Ung pige er ’Årets holdkammerat’
Dansk Idræts Forbund har oprettet en ny pris ’Årets holdkammerat’, der uddeles til DR's årlige sportsgalla-show Sport 2023. Vinderen af prisen er 12-årige Olivia Kirkegaard fra Grindsted.
Der var tre nominerede til prisen, men det var den unge pige fra Grindsted, der løb med prisen.
Olivia Kirkegaard tildeles prisen, fordi hun har bidraget stort i den lokale fodboldklub, hvor hun spiller fodbold. Hun beskrives som et forbillede, der har hjertet det rette sted og tænker på holdet før sig selv.
- Det er helt vildt. Jeg kan ikke forstå det. Det er det vildeste jeg har prøvet, fortæller Olivia Kirkegaard.
Hun blev overrasket efter en fodboldkamp på hjemmebane, hvor hun fik overrakt prisen, her var venner og familie tilstede. De fik fejret fodboldspilleren ved at løfte hende op og synge hendes navn.
Sportsgalla-showet sendes live lørdag den 6. december fra Boxen i Herning klokken 21.00. Her skal den sportsglade pige med, og hun glæder sig til at se de håndbold- og fodboldspillere, der er med til showet.
- Det er virkelig fedt. det er ikke alle, der får lov til det, siger en begejstret Olivia Kirkegaard.