Året der gik - Se video fra dronningens besøg i 2021
Fejringen af Genforeningen, Koldinghus og officielle besøg ved Vadehavet.
I 2021 var dronning Margrethe en flittig gæst i det syd- og sønderjyske. I videoen ovenfor bringer vi klip og gensyn fra nogle af de besøg - også fra dem, hvor de øvrige medlemmer af kongefamilien var med.
For både sønnen, kronprins Frederik, og Margrethes barnebarn, prins Christian, deltog i nogle af begivenhederne.
I årets fem varmeste måneder fra april til september blev de kongelige mødt af dejligt vejr og tusindvis af begejstrede syd- og sønderjyder, som stimlede sammen til de royale besøg.
Det begyndte sidst i april, hvor dronning Margrethe og prinsesse Benedikte indviede Kongernes Samling på Koldinghus. Det gamle kongeslot er kommet med i det fornemme selskab Kongernes Samling, som også består af Rosenborg og Amalienborg.
Kronprinsparret slutter den royale tilstedeværelse af i henholdsvis Sønderborg (Royal Run) og Horsens (Campus Horsens), hvor kronprins Frederik tog løbeskoene på og Mary klippede den røde snor.
God fornøjelse med det royale 2021 i Syd- og Sønderjylland.
Kongelige besøg i 2021
- 23. april: Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte indvier Kongernes Samling på Koldinghus. Læs mere.
- 4. maj: Kronprins Frederik holder tale ved Lysfesten i Haderslev. Læs mere.
- 13. juni: Dronning Margrethe fejrede 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark ved at køre i åben karet over den gamle grænse ved Christiansfeld med kronprins Frederik og prins Christian. Læs mere.
- 23. juni: Dronning Margrethe begynder sit årlige sommerophold på Gråsten Slot. Læs mere.
- 6. august: Dronningen besøger Vejen Kommune i anledning af Genforeningen. Læs mere.
- 31. august: Dronning Margrethe besøger Esbjerg. Læs mere.
- 1. september: Dronningen besøger dagen efter vadehavsøen Fanø. Læs mere.
- 12. september: Kronprins Frederik løber Royal Run i Sønderborg. Læs mere.
- 24. september: Kronprinsesse Mary indvier Campus Horsens. Læs mere.