Ukrainsk mor har haft flere jobs og bor nu i Danmark permanent

Olga Tabakova flygtede til Danmark i 2022 sammen med sin datter og mor. Foto: Sebastian Würtz Bonde, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er præcis to år siden, Rusland gik til angreb. Ukrainske mænd meldte sig til tjeneste i felten, mens mange kvinder og børn flygtede ud i Europa. I dag lyder krigen stadig i dele af Ukraine.

41.119.

Så mange midlertidige opholdstilladelser har Danmark givet ukrainske statsborgere, der er flygtet fra krigen. 13.617 af dem er børn.

De fleste har søgt om opholdstilladelse gennem særloven, der, uden om den normale asyllov, giver lettere adgang til integration i det danske samfund. 

I dag er det to år siden krigens udbrud i det Østeuropæiske land. To år siden grænsen blev brudt af tanks, kraftfulde missiler og hundredtusindvis af russiske soldater. 

En af dem, der skyndte sig at flygte, er Olga Tabakova:

- At være i sikkerhed er det vigtigste. Det er derfor, vi kom her. For at redde min datter.

Med sin mor og datter kom hun i marts 2022 til Danmark. De var tvunget til at starte et nyt kapitel i deres liv.

I dag arbejder Olga Tabakova som organist. Foto: Privat

Selv har Olga Tabakova haft fire forskellige jobs i hendes snart to år i landet. Først som servicemedarbejder, derefter rengøringsassistent og gartner - og i næste måned kan hun fejre et års jubilæum som organist i Aller Frikirke ved Christiansfeld. 

- Jeg arbejder fuldtid, og jeg elsker mit arbejde. Min datter har det også virkelig godt og taler flydende dansk. Hun er glad for at gå i skole og lege med en masse danske børn.

Flere vil blive i Danmark

En del af de ukrainske flygtninge tog de hånd om hos Asyl Syd. Helt konkret har de på tværs af fem asylcentre i Syd- og Sønderjylland haft 5.867 indflytninger siden marts 2022. Langt størstedelen kom til fra det krigsramte land i Østeuropa.

- Vores job har været at give dem tag over hovedet og et sted, hvor de kunne finde ro under sagsbehandlingen. Vi har også kunne forberede dem på det danske samfund, fortæller Niels Bøgskov Frederiksen, der er driftschef hos Asyl Syd, og fortsætter:

- Vi har konkret støttet dem ved at give tid og rum. Enkelte har snakket med psykologer.

I dag er de ekstra asylcentre lukket ned igen, fordi tilstanden igen er ved normalen. Faktisk huser de ikke en eneste ukrainer, der har søgt efter særloven for at blive i Danmark. 

SÆRLOVEN FOR UKRAINSKE FLYGTNINGE

Særloven - også kaldet ukrainerloven - blev i marts 2022 vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Loven sikrer flygtninge fra krigen, med oprindelig bopæl i Ukraine, at have opholdstilladelse og adgang til arbejdsmarkedet, velfærd og uddannelse i Danmark uden om de almene asylregler. Særloven skal hurtigst muligt normalisere en hverdag for ukrainerne og gøre dem til en del af det danske samfund.

Loven gælder frem til marts 2025.

Kilde: uim.dk

I stedet er langt de fleste sendt ud i landets kommuner, for at blive integreret i samfundet. Og det ser ud til at virke. 

I hvert fald ønsker over 60 % af de ukrainere, der er flygtet inden for de seneste to år, at blive i Danmark, når der ikke længere er krig i deres hjemland. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet. 

Olga Tabakova er glad - men har naturligvis et savn.

- Danmark er virkelig et godt land for os, men jeg savner jeg mit hjemland. Jeg er glad for at have muligheden for at være her. Jeg føler, jeg kan give noget til Danmark, tjene mit barn selv og være selvstændig. 

Tankerne om at vende tilbage har selvfølgelig også meldt sig.

- Lige nu er vi her, og jeg skaber mit liv her, fordi det er farligt at tage til Ukraine. Vi vil gerne blive i Danmark, for hvornår er krigen slut - og hvor skal vi være efter krigen?

Den danske støtte

- Danskerne har været positive og hjulpet. De har hjulpet meget fra begyndelsen, og jeg synes, det er fedt med sproget og arbejdet - især når sproget er svært. Danskerne har været meget tålmodige.

Ordene bliver sagt med stolthed fra Olga Tabakova, der også taler på vegne af hendes mor og datter. 

Opfattelsen af den ekstraordinære danske støtte fylder også hos Niels Bøgskov Frederiksen.

- Vi kan sidde og se i tv derhjemme, at der sker forfærdelige ting - og to dage efter står der flygtninge på vores dørtrin. Fra tv til de står der, det gør noget ved folk. Danskerne reagerer meget positivt og melder sig som frivillige og laver donationer.

Opbakningen har formentlig også påvirket de ukrainske flygtninge syn på Danmark. I hvert fald er tilliden så stærk, at knap 94 % har høj eller meget høj tillid til danske autoriteter generelt. Og to ud af tre føler, de kan stole på det danske sundhedssystem.

Hver dag arbejder Olga Tabakova og hendes familie for at blive en større del af det danske samfund. I de Syd- og Sønderjyske asylcentre er der igen normale tilstande, men krigen raser fortsat - og derfor er de også klar, hvis flere flygtninge skulle søge mod Danmark.

- Lige nu har vi tre normale opholdscentre. Og så har vi et center i Skærbæk, der er klar til at lukke op for 250 mennesker på få dage, hvis der kommer et ryk, siger driftschef hos Asyl Syd, Niels Bøgskov Frederiksen.

Over 500 ørreder er døde, og det ligner gammelt mysterium fra nabobyen

Giftstoffer er skyld i flere hundreder af ørreders død - men præcist hvilket vides ikke. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

I weekenden blev der fundet hundredevis af døde fisk i en bæk, men intet tyder på, at den nøgagtige årsag kan klarlægges.

Mellem 500 og 700 ørreder i Hjarup Bæk er døde, og det ligner en sag fra Skanderup Bæk, som udspillede sig for knap 15 år siden.

Hjarup Bæk oplever nu samme problem, som nabobyen har haft problemer med i flere år. Grafik: Lasse Lund Hansen

Her prægede døde ørreder nemlig også vandmiljøet. De døde fisk blev fundet cirka hvert tredje år og typisk lige inden efterårsferien.

Miljøafdelingen i Kolding Kommune undersøgte mysteriet i årevis, og mistænkte blandt andet, at giftstofferne i bækken skyldtes rengøringsmidler fra en af de nærliggende skoler.

Lige indtil de fik et opkald fra en borger, der ringede med en henvendelse om, at vejen på Kastanie Alle skummede voldsomt, når han kørte forbi i regnvejr.

Og der - 18 år efter - faldt tiøren: De døde fisk i Skanderup Bæk skyldtes kastanjer.

Kastanjer indeholder nemlig giftstoffet saponin, der skummer som sæbe.

Sten Frandsen har et ønske om, at flere bliver bevidste om hvor skadelig hverdagskemi er for vandmijøet.

Den præcise årsag forbliver uvis

Sten Frandsen, der er miljøtekniker i Kolding Kommune, var med til at opklare mysteriet i Skanderup Bæk i 2010, ligesom han nu har været ude og undersøge Hjarup Bæk.

Han afviser, at samme scenarie skulle være tilfældet i Hjarup Bæk.

- Det skyldes ikke saponin fra kastanjer, for der findes slet ingen kastanjer i området, forklarer Sten Frandsen.

Selvom Sten Frandsen kan redegøre for, at de døde fisk ikke skyldes kastanjer, så kan han heller ikke klargøre den nøjagtige årsag.

- Vi er der, hvor vi må erkende, at vi nok aldrig opklarer sagen, for vi har hverken tid eller ressourcer til det, lyder det fra Sten Frandsen.

Der findes flere hundrede kemiske stoffer i bækken, som er interessante at undersøge, for at finde årsagen til de døde ørreder.

Og selvom miljøafdelingen er interesserede i at kende fiskenes dødsårsag, så understreger Sten Frandsen, at afdelingen ikke har økonomi til at undersøge den præcise årsag, da hver enkelt stof koster 7.000 kroner at analysere.

Budskab til Hr. og Fru Danmark

Den konkrete årsag til de døde fisk kendes dermed ikke, men Sten Frandsen kan dog fastslå, at et giftstof ligger til grund for hændelsen.

- Det skyldes giftstoffer, som formodentlig kommer fra de private husstande eller fra en virksomhed, fortæller han og uddyber:

- Et gæt kunne være, at et par af husstandene har renset tagrender med algefjerner, som efterfølgende er skyllet ud i bækken.

I et færdselsuheld er der ingen tvivl om, at man skal ringe 112, fordi folk er afklaret med, at de ikke har kompetencerne eller evnerne til at løse situationen.

Sten Frandsen, miljøtekniker i Kolding Kommune

Derfor kommer han også med en opfordring:

- I et færdselsuheld er der ingen tvivl om, at man skal ringe 112, fordi folk er afklaret med, at de ikke har kompetencerne til at løse situationen. Den samme tankegang bør man have i miljøsager, og derfor ringe 112, hvis man står i en situation, som en fra miljøafdelingen ville kunne løse bedre, fortæller Sten Frandsen.

Ægtepar samler ind til bil, der skal køre sårede væk fra krigszonen

Inna og Vitaliy Bondarenko fra Jedsted ved Ribe har købt en bil, som de nu håber folk vil hjælpe med at betale for. Den skal køre pendulfart mellem fronten og sygehuse i det krigshærgede land Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet

Militærlægen Yulia ønsker hjælp til at få en ambulance for sårede soldater, så de kan blive behandlet på et sygehus og ikke ved fronten.

Advarsel om voldsomme billeder i artiklen.

Hr. og fru Bondarenko bor i Jedsted mellem Esbjerg og Ribe. Foran huset står en postkasse, hvor familiens navne står på. Deres to børn Vlada på 11 år og Alexander, der i går fyldte 14 år. Pynt fra fødselsdagen ligger stadig på spisebordet.

Inna Bondarenko arbejder i produktionen på Polar Seafood i Esbjerg. Vitaliy Bondarenko er økonomielev og er snart færdig med håb om, at de vil beholde ham på Rybners, hvor han er glad for at være. Solen skinner. Dannebrog hænger i flagstanden i forhaven. Alt er godt.

Sådan da.

Inna og Vitaliy Bondarenko med bilen, der snart skal evakuere sårede soldater væk fra krigsfronten Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Krigens skygger

For der er lige det med krigen i deres hjemland Ukraine. Vitaliy Bondarenko siger:

- Det kan ind imellem være svært at koncentrere sig, for jeg tænker hele tiden på mine forældre og mine venner derhjemme. Folk i Ukraine er alle mærket af krigens skygger. Hvordan kan de undgå det?, spørger han retorisk.

- Situationen bliver bare værre og værre. Det er ubehageligt, når svigermor fortæller, at hun kan høre bomber, siger hustruen Inna Bondarenko.

VW til krigszonen

Nu har de kastet sig ud i et projekt, som kan få vital betydning for nogle af deres landsmænd i krig. De har købt en bil af en privatperson i Haderslev. Den skal nu gøre tjeneste som en slags ambulance i krigszonen i Ukraine.

Det er den ukrainske sygeplejerske Yulia, hvis efternavn ikke nævnes, der har bedt om hjælp. Hun er militærmediciner i en af angrebsbrigaderene i Ukraines væbnede styrker.

Det er ofte komplicerede operationer, de sårede soldater skal igennem. Som altid gælder det om en tidlig indsats for at mindske skadernes omfang. Foto: Privat

På et Facebook-opslag skriver hun:

”Nu har vores hold desperat brug for et pålideligt køretøj til hurtigt at evakuere de sårede fra frontlinjen og transportere dem til et sikkert sted for lægehjælp. Dette kunne redde endnu flere liv. Derfor henvender jeg mig til dig med en anmodning om hjælp. Hvert bidrag, hver hryvnia (den ukrainske møntfod, red.) bringer os tættere på målet om at bevare vores soldaters liv.”

Blodige billeder

Men kan man stole på, at pengene går til det rette formål? At Yulia faktisk eksisterer?

- Det er Maksim Doroshenko, der står for det. Han og jeg har før samarbejdet om grej fra Danmark til Ukraine. Blandt andet medicinsk udstyr og tøj til soldaterne. Der har ikke været nogen problemer, siger Vitaliy Bondarenko.

Ambulancen skal sørge for at få de sårede soldater væk fra krigszonen og få dem behandlet på nærmeste sygehus.

En video fra det sygehus, hvor Yulia arbejder, viser blodige billeder af sårede patienter. De billeder ønsker TV SYD dog ikke at offentliggøre. Både på grund af billedernes voldsomhed, og fordi TV SYD ikke med 100 procents sikkerhed kan verificere, hvor videoen er optaget.  

Ambulance med rabat

Onsdag kører to venner til toldmyndigheden i Esbjerg Lufthavn, og derfra går turen med bilen til Ukraine. Vitaliy Bondarenko nævner stedet, hvor bilen – og Yulia – skal gøre tjeneste i næste uge, men siger:

- Det skal du ikke skrive.

Vi bliver enige om, at det er en god idé at udelade. I stedet kigger vi på et foto af en stor VW, som blev sat ned fra 42.000 kroner til 25.000 kroner.

- Og yderligere til 22.500 kroner, da den private ejer hørte, hvad den skulle bruges til, fortæller Vitaliy Bondarenko.

Så snart Folkevognen komme frem, bliver den forvandlet til en slags ambulance. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Støtte ønskes

Han har tjekket bilen og vurderer, at den er fin. Nu mangler den ”bare” at komme til Ukraine. Inna og Vitaliy Bondarenko er ikke rige, men de har selv betalt 4.000 kroner til bilen på grund af deres egen samvittighed.

Yderligere 10.000 kroner er indsamlet, så nu mangler de godt 8.000 kroner for at kunne betale for bilen og håber på støtte fra danskere.  

- Vi kan ikke tage hjem til vores familier og se dem i øjnene, når der bliver fred en dag, uden at vi kan sige, at vi gjorde noget for at hjælpe. Og det her med bilen som en ambulance er noget, der gør en stor forskel for de, der er i krig og bliver såret. Måske kan det redde liv, siger Vitaliy Bondarenko og Inna nikker i enighed.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com