det krigshærgede land Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet

Militærlægen Yulia ønsker hjælp til at få en ambulance for sårede soldater, så de kan blive behandlet på et sygehus og ikke ved fronten.

Advarsel om voldsomme billeder i artiklen.

Hr. og fru Bondarenko bor i Jedsted mellem Esbjerg og Ribe. Foran huset står en postkasse, hvor familiens navne står på. Deres to børn Vlada på 11 år og Alexander, der i går fyldte 14 år. Pynt fra fødselsdagen ligger stadig på spisebordet.

Inna Bondarenko arbejder i produktionen på Polar Seafood i Esbjerg. Vitaliy Bondarenko er økonomielev og er snart færdig med håb om, at de vil beholde ham på Rybners, hvor han er glad for at være. Solen skinner. Dannebrog hænger i flagstanden i forhaven. Alt er godt.

Sådan da.

Inna og Vitaliy Bondarenko med bilen, der snart skal evakuere sårede soldater væk fra krigsfronten Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Krigens skygger

For der er lige det med krigen i deres hjemland Ukraine. Vitaliy Bondarenko siger:

- Det kan ind imellem være svært at koncentrere sig, for jeg tænker hele tiden på mine forældre og mine venner derhjemme. Folk i Ukraine er alle mærket af krigens skygger. Hvordan kan de undgå det?, spørger han retorisk.

- Situationen bliver bare værre og værre. Det er ubehageligt, når svigermor fortæller, at hun kan høre bomber, siger hustruen Inna Bondarenko.

VW til krigszonen

Nu har de kastet sig ud i et projekt, som kan få vital betydning for nogle af deres landsmænd i krig. De har købt en bil af en privatperson i Haderslev. Den skal nu gøre tjeneste som en slags ambulance i krigszonen i Ukraine.

Det er den ukrainske sygeplejerske Yulia, hvis efternavn ikke nævnes, der har bedt om hjælp. Hun er militærmediciner i en af angrebsbrigaderene i Ukraines væbnede styrker.

Det er ofte komplicerede operationer, de sårede soldater skal igennem. Som altid gælder det om en tidlig indsats for at mindske skadernes omfang. Foto: Privat

På et Facebook-opslag skriver hun:

”Nu har vores hold desperat brug for et pålideligt køretøj til hurtigt at evakuere de sårede fra frontlinjen og transportere dem til et sikkert sted for lægehjælp. Dette kunne redde endnu flere liv. Derfor henvender jeg mig til dig med en anmodning om hjælp. Hvert bidrag, hver hryvnia (den ukrainske møntfod, red.) bringer os tættere på målet om at bevare vores soldaters liv.”

Blodige billeder

Men kan man stole på, at pengene går til det rette formål? At Yulia faktisk eksisterer?

- Det er Maksim Doroshenko, der står for det. Han og jeg har før samarbejdet om grej fra Danmark til Ukraine. Blandt andet medicinsk udstyr og tøj til soldaterne. Der har ikke været nogen problemer, siger Vitaliy Bondarenko.

Ambulancen skal sørge for at få de sårede soldater væk fra krigszonen og få dem behandlet på nærmeste sygehus.

En video fra det sygehus, hvor Yulia arbejder, viser blodige billeder af sårede patienter. De billeder ønsker TV SYD dog ikke at offentliggøre. Både på grund af billedernes voldsomhed, og fordi TV SYD ikke med 100 procents sikkerhed kan verificere, hvor videoen er optaget.  

Ambulance med rabat

Onsdag kører to venner til toldmyndigheden i Esbjerg Lufthavn, og derfra går turen med bilen til Ukraine. Vitaliy Bondarenko nævner stedet, hvor bilen – og Yulia – skal gøre tjeneste i næste uge, men siger:

- Det skal du ikke skrive.

Vi bliver enige om, at det er en god idé at udelade. I stedet kigger vi på et foto af en stor VW, som blev sat ned fra 42.000 kroner til 25.000 kroner.

- Og yderligere til 22.500 kroner, da den private ejer hørte, hvad den skulle bruges til, fortæller Vitaliy Bondarenko.

Så snart Folkevognen komme frem, bliver den forvandlet til en slags ambulance. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Støtte ønskes

Han har tjekket bilen og vurderer, at den er fin. Nu mangler den ”bare” at komme til Ukraine. Inna og Vitaliy Bondarenko er ikke rige, men de har selv betalt 4.000 kroner til bilen på grund af deres egen samvittighed.

Yderligere 10.000 kroner er indsamlet, så nu mangler de godt 8.000 kroner for at kunne betale for bilen og håber på støtte fra danskere.  

- Vi kan ikke tage hjem til vores familier og se dem i øjnene, når der bliver fred en dag, uden at vi kan sige, at vi gjorde noget for at hjælpe. Og det her med bilen som en ambulance er noget, der gør en stor forskel for de, der er i krig og bliver såret. Måske kan det redde liv, siger Vitaliy Bondarenko og Inna nikker i enighed.

Kaffebar og spisested i storcenter får sure smileyer og bøder

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Der var ikke styr på rengøringen, da en kaffebar og en restaurant i Kolding Storcenter i sidste uge fik besøg af Fødevarestyrelsen.

Det resulterede i en sur smiley til både Espresso House og DL Fried Chicken samt bøder på 5.000 kroner.

Du kan læse kontrolrapporterne her og her.

Hos restauranten DL Fried Chicken fremstod køleenheder med sorte belægninger, ligesom flere gummilister var løse og flækkede. Flere håndtag i restauranten var desuden meget fedtede, fremgår det af Fødevarestyrelsens kontrolrapport.

Også hos Espresso House Kolding Storcenter var der blevet sparet lidt for meget på knofedtet ved rengøringen af kølemøbler og isterningemaskine. Heller ikke hylderne i køleskabet var vedligeholdt.

- Det kan jeg godt se, lød svarene fra begge virksomheder, da Fødevarestyrelsen gjorde opmærksom på problemerne.

TV SYD har rakt ud til virksomhederne, men hos DL Fried Chicken blev telefonen ikke svaret, og Espresso House er ikke vendt tilbage.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com