Play

Køproblemer ved grænsen: Nu åbner politiet ekstra spor

Det er et spor i grænsekontrollen, der tidligere har været forbeholdt lastbiler, som nu også bliver åbnet for personbiler og varebiler. Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Syd- og Sønderjyllands Politi har fået ændret på skiltningen ved den dansk-tyske grænse for at afhjælpe de massive køproblemer, grænsekontrollen skaber.

Danskere såvel som tyskere. Turister såvel som pendlere eller grænsehandlere.

Alle, der af den ene eller anden årsag skal ind over den danske grænse fra Tyskland, oplever med jævne mellemrum massive kødannelser ved grænseovergangene. 

Køerne skabes, når motorvejen snævrer ind til et spor i forbindelse med den danske grænsekontrol. 

Problemerne med kø er særligt slemme ved grænseovergagen i Frøslev på E45. Men nu forsøger politiet at dæmme op for dem.

På Twitter skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at der nu bliver åbnet endnu et spor til de personbiler, der ønsker at krydse grænsen.

- I går blev skiltningen på motorvejen ændret, så det spor, der på hverdage er forbeholdt lastbiler, nu også kan bruges af person- og varebiler hele ugen.

Tidligere på ugen lød meldingen fra politiet, at man ville åbne det ekstra spor ved spidsbelastning, men nu kan det tyde på, at der er tale om en mere permanent åbning.

Afkørslen til det ekstra spor, der tidligere var forbeholdt lastbiler, ligger cirka 200 meter inden selve grænseovergangen, tilføjer politiet i en kommentar under opslaget. 

Dermed skal man som billist kigge lidt frem og vurdere, om man skal dreje af eller ej. 

En bruger på Twitter skriver til opslaget, at det fungerer fint med det nye spor, men stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om det er den smarteste løsning. 

- Jeg er lige kørt igennem det spor, der går via rastepladsen. Ingen foran og ingen bag mig. Godt I forsøger, men bilisterne er dumme. Der vil være unødig kø så længe, der er en indsnævring. Lav to baner på selve E45. Det vil batte, skriver Johnni Perschke. 

Advokat: Snak om at hacke swingerklubber var for sjov

Retten i Kolding har sat 13 arbejdsdage af til at afgøre, om en erfaren advokat er skyldig i 32 forhold. Foto: TV SYD
Udgivet

Anklageren mener, advokat er skyldig i hacking, besiddelse af narko og økonomisk kriminalitet for syv millioner kroner. Advokaten nægter sig skyldig.

Det var bare for sjov. Sådan forklarer en advokat, som er tiltalt for at ville hacke swingerklubber i Jylland og på Fyn, Ifølge anklageren forsøgte den tiltalte advokat at få fat i kundelister og andre følsomme oplysninger.

Ved Retten i Kolding forklarede den tiltalte mandag, at han talte med en mand, som han selv har forsvaret i flere straffesager. Det fremgår også af politiets aflytninger af deres telefonsamtaler i 2017 og 2018.

For sjov sagde jeg så, at han kunne hacke swingerklubberne

Tiltalt advokat i retten

- Han er en spøjs fyr og lidt en pralerøv. Han fortalte, han kunne hacke sig ind alle mulige steder. Bare for sjov sagde jeg så, at han kunne hacke swingerklubberne for mig. Jeg spurgte, om han kunne skaffe medlemslister eller mails. Men jeg vidste, at han ikke var i stand til at gøre det, sagde den tiltalte i retten.

Skat og stoffer

Han nægter sig skyldig, ligesom han gør i de 31 andre forhold, som retten skal tage stilling til. De fleste forhold handler om økonomisk kriminalitet, blandt andet snyd med kørepenge og unddragelse af skat og moms for tæt på syv millioner kroner. Desuden er han tiltalt for at besidde kokain og MDMA, som politiet fandt på hans kontor.

Sagen føres af politiets nationale enhed for særlig kriminalitet (NSK), som ved en fejl har slettet alle aflytningsfiler.

Aftalt i telefonen

I stedet blev politiets afskrivninger af aflytninger læst op i retten:

- Hvad er det, du vil have knækket? Er det de swingerklubber, der er på Jylland og på Fyn, spurgte den mand, som ifølge anklageren blev bedt om at hacke klubberne.

- Ja, svarede den tiltalte advokat ifølge afskrivningen.

- Og deres kundelister? Er det ikke andet? Er det bare deres kundekartotek, du skal have, spurgte manden.

- Ja, og maillister, svarede advokaten.

- Inden for 14 dage har du det hele. Alt hvad du vil have, lovede manden ifølge afskrivningen.

Skæg og briller

Den tiltalte advokat understregede i retten mandag, at han ikke ønskede at hacke.

- Han er jo skæg, hat og briller, som kører det der spil. Jeg gør bare grin med ham. Han har selv sager, som jeg har ført, og han har skaffet mig andre sager, så derfor har jeg brugt tid på ham, forklarede han.

Politiet har også aflyttet advokatens samtale med en mand, som skulle markedsføre en ny swingerklub. Ifølge afskrivningen sagde advokaten ”Jeg ved ikke, om han fucker mig, ham med de der adresselister … Folk kommer jo ikke af sig selv”.

Advokaten forklarede i retten, at han ikke kunne huske samtalen.

Kokain og suger daters

Den tiltalte nægter sig også skyldig i at have besiddet kokain og MDMA. Han forklarede i retten, at ”to piger var på besøg” på hans kontor.

- Jeg havde aldrig mødt dem før. De var venner med en kammerat, og vi skulle sammen ud at spise, men han meldte sent afbud. Pigerne og jeg drak en del, og de tog nogle stoffer på mit kontor. De sagde, de var 24-25 år, men det viste sig, at de kun var 19, sagde den tiltalte mand.

- Var det prostituerede, som du havde bestilt, spurgte anklageren.

- Nej. Men jeg har læst, at de gav sig ud for at være sugar daters. De sniffede noget pulver, og den ene blev dårlig, så den anden pige ringede 112, og der kom en ambulance. Jeg havde ingen stoffer og har aldrig købt det. Jeg ved ikke engang, hvor jeg skulle kunne købe stoffer, sagde den tiltalte.

Risikerer fængsel

Der er meget på spil for advokaten. Hvis han bliver dømt, kan alene den økonomiske kriminalitet føre til en fængselsstraf. Desuden risikerer han at skulle betale en skattebøde i millionstørrelsen og at miste sin ret til at arbejde som advokat i en periode.

Der er afsat 13 retsdage, så der falder formentlig først dom i begyndelsen af februar. Der er navneforbud i sagen, og derfor udelader tvSyd også flere andre oplysninger, der ville kunne identificere den tiltalte.

Togstation slår revner og har huller - passagerer må tage til takke med lappeløsninger

Perronerne på Horsens Station viser tegn på slidtage med huller og revner i belægningen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Huller, revner og ukrudt der skyder op af asfalten på Horsens Station. De næste fem år må togpassagerer nøjes med lapninger på perronerne.

Selvom Banedanmark allerede i 2019 slog fast, at der kunne ske "sikkerhedskritiske forhold" på Horsens Station, så må togpassagererne se langt efter den helt store overhaling af stationen.

En renovering kan nemlig først stå færdig i 2030.

Vi bruger flere kræfter på at holde sammen på stumperne, end vi sådan set ønsker over tid

Thomas Bruun Jessen, områdechef i planlægning i anlæg, Banedanmark

Men hvorfor skal togpassagererne vente så længe på at få stabil grund under fødderne, når de skal med toget?

Banedanmarks forklaring er, at de vil genere togpassagererne og togtrafikken mindst muligt ved at lægge de forskellige opgaver sammen.

- Når vi laver fornyelser, generer vi jo trafikken, og det er altid en udfordring at køre trafik, samtidig med at vi fornyer og vedligeholder. Så jo mere vi kan lægge projekterne sammen, jo mindre forstyrrer vi trafikken.

Det siger Thomas Bruun Jessen, der er områdechef i planlægning i anlæg hos Banedanmark.

Han er enig i, at Horsens Station, der er opført i 1929, har set bedre dage.

- Horsens Station lader noget tilbage i forhold til den ønskede stand. Æstetisk fremstår betonen relativt slidt, og vi er løbende nødt til at lave ting for at udbedre småskader, siger Thomas Bruun Jessen.

Han forsikrer, at de holder øje med tilstanden på perronerne og reparerer, når de vurderer det nødvendigt.

- Perronerne på Horsens Station er ikke farlige at bruge. Men vi bruger flere kræfter på at holde sammen på stumperne, end vi sådan set ønsker over tid.

Kan du forstå, hvis der er ældre og blinde, der er trætte af eller bange for, at der er huller og revner?

- Jeg vil gerne holde fast i, at vi mener, at perronen ikke er farlig. Men at folk synes, det ser trist ud, har jeg fuld forståelse for, siger Thomas Bruun Jessen.

Banedanmarks rapport om Horsens Station (2019)

Banedanmark undersøger jævnligt perrontilstanden på landets stationer.

På Horsens Station er perronerne nedslidte, og der er risiko for, at perroner og tilhørende perronforkant inden for en nærmere fremtid tid ikke længere kan opfylde deres funktion.

Det betyder, at der med tiden vil kunne opstå flere lokale sikkerhedskritiske forhold på de eksisterende perroner, som vil kræve en akut udbedring.

Kilde: Banedanmark

- Stationen har det ikke godt

Tommy Odderskjær Jensen er redaktør på magasinet Jernbanen. Desuden er han bestyrelsesmedlem i IDA Rail, som er et fagligt fællesskab inden for jernbanebranchen.

Han har indgående kendskab til jernbanenettet og togdriften i Danmark.

- Horsens Station har det slet ikke godt. Den kalder på at blive sat i stand. Det burde være gjort nogle år før, men det er de vilkår, der er lige nu. Der er flere faktorer i det, siger han og fortsætter:

- Man vil have skiftet signalsystemet ud, og det ville kræve en lukning af banen mellem Vejle og Skanderborg. Når man får det nye signalsystem, som har nogle flere muligheder, så kan man godt dele arbejdet sådan, at man kan køre igennem på ét spor og så arbejde med perronerne i et andet spor, siger han.

Han siger, at der ikke er mange stationer i Danmark, der er i samme forfatning som Horsens Station. Men han har også forståelse for, at man ikke går i gang med den store renovering med det samme.

- Jeg kan fint følge Banedanmarks argument om at vente til 2030, men det er også lidt trist, at det først sker nu. Men det er jo de vilkår, vi arbejder under lige nu. Hvis man skulle bygge Horsens Station om i dag, så ville det formentlig betyde, at en del af togtrafikken skulle indstilles i længere perioder, og det er strækningen simpelthen for vigtig til, siger Tommy Odderskjær Jensen.

Han fortæller, at Banedanmark må gøre nogle "benhårde prioriteringer", fordi de har et stort efterslæb på vedligehold. Og de penge går først og fremmest til at vedligeholde spor, siger han.

Banedanmark har et budget på otte millioner kroner om året til vedligehold af 140 togstationer.

Banedanmark har Horsens Station i kikkerten

Tommy Odderskjær Jensen, redaktør, magasinet Jernbanen

Kan først stå færdig i 2030 - måske

Banedanmark vil først renovere perronerne på Horsens Station i forbindelse med, at perronerne skal forlænges, så de alle bliver 320 meter lange.

Perronerne skal nemlig være klar til at tage imod de nye - og længere - elektriske IC5-tog, der efter planen skal sættes i drift fra 2027.

Nye IC5-tog

Leveres af franske togproducent Alstom

DSB forventer at købe cirka 150 el-togsæt i alt

Skal efter planen leveres medio 2027

Tophastighed på 200 km/t.

7.950 hestekræfter (IC3: 1870. Øresundstog 3200)

Coradia Stream er i drift i Italien og er bestilt til Holland

Kilde: DSB

Desuden skal der laves skinnearbejde mellem Fredericia og Aarhus og dermed også i Horsens.

De nye perroner kan først stå færdige i 2030, siger Thomas Bruun Jessen fra Banedanmark.

Perronerne hæves, så de kommer til at være i niveau med gulvet i toget, hvilket vil lette indstigningen for eksempelvis ældre og gangbesværede.

Tommy Odderskjær Jensen føler sig dog ikke sikker på, at en moderniseret Horsens Station står klar i 2030, som Banedanmark siger.

- Måske ikke lige i 2030, men i hvert fald i starten af trediverne. Så skal den nok stå tiptop og strammet op. Det er jeg overbevist om, for Banedanmark har Horsens Station i kikkerten, siger Tommy Odderskjær Jensen.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com