Frygt for Rusland får ukrainere til at melde sig til dansk hjemmeværn
Hjemmeværnskompagni Kongeåens 71 soldater har fået nye soldater. Ukrainere, som er bosat her i Danmark, og som vil lære at hjælpe, hvis russerne kommer.
Bang-Bang-Bang-Bang-Bang.
Geværerne gør hidsigt af fjenden. Soldaterne på højre fløj får nu ordre til at rykke frem. Tynget af den tunge sikkerhedsvest og mudderet her i det militære terræn i Børsmose løber de med tunge skridt over mod fjenden, kaster sig ned i lyngen og fyrer flere salver af.
Snart er fjenden nedkæmpet og soldaterne fra Hjemmeværnskompagni Kongeåen begynder evalueringen af øvelsen .
- Det gik lidt hurtigt det hele, men nu er det jo også første gang, vi prøver det her, siger Vitaliy Bondarenko.
Jeg vil gerne være beredt til at hjælpe Danmark, hvis russerne angriber
Arvis Jankovskis, VVS-elev, Klovborg
Min skole er blevet ramt
Vitaliy Bondarenko og Viktor Ostrovskij er da heller ikke så sikre på, at fremtiden mest handler om et hvis. De har ikke høje tanker om Putin og frygter, hvad han kan finde på.
- Jeg har familie i en landsby 150 kilometer nord for Kijev. Det er ret tæt på grænsen. Vi er også blevet bombet. På billeder, de sender mig, kan jeg se, at min gamle skole er blevet ramt og nu står som en halv bygning, fortæller han.
Ukrainerne er trukket i hjemmeværnets uniform for at beskytte Danmark mod den aggressor, som de kender fra deres hjemland. Den 22. februar 2022 angreb Rusland Ukraine. Nu kommer stadig flere militære eksperter med advarsler om, at Rusland kan finde på at angribe et eller flere NATO-lande.
Kommer russerne?
Her citat fra tv2.dk den 3. februar:
Fra Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien har der i de seneste uger lydt bekymrende vurderinger fra politikere og forsvarschefer.
- Det er vores fælles opfattelse, at Rusland ikke er ved at angribe Nato i morgen, men den tid, vi har til rådighed til at forbedre vores afskrækkelse – sådan at ingen føler sig fristet til at gøre det – er langt kortere, end vi troede for seks måneder siden, siger Flemming Lentfer (den danske forsvarschef, red.) til TV 2.
Krigen i Ukraine får flere danskere ind i Hjemmeværnet
Der er i 2022 sket en stor stigning i både antal ansøgere og optagne i Hjemmeværnet.
Mens der i 2021 var 1299 ansøgere og 916 optagne, lå tallene sidste år på 1829 ansøgere og 1220 optagne, viser tal, som Hjemmeværnet har trukket.
Generalmajor og chef for Hjemmeværnet Jens Garly siger, at krigen i Ukraine har fået flere danskere til at se på, hvor de kan bidrage til fred og tryghed - og det er medvirkende til at øge ansøgertallet.
- Krigen i Ukraine har kastet en aktualitet og et mere alvorligt skær over Hjemmeværnets opgaver.
Garly fortæller, at der i flere år har været en nedgang i styrken. Den øgede interesse i 2022 gør det endnu vigtigere at blive dygtigere til både at rekruttere, men også fastholde folk, siger han.
De omkring 13.700 aktive frivillige og 29.300 i reserven er fordelt på tre værn - Hærhjemmeværnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet.
Hjemmeværnet mangler desperat folk, og der er brug for, at endnu flere melder sig.
- De skal have op mod 15.000 soldater, der skal være på et højere trænings- og aktivitetsniveau, end det er tilfældet i dag. Vi skal bruge rigtig mange hænder i Hjemmeværnet.
Opgaver nok til de nye
I Hjemmeværnskompagniet Kongeåen er man godt tilfreds med, at flere ukrainere søger ind. Der står allerede tre mere på ventelisten.
- Vi har god brug for dem og andre, for vi har rigtig mange opgaver, der skal løftes. Det gælder opgaver i forbindelse med de militære øvelser efter Esbjerg er blevet en NATO-havn og hvor Danmark er springbrættet videre til de andre NATO-lande mod øst, siger kompagnichef Jesper Vinding.
Vil vokse
Om der er tale om en tendens i hele landet ved man ikke i Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg. Man registrerer simpelthen ikke ukrainere som en særskilt gruppe,
Men man understreger, at man er glade for flere hænder. I dag er der cirka 13.500 i Hjemmeværnet.
- Vi har en intern målsætning om at vokse til 17.500 i 2030, oplyser Hjemmeværnets pressevagt.
Kompagnichef Jesper Vinding er godt tilfreds med de nye soldater, selv om der selvfølgelig er sproglige udfordringer.
- De har masser af gåpåmod og vilje til at lære. Men de skal nok blive lidt bedre til selv at vurdere nogle situationer fremfor at vente på en ordre om, hvad de skal, siger han.
Læs her om Hjemmeværnskompagni Kongeåen
Tjekkes ekstra
De ukrainske hjemmeværnsfolk bliver ikke uddannet til at indgå i hverken den danske eller ukrainske hær. De behøver ikke at være danske statsborgere, men skal have boet i Danmark i mindst fem år. Vitaliy Bodanrenko fra Esbjerg, har boet her i 18 år. Viktor Ostrovskij fra Lem ved Ringkøbing, har boet her i 14 år og Arvis Jankovskij fra Klovborg i 12 år.
Som det altid forholder sig, skal ansøgere gennem en optagelsesprocedure. Når man som ukrainerne ikke er danske statsborgere, må de gennem et ekstra sikkerhedstjek efterfølgende udfærdiget af FET, Forsvarets Efterretningstjeneste.
