Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Daginstitution i Esbjerg er del af en kedelig statistik

I stort set alle sydjyske kommuner har børnehaver og vuggestuer svært ved at finde kvalificeret personale.

Den udfordring har man også hos daginstitutionen Galaksen i Esbjerg. Her har man haft et stillingsopslag ude i ti dage, og det har man fået fire ansøgere til.

For et par år siden ville daginstitutionen Galaksen i Esbjerg have haft 70 ansøgere, og for fire-fem år siden havde de haft 170.

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Domstol afgør: Bortførte børn fra Gråsten skal tilbage til deres far

En regional domstol i Hamborg har truffet en hastebeslutning om at returnere to børn, der blev bortført nytårsaften, til deres far i Danmark.

Børnene, 10 og 13 år gamle, blev kidnappet i Gråsten og befandt sig senere på deres mors adresse i Tyskland. Ifølge rettens talsmand, Kai Wantzen, er de nu under farens varetægt, efter at retten har vurderet, at det er i børnenes bedste interesse at vende tilbage til deres far. Det skriver Jydske Vestkysten.

Domstolen begrunder beslutningen med, at børnene har boet hos faren i næsten to et halvt år og blev revet ud af deres miljø under ekstremt stressende omstændigheder.

Bortførelsen fandt sted, mens børnene var ude at se fyrværkeri med deres far i Gråsten, hvor gerningsmænd overfaldt faren og tvang børnene ind i to biler, der straks kørte til Tyskland.

Sagen har tidligere været præget af uenighed mellem forældrene om forældremyndighed, og i november 2022 blev seks personer anholdt og sigtet for forsøg på bortførsel af børnene til Tyskland.

Foto: Folketinget
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bekymring over lukningstruet vinterherberg

I denne uge åbnede Sønderjyllands eneste vinterherberg, hvilket betyder, at hjemløse i landsdelen kan få en seng, varme og en bid brød.

Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være i fremtiden.

Vinterherberget, der ligger i Aabenraa, kan meget vel synge på sidste vers, da økonomien ikke hænger sammen på stedet.

Stedets leder Robert Refslund-Nørgaard fortæller til TV SYD, at de bevillinger, nødherberget er blevet tildelt af Socialstyrelsen, ikke rækker, og derfor overvejer ledelsen, hvorvidt herberget også skal være et eksisterende tilbud i fremtiden.

Og det er en melding, som skaber bekymring hos folketingspolitikerne Lotte Rod (RV) og Birgitte Vind (S), der begge er medlemmer af Folketingets socialudvalg.

- Jeg synes, at det lyder meget bekymrende, at herberget overvejer, om de overhovedet kan fortsætte. Det er vigtigt, at de personer, som har allermest brug for hjælp i vores samfund, har et sted at gå hen, for ellers risikerer vi, at vi taber dem som samfund, siger Lotte Rod.

Vinterherberget lukkede midlertidigt i 2019, men nu overvejer ledelsen, om de skal gøre det igen. Denne gang for bestandigt. Foto: Anni Kirkeby Lauridsen, TV SYD

Hun fortæller, at hun vil gå til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i håbet om, at ministeriet kan finde nogle penge, så herberget kan se en fremtid for sig.

Socialdemokratiets Birgitte Vind er dog mere påpasselig med at ville lægge politisk pres på ministeren og ministeriet.

- Jeg synes, at det er en alvorlig problematik, som vi bliver nødt til at forholde os til. Vi skal have set på situationen på det konkrete herberg, men vi skal også have undersøgt, om det er tilfældet helt generelt. Derefter må vi se, om det giver anledninger til justeringer, men det er for tidligt at sige endnu, siger Birgitte Vind.

TV SYD har forsøgt at få en kommentar fra social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse inden artiklen udgivelse.

Foto: Pressefoto, Vorbasse Marked
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Besøg populært marked hjemme fra stuen

Hvert år i juli vokser den lille by Vorbasse fra knap 1.400 indbyggere til i omegnen af 250.000 mennesker, som benytter muligheden for tre dage på det, de selv kalder Danmarks førende heste- & kræmmermarked og landets største familietradition.

Du kan møde nogle af dem på TV SYD PLAY i vores nye programserie 'Kys, Kræmmere og Candyfloss', som handler om Vorbasse Marked.

I første afsnit skal skuespiller Rasmus Bjerg optræde i ølteltet, men før showstart opdager han, at det er gået lidt for stærkt med at pakke kufferten. Inden han kan gå på scenen, må han derfor på jagt blandt kræmmerne i håbet om at finde det, han mangler.

Rasmus Bjergs besøg på Vorbasse Marked kan du også opleve i det interaktive kort nedenfor.

Ved at klikke på symbolerne kan du gå på opdagelse på markedspladsen og blandt andet finde ud af, hvad Vorbasse Marked tjener flest penge på, om det er uhygiejnisk at blive tatoveret i en skurvogn og høre den opfordring, som sognepræsten Susanne Kargo gav til markedsgæsterne sidste år.

Det første Vorbasse Marked fandt sted i 1730, og i årenes løb er markedsdagene blevet fast tradition for alt lige fra de 650 kræmmere og mere end 200 smådyrshandlende til tivolibossen Martin Andersen, Rasmus Bjerg og Kandis-Johnny.

Sidstnævnte kan du også møde på TV SYD PLAY i programserien 'Kys, Kræmmere og Candyfloss', som handler om Vorbasse Marked.

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vinterkulden giver risiko for skader på boligen

Vinterfrosten har bidt sig fast, og det giver risiko for frost- og fygeskader på boligen.

Det skriver forsikringsselskabet Codan i en pressemeddelelse fredag.

Kulden kan blandt andet resultere i frostsprængte vandrør, men også ydervægge og udvendige belægninger kan tage skade.

- Det er primært sommerhuse, der er udsat for frostskader, da vi ikke får tilset dem lige så ofte som helårshuse. Men hvis man ikke ved, hvad man skal være opmærksom på, kan helårshuse også sagtens stå for skud, skriver Henrik Bundgaard, der er koncerndirektør for skade i Codan, i pressemeddelelsen.

Omkostninger forbundet med typiske frostskader er ifølge forsikringsselskabet ofte beskedne. Sprænger vand- eller varmerør indvendigt i boligen, kan skaderne dog løbe op i flere hundrede tusinde kroner.

- Det er typisk ved sommerhuse, at vi ser skader, som vokser sig større og større i omfang og følgeskader, fordi skaden typisk er opstået i januar eller februar, men først opdages en gang i foråret, siger Henrik Bundgaard.

Med de nuværende vejrforhold er der desuden risiko for, at fygesne kan trænge ind ad sprækker og kroge. Her kan sneen skabe problemer, når den tør, lyder det fra Codan.

Derfor opfordrer forsikringsselskabet til, at man besigtiger tilgængelige loftrum og dertilhørende hulrum, hvor der er mulighed for det. Konstaterer man fygesne, bør man hurtigst muligt fjerne sneen for sikre sig mod vandskade.

For at undgå frostskader opfordrer en række forsikringsselskaber til, at man opvarmer alle rum i boligen, tømmer og lukker for vandet til udendørshaner og holder cirkulationspumpen tændt.

Har man et sommerhus eller et fritidshus, bør man her lukke for stophanen til vandinstallation.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) kan temperaturen de kommende nætter nå helt ned på 17 graders frost.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

AGF køber offensiv Fredericia-profil

Offensivsspilleren Tobias Bach skifter fra Fredericia til AGF på en femårig aftale.

Det bekræftede sidstnævnte fredag på sin hjemmeside.

Den 20-årige offensivspiller er hentet med fremtiden og yderligere udvikling for øje, fastslår sportschef Stig Inge Bjørnebye.

- Tobias er ung spiller, som vi har fulgt med stor interesse i et stykke tid.

- Han har haft en flot sæson for FC Fredericia, hvor han har vist sit potentiale med både mål og assist - også mod Superliga-modstandere i Fredericias flotte pokalsæson, siger Bjørnebye.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ung pige er ’Årets holdkammerat’

Dansk Idræts Forbund har oprettet en ny pris ’Årets holdkammerat’, der uddeles til DR's årlige sportsgalla-show Sport 2023. Vinderen af prisen er 12-årige Olivia Kirkegaard fra Grindsted.

Der var tre nominerede til prisen, men det var den unge pige fra Grindsted, der løb med prisen.

Olivia Kirkegaard tildeles prisen, fordi hun har bidraget stort i den lokale fodboldklub, hvor hun spiller fodbold. Hun beskrives som et forbillede, der har hjertet det rette sted og tænker på holdet før sig selv.

- Det er helt vildt. Jeg kan ikke forstå det. Det er det vildeste jeg har prøvet, fortæller Olivia Kirkegaard.

Hun blev overrasket efter en fodboldkamp på hjemmebane, hvor hun fik overrakt prisen, her var venner og familie tilstede. De fik fejret fodboldspilleren ved at løfte hende op og synge hendes navn.

Sportsgalla-showet sendes live lørdag den 6. december fra Boxen i Herning klokken 21.00. Her skal den sportsglade pige med, og hun glæder sig til at se de håndbold- og fodboldspillere, der er med til showet.

- Det er virkelig fedt. det er ikke alle, der får lov til det, siger en begejstret Olivia Kirkegaard.

Du kan læse mere om prisen her.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com