Da han stod på indlandsisen, blev han bange for at rejse hjem igen

Første gang det skete, vågnede Emil Fammé Hansen og følte, at han havde haft et mareridt.

Gispende hev han efter vejret, som hvis han var blevet skræmt. Men modsat så mange gange før kunne han ikke huske, hvad mareridtet havde handlet om.

Hans håndflader var fugtige og hjertet hamrede af sted, mens en fremmed følelse bredte sig i ham.

Aldrig havde han følt en sådan form for klaustrofobi og panik i sin krop.

- Jeg forsøgte at bortforklare det og tænkte, at jeg nok bare skulle have noget vand og sove videre. Men underbevidst vidste jeg godt, at det var en reaktion, fordi jeg pressede mig selv for hårdt, fortæller Emil Fammé Hansen.

Noget var på vej

Efter at have cyklet 24.391 kilometer på en jordomrejse i 2018 og brugt 32 dage i den nordnorske ødemark i DR1-programmet "Alene i vildmarken", var Emil Fammé Hansen sammen med sin barndomsven Nicklas Flenø Mikaelsen klar til den ultimative udfordring:

En cykeltur tværs over indlandsisen på Grønland.

I TV SYDs nye programserie 'På cykel over indlandsisen' kan du lige nu følge Nicklas Flenø Mikaelsen og Emil Fammé Hansens ekspeditionen og se, hvad der skete, da snestorme fangede dem midt ude i det isdækkede ingenting og tvang dem til at træffe et afgørende valg, hvis de skulle overleve.

Forud for afrejsedagen den 27. april 2023 havde Emil Fammé Hansen i to år tilsidesat familie og venner, højtider og fejringer for at tage på træningsture, koordinere og planlægge den 600 kilometer lange tur over indlandsisen sammen med verdens førende og mest erfarne polarfolk.

Undervejs flød hverdag sammen med weekend, mens Emil arbejdede for at indhente tilladelser og skaffe sponsorer, der ville bidrage til de 1,2 millioner kroner, som turen kostede.

Selvom Emil, da han brat var vågnet den nat tre måneder før afgang til Grønland, forsøgte at bortforklare sit galopperende hjerte, det gispende åndedræt og de efterfølgende dages spontane gråd, forstod han, at der var noget galt.

- Jeg græd, men vidste ikke præcist hvorfor. Jeg havde svært ved at få luft. Jeg glemte mange ting. Mit hoved føltes tungt, og jeg havde svedeture. Jeg var træt og havde svært ved at finde overskud, forklarer han og tilføjer:

- Men jeg vidste, at der var noget på vej, som jeg skulle lytte efter og i hvert fald som det mindste tage ved lære af.

Inderst inde var han klar over, at hvis ikke han gjorde noget nu, kunne det ende med at koste ham hans livs hidtil største bedrift.

En uventet frygt

Den 27. april 2023 stod Emil Fammé Hansen ved fjorden i Kangerlussuaq på Grønland sammen med Nicklas Flenø Mikaelsen.

Hver havde de deres cykler og to slæder spændt efter med 92 kilo udstyr og proviant hver.

Midt på isen lod han tårerne strømme, men modsat de mange dage med gråd hjemme i Danmark, var det her anderledes.

- Jeg stillede mig selv spørgsmålet: Hvad har jeg glædet mig mest til herude? Det er at slukke for alting. At kaste alt væk, der hedder pis og lort og papir og stress. Alt det, der har været så meget af derhjemme, siger Emil på en af sine egne optagelser fra Grønland.

- Så det er glædestårer. For hold kæft, hvor er det dejligt. Jeg skal ikke tænke på noget. Jeg skal bare stå op om morgenen, spise min morgenmad og komme frem på cykel. Jeg skal nyde og suge til mig. Det er fandme dejligt.

Ved synet af de hvide horisonter følte Emil en forløsning, der fik hans galopperende hjerte, det gispende åndedræt og den uhæmmede gråd til at forsvinde.

Men kun indtil få dage inden målet i Isortoq og rejsen hjem til Danmark. Her mærkede Emil en frygt for at vende hjem og havne i det samme pres, som han var rejst væk fra for snart en måned siden.

Ilden risikerer at brænde ud

Emil besluttede at sige til Nicklas, at han var bange for at komme hjem til Danmark og opleve det samme kaos og rod inden i sit hovedet, som havde vækket ham med hjertebanken og svedige håndflader i måneder frem mod ekspeditionen.

- Selvom jeg følte mig ekstremt presset af kulden og sulten på indlandsisen, ville jeg hellere det end at komme hjem og have det ad helvedes til i hovedet, fortæller Emil Fammé Hansen og uddyber:

- Jeg elsker mit arbejde med Cykeldrengene, men jeg ved også, at hvis ikke jeg passer på, så bliver min ild mindre og mindre, indtil den helt er brændt ud.

Den erkendelse skræmte Emil.

Han så sin kammerat presse sig selv på cyklen i meterhøje snedriver og uden tøven kravle ud af teltet midt i en snestorm for at rydde sne, så teltet ikke skulle kollapse.

Han så, hvordan Nicklas målrettet og dedikeret åd sig selv for deres fælles mål, men samtidig så han en kammerat, som da Emil delte sin frygt, mødte ham med forståelse.

- Vi fik talt om, at jeg var bange for at komme hjem og udvikle stress, og hvordan vi kunne ændre vores arbejdsgang, så det ikke skulle ske, siger Emil Fammé Hansen, som gennem samtalerne med Nicklas blev klar over, at han har brug for  for at passe på sit mentale helbred i hverdagen.

Den vigtigste læring fra indlandsisen

I den østgrønlandske kystby Tasiilaq stod Nicklas og Emils familier fredag den 26. maj 2023 med danske flag i hænderne, da helikopteren landede.

30 dages cykeltur på indlandsisen var overstået. En bedrift, som ingen nogensinde havde prøvet før. Det var den ultimative udfordring og en oplevelse for livet, men for Emil var det dog ikke ekspeditionen i sig selv, som ændrede ham.

- Under vores snakke på indlandsisen blev jeg bevidst om, at jeg har mere brug for velvære inde i mit hoved og for at gå ind i mine tanker og reflektere, fortæller Emil Fammé Hansen.

Hjemme i Danmark oplevede Emil det modsatte af sin frygt.

Følelsen af stress var forsvundet, da de mange måneders planlægning, koordinering og træning forud for ekspeditionen på indlandsisen blev forløst.