Året der gik: Her er de største politiske begivenheder i 2021

Fotos: Ritzau Scanpix. Grafik: Benjamin Nielsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommunalvalgsdramaer, fusk og en ny minister fra vores landsdel var noget af det, som 2021 bød på på den politiske front.

Fusk, glæde og mistillid.

Dette er blot få ord, som har kendetegnet det politiske år 2021.

Der har nemlig være store dramaer og følelser på spil i hele landsdelen over de sidste tolv måneder, og derfor kan vi nu se tilbage på nogle af de største øjeblikke sammen med JydskeVestkystens nyhedschef, Rikke Baltzer Knudsen.

"Præsidentopgøret" i Kolding

Kommunalvalget har været én af de helt store politiske begivenheder i år - hvis ikke den største.

Der var i forvejen udpeget flere kommuner, hvor det var ekstra spænding om, hvem der kunne trække borgmesterkæden over hovedet.

Ét af de steder var Kolding Kommune, hvor den afgående borgmester, Jørn Pedersen (V), skulle give stafetten videre til enten Villy Søvndal (SF) eller partikollegaen Eva Kjer Hansen (V) - troede de fleste.

Sådan gik det som bekendt ikke.

Det var derimod en helt tredje kandidat i form af Konservatives Knud Erik Langhoff, som overhalede de to forhåndskandidater indenom og snuppede guldet.

- Sjældent har der været så stor opmærksomhed omkring Kolding som ved kommunalvalget i 2021. Men det er også sjældent - hvis ikke første gang nogensinde - at to tidligere ministre dyster om borgmesterkæden i den samme kommune, sådan som det var tilfældet her.

- Villy Søvndal (SF) og Eva Kjer Hansen (V) gik dog begge – meget overraskende – forgæves, idet kæden endte om halsen på Konservatives Knud Erik Langhoff, siger Rikke Baltzer Knudsen.

Konservative Knud Erik Langhoff bliver Kolding Kommunes borgmester ved årsskiftet. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det var ikke kun i Kolding, at Konservative gik frem. Det gjorde de mange steder i landet, men særligt i det syd- og sønderjyske fik Konservative godt fat i borgmesterkæderne i Kolding, Vejen og Aabenraa Kommuner.

- Det var en bevidst strategi fra partiets top at tage så mange poster som muligt. Det bliver spændende at følge, om det skaber endnu flere gnidninger i forholdet mellem Konservative og Venstre på landsplan, der ellers har en fælles mission om at skubbe statsminister Mette Frederiksen (A) af pinden, lyder det fra JydskeVestkystens nyhedschef, Rikke Baltzer Knudsen.

Dramaet i Tønder

Vi bliver ved kommunalvalget og drager vestpå, for i Tønder Kommune var der også smæk for skillingen.

Her blev det som bekendt Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti, der kunne udråbe sig selv som vinder af valget. Det er dermed første gang i 75 år, at kommunen får en borgmester fra det tyske mindretals parti, hvilket kommer på baggrund af intern splid i Venstre.

Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen tog fusen på alle.

- Det er sket på et bagtæppe af intern splid i Venstre, der for alvor startede, da afgående borgmester Henrik Frandsen blev vraget som spidskandidat af sine egne til fordel for rivalen Martin Iversen. Frandsen brød ud, hev en håndfuld partikammerater med sig, stiftede Tønder Listen og fik kæmpe opbakning ved valget.

- På valgnatten blev Frandsen dog sendt uden for døren, og frem tonede Popp Petersen altså som nyslået borgmester, hvilket de færreste havde set. Det bliver spændende at følge byrådet de næste fire år, for stemningen risikerer at blive noget betændt, siger Rikke Baltzer Knudsen.

Den siddende borgmester Steen Wrist (A) fortsætter som kommunens borgmester.

Nyhedschefen fortæller, at det er anden gang på tre byrådsperioder, at Fredericia Kommune rammes af en borgmesterskandale, og denne gang er nu forhenværende borgmester Jacob Bjerregaard (A) hovedperson.

Der er nemlig blevet brugt seks millioner kroner i skrivende stund på advokatbistand i sagen, og foruden Bjerregaard har den kostet kommunaldirektøren, økonomichefen samt stabschefen for kommunikation jobbet.

- Sidste kapitel er ikke skrevet, for der kører lige nu både en politisag og en faglig voldgiftssag.

De spegede sager med den tidligere socialdemokratiske borgmester ændrede dog ikke ved, at partiet forbliver borgmesterparti i Fredericia Kommune, da borgerne gik til valgurnerne i november.

En lokal ministerpost

Den 16. august 2021 vil nok stå som en meget speciel dag for socialdemokraten Jesper Petersen.

Det var nemlig dagen, hvor politikeren fra Haderslev blev præsenteret som ny uddannelses- og forskningsminister. Det skete, efter at den forhenværende kulturminister Joy Mogensen trak sig og forhenværende uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen overtog hendes embede.

Jesper Petersen (A) fra Haderslev skiftede posten som politisk ordfører ud med posten som landets uddannelses- og forskningsminister. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dermed nåede Socialdemokratiets politiske ordfører, som Petersen var inden udnævnelsen, at sidde i Folketinget i 14 år, før han fik en ministerpost.

Med udnævnelsen af Jesper Petersen fik Syd- og Sønderjylland også sin anden minister, og det kan være betydningsfuldt for landsdelen, fortæller Rikke Baltzer Knudsen.

- Det er en fordel for aktører i et lokalområde og en landsdel at have direkte kontakt ind i regeringen, idet det kan skabe opmærksomhed om og fremme visse ønsker og udfordringer, siger hun.

Formandsopgøret i Dansk Folkeparti

Vi slutter ved en sag, der fortsætter ind i det kommende år - men som også peger tilbage i tiden.

Dansk Folkeparti har i en årrække haft problemer, og med et dårligt kommunalvalg meddelte Kristian Thulesen Dahl, at han trækker sig som partiets formand den 23. januar næste år, hvor afløseren skal findes ved et ekstraordinært årsmøde.

Kristian Thulesen Dahl (DF) fra Thyregod stopper som formand for partiet til januar 2022. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Det kommer ikke bag på JydskeVestkystens nyhedschef, at formanden fra Thyregod takker af, men det er derimod timingen, der gør indtryk på hende.

- Det er overraskende, at han kort efter kommunalvalget meddelte sin exit uden at have en oplagt arvtager på plads. Det ligner ikke Dansk Folkeparti - måske lige med undtagelse af det seneste år - at vise sårbarhed og lade offentligheden være vidne til intern kaos og uvished, siger hun.

Det kan dog fortsat være en politiker fra landsdelen, der skal være en del af formandsskabet i DF.

- Det er endnu et åbent spørgsmål om Inger Støjberg, Morten Messerschmidt eller en helt tredje med eller uden plettet straffeattest tager roret. Interessant i Syd- og Sønderjylland er det, om Peter Kofod fra Haderslev, der efter seneste Folketingsvalg blev sendt i eksil i EU, får en fremtrædende rolle, siger Rikke Baltzer Knudsen.

Tema

Året der gik 2021

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com