Kommune vil støtte flere sårbare unge med succesfuld mentorordning
Fredericia Kommune udvider samarbejdet med organisationen Mentorbarn, så flere sårbare unge fremover kan få tilbud om en frivillig venskabsfamilie.
I dag er venskabsfamilie-ordningen kun et tilbud til sårbare børn og unge under 18 år.
Men fremover vil samarbejdet med Montorbarn også omfatte unge i aldersgruppen 18 til 30 år, skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.
Det kan lade sig gøre, fordi kommunen er blevet en del af et fondsstøttet udviklingsprojekt. Og håbet er, at en venskabsfamilie kan bidrage til at styrke netværket omkring de unge og dermed agere ekstra støtte i overgangen til voksenlivet.
- Vi ved, at mistrivsel kan risikere at trække spor ind i voksenlivet, og derfor et det helt afgørende for mig, at vi har fokus på, at sikre de bedste forudsætninger for god trivsel, siger Pernelle Jensen, der er formand for Fredericia Kommunes Unge- og Uddannelsesudvalg.