Søren Kristiansen kaster en gul kranbil hårdt ned på bordet.

- Den skal jo kunne leges med, siger han.

Og det har han skullet sikre i 36 år som Legos teknologichef for materialer.

Det er nemlig langt mellem de materialer, der kan opfylde de strenge krav til en Legoklods. Og her ligger den udfordring, som i årevis har skabt panderynker hos en af Danmarks mest berømte virksomheder og største pengetanke:

Den ikoniske klods fra 1962 består stadig hovedsageligt af forurenende fossil plastik. Så hvordan gør man den bæredygtig?

Søren Kristiansen tænder for den maskine, der tester, hvor godt klodser lavet af nye lovende materialer sidder sammen. De to klodser finder hinanden og bliver efter ti kilos tryk skilt ad igen.

- Nogle kan pustes fra hinanden, andre er umulige at skille ad. Det er meget, meget sjældent, at vi finder nyt materiale, der klemmer spot on, fortæller teknologichefen.

Flere hundreder materialer lagt i graven

I efteråret blev det tydeligt, hvor svær den klassiske klods er at erstatte.

Efter mere end to års test af flere end 600 forskellige råmaterialer måtte selskabet erkende, at det ellers lovende RPET-plastik heller ikke kan blive et grønt, genanvendeligt alternativ til den oliebaserede plastikklods.

Nogle af prototyperne kunne ikke holde til at blive trådt på af forældre eller tygget i af børn. Nogles farver falmede for hurtigt, og andre udledte bare endnu mere CO₂ end den fossile forgænger.

Men det har ikke ændret på koncernens erklærede mål om at blive klimaneutrale i 2050.

- Målet er at lave alt i bæredygtige materialer og genanvende alt. Det har længe været opgaven, men den er blevet intensiveret. Vi er nået et godt stykke og klar til at skrue yderligere op, siger Annette Stube, der er bæredygtighedsdirektør i Lego.

Men det har ikke været gratis at have hele afdelinger på jagt efter den grønne klods.

Onsdag præsenterede Lego sit seneste halvårsregnskab, som viser udgifter alene til forskning og udvikling på to milliarder kroner – dog ud af en omsætning halvvejs gennem året på 31 milliarder.

Og udbyttet begynder at titte frem. I regnskabet kan man til ledelsens store tilfredshed læse, at mængden af bæredygtig plastik endelig stiger mærkbart.

Bordplader af marmor får nyt liv

På fabrikken i Billund arbejder flere end 600 støbemaskiner med en præcision af en tiendedel hårsbredde på at følge med efterspørgslen på nye Lego-sæt.

Sammen med lige så mange ansatte arbejder de alle ugens dage – undtagen højtider og den fælles årlige legedag. Undtagelserne er vigtige for ejerfamilien, Kirk Kristiansen.

De fuldautomatiske maskiner står i et brandsikret rum og bliver betegnet som "Legos skattekiste". Men de dyrebare maskiners CO₂-aftryk skal ned.

Det er allerede lykkedes noget af vejen i den forreste støbemaskine i modul seks, der med jævne intervaller spytter blå buede Lego-ruder ud. Her stammer en femtedel af plastikken fra en kunstig marmorbordplade – formentlig fra Asien – der er blevet brudt ned på molekyleniveau.

En anden støbemaskine producerer undervognen til en Ninjago-bil, hvor en del af plastikken kommer fra et bæredygtigt materiale.

Faktisk er 22 procent af en gennemsnitlig Legoklods nu lavet af et bæredygtigt materiale som erstatning for den fossile olie. Sidste år var det kun 12 procent, men Lego sigter mod at overstige 50 procent grønne råvarekilder de kommende år.

Lego sammenligner sine grønne materialeindkøb med, hvis du køber en smoothie, hvor bananen er økologisk og æblet konventionelt.

- Vi skal have flere til at producere bæredygtige materialer, så der kan komme mere af det, og prisen kan komme ned. Her ligger en opgave for os og andre i at investere i udviklingen af de grønne alternativer og satse på innovation, siger Annette Stube.

Biomasse kan ikke klare opgaven

En løsning kunne måske være at erstatte de fossile stoffer i plastikken med grønne alternativer.

Men alternativer som e-metanol er stadig en mangelvare, og for få uger siden opgav energiselskabet Ørsted sin nye grønne metanolfabrik i Sverige.

Så ligesom en række andre danske erhvervskæmper som Novo Nordisk og Mærsk må Lego vente på, at den grønne metanol bliver tilgængelig i store nok mængder.

- Vi er nødt til at tænke bredt og finde nye kilder til kulstof, for der findes ikke tilstrækkelig biomasse til at opfylde vores behov. Her spiller genanvendelse af CO₂ blandt andet en rolle, siger bæredygtighedsdirektøren.

Hun mener, at "innovationskraften og dermed initiativpligten" ligger hos virksomhederne, mens politikerne har et ansvar for at skabe de bedste rammer for udviklingen.

Tilbage i testområdet er Søren Kristiansen i gang med at "forstå en legesituation", som han kalder det.

Han lader et 7,5 kilo tungt lod falde, så spidsen bankes gennem en flad Lego-attrap bag sikkerhedsglas.

For hver demonstration minder den mangeårige materialetester mere og mere om James Bonds energiske udstyrsmand, Q.

Legos udgave har godt nok håndsbredt skæg, men ilden i øjnene over at række ud efter den ypperste teknologi er den samme.

Også når det går galt.

Årelange forsøg uden gennembrud

Søren Kristiansen tager en krøllet gennemsigtig engangskop op.

Den kunne ikke klare varm kaffe, og derfor er plastikken heller ikke god nok til Lego. Men hvad nu hvis den kunne varmestabiliseres med biomateriale?

Det undersøgte han og universitetsforskere i to år, før at de gav op.

- Produktionstiden ville blive så lang, at det ville kræve 10-20 fabrikker i stedet for to eller tre. Og så kunne det ikke genanvendes, fortæller Søren Kristiansen.

Nu får han snart et splinternyt laboratorium i Billund, og med ledelsens lovning på endnu flere penge i ryggen til jagten på den oliefrigjorte Legoklods ser det ikke ud som om, at ilden i øjnene får lov at dø ud lige foreløbig hos materialeteknologen.