Her er de 10 mest læste artikler på tvsyd.dk i 2021

På listen over de mest læste artikler på tvsyd.dk finder vi blandt andet en krypteringsmaskine fra Anden Verdenskrig, storke og en influencer, der flyttede hjem til sine forældre. Grafik: Benjamin Nielsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Her er en liste med de artikler på tvsyd.dk, der blev klikket mest på i 2021.

2021 er ved at være ovre, og 2022 banker på døren. Det betyder også, at vi tager et kig tilbage på året, der gik.

Det gør vi med en liste over de mest læste artikler på tvsyd.dk i hele 2021. Så hvis du ikke fik dem læst i første omgang, så har du nu muligheden.

Tryk på titlen i overskriften for at læse hele artiklen.

10 - Dykkere finder hemmelig kodemaskine fra Anden Verdenskrig på bunden af fjord

Vi lægger ud med historien om, at dykkere - der egentlig skulle fjerne spøgelsesgarn fra Flensborg Fjord - gjorde et noget usædvanligt fund.

I første omgang troede dykkerne, det var en skrivemaskine.

Det var det egentlig også, men ikke en hvilken som helst skrivemaskine.

Det viste sig nemlig at være en såkaldt "enigma-maskine" fra Anden Verdenskrig, som nazisterne brugte til at sende krypterede beskeder med.

Christian Howe, undervandsarkæolog Florian Huber og Uli Kunz foran den sjældne enigmamaskine Flensborg Fjord. Foto: Christian Howe

9 - Ekspert med løftet pegefinger til bloddonorer: - Det er respektløst

På niendepladsen over mest læste artikler finder vi en opsang fra Kjeld Møller Pedersen, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

I Region Syddanmark møder 20 procent af bloddonorerne nemlig ikke op til deres tid til blodtapning.

Det kan ifølge professoren føre til, at der ikke blod til de patienter, der har brug for det.

En mand er klar til at give blod. Men flere af hans (unge) kønsfæller måtte gerne melde sig. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD

8 - Da hun havde født sit barn, sagde lægen pludseligt, at der var et problem, han ikke kunne håndtere

Anna Myhre fra Fredericia var en af deltagerne i TV SYDs program om blomsterbinding 'De grønneste fingre'.

I den forbindelse skrev TV SYD et portræt af Anna Myhre, der var tæt på at miste livet i forbindelse med fødslen af sit andet barn.

Anna Myhre med sin første søn Michael. Da hun få år senere fik sin næste søn, mistede hun næsten livet. Foto: Privatfoto

7 - Ejendomsskat: Se hvor meget du får tilbage

På syvendepladsen finder vi hverken en enigma-maskine eller et portræt.

Her var læserne nemlig interesseret i at finde ud af, hvor meget de kan se frem tilbage at få tilbage i ejendomsskat.

I årene 2013-2020 fejlvurderede Skatteministeriet nemlig op mod 715.000 ejerboliger i hele landet for dyrt.

Dermed havde boligejerne betalt for meget i skat, og det var disse penge, som i efteråret 2021 blev begyndt tilbagebetalt.

Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

6 - Politikerne i Fredericia har i årevis kendt til rygter om forbudt forhold

En af de sager, der fyldte rigtig meget i TV SYDs dækning i 2021, var den sag, der kom til at hedde "Borgmestersagen".

Den handler om den tidligere socialdemokratiske borgmester i Fredericia Kommune, Jacob Bjerregaard.

I denne artikel kunne TV SYD fortælle, at politikerne i byrådet i årevis havde kendt til rygter om et tæt forhold mellem borgmesteren og den daværende kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.

I midten ses Fredericias tidligere kommunaldirektør Annemarie Schou Zacho-Broe og til højre Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard. Foto: Peter Leth-Larsen, Ritzau Scanpix

5 - En kendt tysk stork satte sig mandag morgen i reden i Smedager - det skulle den ikke have gjort

2021 blev også et begivenhedsrigt år i storkereden i Smedager.

I marts landede en ukendt, tysk stork nemlig i reden, som Bonnie og Clyde ellers havde indtaget efter at have overtaget den fra Annika i 2020.

Billedet herunder er taget kun sekunder før, den tyske stork blev angrebet af enten Bonnie eller Clyde.

Her er den tyske stork sekunder inden, den blev angrebet af enten Bonnie eller Clyde mandag morgen.

4 - Efter 72,5 ton tarteletfyld abdicerer tarteletkongen fra Give

På fjerdepladsen finder vi Lasse Lindberg - bedre kendt som "Tarteletkongen fra Give".

Efter et tre måneder langt tarteleteventyr valgte Lasse Lindberg nemlig at sige stop.

Han fandt tilsyneladende et hul i markedet og ramte en guldåre ved at sælge noget så simpelt som tarteletfyld fra køkkenet på Diagonalkroen i Give.

Selvom han havde haft det som blommen i ægget i sin tartelet-tilværelse, så valgte han at stoppe, mens legen var god - efter 72,5 ton solgt tarteletfyld.

Lasse Lindberg fra Diagonalkroen i Give nåede at sælge 72,5 ton tarteletfyld. Foto: Jørgen Guldberg, TV SYD

3 - Kvinde brækkede hoften og efterlyser nu tre unge: - Jeg har en gave til dem

I marts faldt 78-årige Helen Dalvig på gaden i Sønderborg.

Men det varede ikke længe, før tre unge kom hende til undsætning og hjalp hende.

Hun nåede dog aldrig at få deres kontaktoplysninger, så i et Facebook-opslag søgte hun efter sine redningsmand, fordi hun gerne ville takke for deres hjælp med en gave.

78-årige Helen Dalvig brækkede hoften på gaden i Sønderborg. Hun fik hjælp af tre unge mænd, som hun efterfølgende efterlyste. Foto: Privatfoto

2 - Han flyttede fra Københavns natteliv og hjem på sit gamle børneværelse for at redde sig selv

I TV SYD-serien 'Hvem er Daniel nu?' fulgte vi Daniel Hoff fra Give.

Han gjorde op med sit travle influencer-liv i København med fest og farver og flyttede hjem til barndomshjemmet i forsøget på at redde sig selv fra den alkohol, der var ved at tage styringen over hans liv.

Daniel Hoff. Foto: Privatfoto

1 Tidligere TV 2-vært støvede sin gamle uddannelse af, da hun ikke længere skulle være på skærmen

Og så er vi fremme ved førstepladsen over mest læste artikler på tvsyd.dk i 2021.

Her finder vi den tidligere TV 2-vært Anna Tranæs Didriksen, som var med i TV SYD-programmet 'Anna på dybt vand'.

Efter 25 år i tv-branchen valgte hun at skifte retning i livet og få et job til det, hun i virkeligheden var uddannet til.

Anna Tranæs Didriksen. Foto: Privatfoto
Tema

Året der gik 2021

"Stop volden mod kvinder"-dag blev overskygget af drab på kvinde

Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
M
Udgivet

Lørdag spredte kvindegrupper budskabet at stoppe volden mod kvinder, i Sønderborgs gader. På paradoksal og tragisk vis blev en kvinde i samme stund fundet dræbt tæt derpå.

Lørdag lød budskabet 'Stop volden mod kvinder' i Sønderborgs gader, da Kvindeparaplyen, en sammenslutning af lokale kvindegrupper, markerede Orange Dage, hvor netop dette er temaet.

Midt på dagen, da de fremmødte bevægede sig gennem byen med skilte, sang og opråb, skete en paradoksal tragisk hændelse, da en kvinde blev fundet dræbt, ikke langt derfra.

- Selvfølgelig var det fuldstændig voldsomt og alle blev påvirket, når temaet var stop volden mod kvinder, og så der sker et drab på en kvinde, siger Maybritt Kay Hinrichsen leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

Maybritt Kay Hinrichsen leder af Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, var en del af optoget i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

Trods ordet om den tragiske hændelse spredte sig mit i kampen mod at stoppe vold mod kvinder, fortsatte den talstærke gruppe videre til Frivillighedens Hus i Sønderborg.

- I Frivillighedens Hus startede vi med ét minuts stilhed for den døde kvinde, før vores debatpanel, der skulle diskutere samtykke, stalking og vores krisecenters rolle, gik i gang, forklarer centerlederen.

Omstændighederne omkring den 67-årige kvinde, der blev fundet død, dræbt af knivstik, var på dette tidspunkt af lørdagen ikke fuldt ud kendt for hverken grupperingen eller omverdenen.

Alligevel kunne det mærkes resten af dagen, hvor programmet fortsatte.

- Folk var meget påvirkede af, at et drab sker, som vi gik rundt i gaderne. Man kunne tydeligt mærke det på vores publikum og panel, siger Maybritt .

Kvindeparaplyen, en sammenslutning af kvindegrupper, raslede med nøgler, sang og spredte budskabet i Sønderborgs gader. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
I Frivillighedens Hus blev der afholdt ét minuts stilhed for den afdøde, før workshop og debat blev afholdt. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen
Maybritt Kay Hinrichsen under demonstrationen. Foto: Maybritt Kay Hinrichsen

Dog stod det ifølge Maybritt endnu klarere for hende og gruppen, at deres sag er relevant.

Derfor vil Maybritt Kay Hinrichsen sammen med Sønderborg Kvinde- og Krisecenter, der hovedsageligt er drevet af frivillige kræfter og donationer, forsøge at råbe politikerne op.

- Vi håber at råbe politikerne op med det her. Der skal meget mere fokus på vold, og vi håber, at vi kan få midler til vores centre i finansloven, så vi ikke er afhængige af at søge midler hele tiden.

Vold mod kvinder og krisecentre

Det skønnes, at omkring 82.000 kvinder hvert år udsættes for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk partnervold, siger en rapport fra Social- og Boligstyrelsen fra 2023.

Hvert år opsøger ca. 2.000 volds- og kriseramte kvinder et krisecenter, fordi de har akut brug for beskyttelse, omsorg og støtte.

På Sønderborg Kvinde- og Krisecenter havde man i 2023 i alt 29 kvinder og 29 børn boende. Gennemsnitligt boede de på centret i 47,2 døgn.

Kilde: Social- og Boligstyrelsen, kvindekrisecenter.dk og KL.dk

Hvis du bliver udsat for vold kan du enten kontakte politiet på 112 eller hvis du udsættes for vold i en nær relation tage kontakt til Lev Uden Vold, der bistår med rådgivning og viden om vold i nære relationer, på telefon 1888.

38-årig erkender drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet

Søndag formiddag var en 38-årige mand i grundlovsforhør, efter han lørdag meldte sig selv i forbindelse med fundet af en 67-årig afdød kvinde i Sønderborg.

Retten i Sønderborg traf i dag ved grundlovsforhør afgørelse om at varetægtsfængsle den 38-årige mand i forbindelse med sagen om nu knivdræbt 67-kvinde. Et forhold manden i dag erkendte.

Den foreløbige efterforskning har vist, at kvinden er blevet dræbt af knikstik, og den 38-årige mand er sigtet for drabet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Manden meldte sig selv til politiet tidligt lørdag og har siden været i politiets varetægt. Ved en personundersøgelse er han ikke fundet egnet til almindelig varetægtsfængsling og er derfor nu fængslet i surrogat indtil 17. december på en retspsykiatrisk afdeling. Kendelsen om varetægtsfængsling blev ikke kæret. 

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Det valgte retten at imødekomme.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com