Passagerer tilbydes krisehjælp efter ulykke i Amsterdam
De passagerer, som skulle med det aflyste fra Amsterdam til Billund onsdag eftermiddag, har mulighed for at tale med en krisepsykolog, når de forventes at lande på dansk jord senere på aftenen.
Det fortæller pressechef hos Billund Lufthavn, Dan Prangsgaard, til TV SYD.
- Vi udtrykker den største medfølelse til den familie, som har mistet et familiemedlem og dem, som var vidner til hændelsen. Når flyet lander i Billund har man mulighed for at tale krisepsykolog, siger han.
Flyet fra den hollandske hovedstad blev aflyst, efter en person på tragisk vis mistede livet efter at være 'faldet eller løbet' ind i en flymotor. Det skriver det hollandske medie De Telegraaf.