Patient mærker stadig sit kræftforløb 6 år efter
Stadig flere kræftpatienter overlever men må leve videre med senfølger, som oftest varer resten af livet. De kan være ubetydelige eller direkte invaliderende. I Danmark ligger fire ud af fem senfølgeklinikker i Region Syddanmark.
- Den dag jeg fik at vide, at jeg havde brystkræft, gik jeg hen til en tilfældig forhave og begravede mit ansigt i en rosenbusk. Snuste ind og tænkte "nej, hvor dufter den dejligt."
Umiddelbart en besynderlig reaktion. Men Sanne Lund vidste straks, at hun ville livet.
- Jeg lever mere intenst nu. Alle de der daglige småting, som kunne bekymre mig før, gider jeg ikke at bekymre mig om mere. Altså siger jeg tit til mig selv "nå, og hvad så", fortæller hun.
Jeg kan simpelthen ikke rumme så meget socialt mere
Sanne Lund, Esbjerg
Stramme bukser
Men bag den her positive historier ligger der svære tider med kvaler og kampe. For i 2018 fik hun konstateret brystkræft. Måtte igennem møllen med operation, kemo, stråler.
Hun overlevede. Og lever stadig. 56 år. Fuldtidsarbejde som administrativ vejleder i Det faglige Hus. To voksne børn. Men hun slap ikke uden senfølger.
Det drejer sig om en række gener. Fra ødelagt hud efter strålerne.
- Det føles som at tage et par alt for stramme jeans på, siger hun.
- Senfølger kan være dybt invaliderende, og mange oplever flere senfølger på én gang. Derfor er indsatsen mod senfølger så vigtig, siger Lisa Ventzel, afdelingslæge og leder af Region Syddanmarks Kompetencecenter for Senfølger efter Kræft på Vejle Sygehus.
Man anslår, at der vil være 400.000 patienter i 2025, som lever med senfølger efter et kræftforløb.
Den 25. januar modtog Lisa Ventzel Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 2024 for sit arbejde med at etablere en senfølgeklinik på Vejle Sygehus.
Vrissen
Hun var helbredt, men ikke helt rask.
Værst er det, synes hun, at hun har udfordringer med at sove.
- Det kan man godt blive vrissen af, siger hun.
Koncentrationsproblemer og hukommelsesproblemer er med på listen.
- Jeg kan sidde på arbejdet og kigge på en termokande lige foran mig - og kan ikke huske ordet termokande. Det var jeg meget bekymret over i starten og frygtede, det blev værre.
Timeout
Hun fik konstateret brystkræft i 2018. Behandlingen fortsatte ind i 2019. Hun har grædt men ikke ret meget.
- Det gør jeg mig ikke så meget i, siger hun.
- Er du en hård kvinde?
- Det har jeg nok været, men det er jeg ikke mere, siger hun.
Senfølger følger efter hele livet
Mens bivirkninger opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen og normalt forsvinder igen, når behandlingen er slut, er senfølger mere varige gener. De kan opstå under eller efter behandlingen – af og til måneder og år efter at kræftbehandlingen er afsluttet.
Senfølger kan både være fysiske og psykiske helbredsproblemer, som f.eks. træthed, smerter og angst. Nogle senfølger knytter sig til bestemte kræftsygdomme og behandlingen af disse, mens andre er mere generelle.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
Nej tak
Hun har lært at leve med senfølgerne. Som viser deres grimme ansigter "mange gange om dagen, især når jeg får for travlt socialt".
- Jeg kan simpelthen ikke rumme så meget mere. Men jeg er blevet god til at sætte grænser og ved, at jeg kan blive nødt til at sige fra. For eksempel hvis der er en store begivenhed i weekenden både lørdag og søndag, så må jeg ofte sige nej tak til den ene eller anden begivenhed, siger hun.
Familie og nære venner ved det, og de accepterer det.
Hjælp til søvnløse nætter
Men hun har også fået hjælp fra kræftklinikken på Esbjerg Sygehus. Især til hendes søvnproblemer, som både hun og klinikken ønskede at fokusere på, fordi søvnen er så vigtig for ens velbefindende. Hun fik også tilbudt psykologhjælp, men sagde nej tak. Ligesom hun sagde nej tak til kontrolundersøgelserne efter et stykke tid.
- Det blev for hårdt, fordi man i det øjeblik beskeden om kontrol dukker op i e-boksen, så starter angsten. Det går lige i maven på en, og jeg mærkede, at jeg nærmest blev ukontaktbar, siger hun.
