Skole sætter flere bygninger til salg
Færre elever betyder, at VUC Syd ikke længere har behov for antallet af kvadratmeter, de har lige nu.
Derfor sætter skolen nu flere af deres bygninger til salg.
Det skriver VUC Syd i en pressemeddelelse.
Det er deres bygninger i Aabenraa og Tønder, der kommer på markedet.
Skolens bygning i Sønderborg bliver ikke annonceret, men skulle den rette køber melde sig, udelukker de ikke muligheden for også at sælge den.
Det fortæller Laust Joen Jakobsen, der er bestyrelsesformand for VUC Syd.
Formålet er også, at det skal give skolen mere luft i økonomien.