Nu sælger Tobakken ud af alt udstyr
Efter Tobakkens konkurserklæring er spillestedets lyd og lys nu til salg. Det har kommunen lagt billet ind på.
Esbjerg kommune har allerede sendt en interessetilkendegivelse afsted, da de ønsker at købe Tobakkens inventar for at starte et nyt Tobakken.
- Esbjerg kommune ejer jo selve bygningen, men det ville være godt for Esbjerg og esbjergenserne at få et nyt rytmisk spillested på benene, og det er vi jo også interesseret i, siger Jacob Lose (V), formand for kulturudvalget.
Spillestedet står tilbage med en stor gæld, som skal betales tilbage til deres kreditorer, og én af dem er Esbjerg kommune.