Hun bliver råbt efter, når hun føler sig tvunget til at gå over togskinnerne

Foto: Ole Møller TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lunderskov Station er fortsat en af de togstationer i landet, hvor det er sværest for personer med fysiske handicap at komme over på den modsatte perron. Det medfører farlige situationer.

For de fleste mennesker vil det være ligeså nemt som at klø sig i nakken.

En tur med toget på et stop fra Lunderskov Station til Kolding Station tager syv minutter, men for personer med fysiske handicap kan turen være en stor udfordring.

Sådan er virkeligheden for 45-årige Julie Scheuer, som flere dage om ugen benytter sig af strækningen.

Hun lider af en sjælden sygdom ved navn Ehlers Danlos, som gør at hendes krop nemt kan gå ad led. Derfor går hun til tider med krykker.

- Når jeg går med krykker, så er det pivhårdt at gå ned og op ad trapper, siger hun.

Trapperne er dog den eneste - lovlige - mulighed for at komme hen til perronen. Stationen har nemlig ingen elevator.

Derfor tyer nogle gangbesværede, herunder også Julie Scheuer, til at gøre brug af andre ufine og sågar ulovlige metoder for at komme fra A til B.

- Jeg har med to af mine børn gået det, der hedder 'the walk of shame', siger hun.

Den skamfulde tur begynder for enden af perron et på Lunderskov Station. Her er det muligt for hende at krydse sporene, og det er ifølge hende den eneste måde at komme over på perron to og tre, som kan fragte hende til banegården i Kolding.

Det er denne vej Julie Scheuer nogle gange benytter for at komme over til spor 2 eller 3. Foto: Ole Møller, TV SYD

Grundet sin sygdom må Julie Scheuer ikke tage et kørekort, og derfor er hun afhængig af offentlig transport.

Hun fortæller, at hun har gjort brug af den ufine metode mere end 100 gange. Hun er ikke stolt af det, men hun ser ikke andre muligheder.

- Der er jo faktisk en kæde for, der signalerer, at det må man ikke?

- Det er også derfor, vi kalder den 'the walk of shame', for vi har jo ansvaret for vores børn. Man går selvfølgelig ikke over, når der kommer tog. Men det er ikke rart, at man skal gøre sådan noget, for vi ved godt, at man ikke må.

- Men er det ikke en stor risiko at tage, når der også er børn med?

- Jo, det er en rigtig stor risiko at tage. Men jeg er afhængig af offentlig transport. Det er den eneste mulighed, jeg har. Jeg kan ikke løfte en barnevogn eller en klapvogn. Så bliver jeg nødt til at finde et alternativ.

'Vi håber, dit barn bliver kørt ned'

Enkelte gange har Julie Scheuer oplevet, at folk har råbt efter hende i hendes færd over sporene fremfor at hjælpe hende gennem tunellen.

- I stedet for at hjælpe har nogle råbt, at 'vi håber dit barn bliver kørt ned', siger hun.

Når hun spørger DSB til, hvad hun skal stille op, så bliver hun rådet til at tage toget til Vejen Station, der ligger i den modsatte retning af Kolding. Derfra kan hun så tage toget til, hvor hun oprindeligt skulle hen - uden at skulle gå på trapper undervejs.

Den tur vil dog som minimum være tre gange længere end den almindelige, da der ifølge Rejseplanen er syv minutters togkørsel mellem Lunderskov og Vejen stationer og 14 minutter fra Vejen til Kolding.

Gangbesværede skal paradoksalt nok ud på en lang og bøvlet omvej, hvis de skal med toget fra Lunderskov til Kolding. Foto: Grafik: Benjamin René Klint Nielsen, TV SYD

Forbedringer udebliver

Lunderskov Station var en af 12 stationer i landet, som Folketingets Ombudsmand i 2016 vurderede til ikke at have ordentlige forhold for fysisk handicappede.

Ombudsmanden fulgte op i februar op på deres syv år gamle konklusion med en henvendelse til Transportministeriet omkring, hvordan fremtidsudsigterne for bedre handicapfaciliteterne så ud.

I et svar tilbage meddelte ministeriet, at Lunderskov Station 'er identificeret som muligt tiltag i tilgængelighedspuljen fra Infrastrukturplan 2035'.

Forbedringerne lader dermed stadig vente på sig.

650 millioner kroner for øget tilgængelighed til togstationer

Folketinget har – senest i forbindelse med behandlingen af folketingsbeslutning B 15 af 17. december 2010, der vedrører Folketingets gennemførelse af FN’s Handicapkonvention – bedt Folketingets Ombudsmand om at følge udviklingen i ligebehandlingen af mennesker med handicap ”og evt. meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandens kompetence.”

Af politisk aftale om infrastrukturplan 2035 fremgår det, at aftaleparterne (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne) er enige om at afsætte en pulje på 650 mio. kr. i perioden fra 2022 til 2035 til at øge tilgængeligheden til stationer i hele landet. Det primære formål med puljen er at gøre togstationer mere tilgængelige for alle mennesker uanset behov og dermed sikre, at rejser kan foretages spontant på tværs af landet. Tilgængelighedsprojekter kan blandt andet omfatte justering af perronhøjder, ledelinjer, niveaufri adgang og elevatorer. Udmøntningen af puljen baseres på et princip om rullende planlægning, så der hvert år besluttes nye projekter i takt med, at disse bliver undersøgt.

Kilde: Forbrugerombudsmanden

Formand kender til 'baneløberne'

Hos Lunderskov Lokalråd har formand Steen Sparvath godt hørt om fænomenet, når personer passerer skinnerne, der også kaldes 'baneløbere'. 

På trods af farligheden for skinnepassagen har han forståelse for de mennesker, som ikke ser en anden udvej.

- Det kan jeg i hvert fald, for det er jo helt grotesk, at man skal tage til et tog til Vejen for at komme til Kolding. Så bliver det lige pludselig en halv dagsrejse fremfor de knap ti minutter, det normalt ville tage, siger han.

Steen Sparvath har boet i byen siden 1986, og ligesom Julie Scheuer kan han heller ikke huske forbedringer for handicappede på stationen. 

I 2023 har der foreløbigt været mere end 121.000 passagerer, som er steget på et tog i Lunderskov. Lokalrådsformanden kalder det et trafikmæssigt knudepunkt, og derfor er han uforstående overfor, at der ikke er sket ændringer endnu.

Skiltet viser tydeligt, at det er forbudt at krydse sporene. Foto: Ole Møller, TV SYD

Langt fra godt nok

Under valgkampen i 2022 havde Socialdemokratiets Christian Rabjerg Madsen, der nu er politisk ordfører for partiet, stationens tilgængelighed som en af sine mærkesager.

Han siger nu, at det langt fra er godt nok, at den dårlige tilgængelighed medfører, at folk føler sig nødsaget til at krydse skinnerne.

- Det er ikke i orden over for mennesker med handicap og for mennesker med barnevogn. Det giver også nogle farlige situationer for alle i virkeligheden. Derfor er det også vigtigt og noget, der ligger mig på sinde at se, om ikke vi kan få midler, så vi kan få adgangsforholdene gjort bedre.

- Men det er over et år siden, du sagde det her. Hvorfor er det tilsyneladende ikke lykkedes dig nu at gøre de andre ordførere og ministeren opmærksom på de her problemer på Lunderskov Station?

- Jamen, jeg kan love dig, at det er lykkedes at gøre alle opmærksom på udfordringerne. Og nu er der så en prioriteringsopgave for os politikere på Christiansborg, som handler om at få afsat midler dér, hvor udfordringerne er størst. Jeg vil gøre, hvad jeg kan for at Lunderskov kommer på så hurtigt som overhovedet muligt, siger Christian Rabjerg Madsen.

"Jeg har selv været på stationen masser af gange og kan se, at det her er uholdbart. Det er så potentielt farligt, og derfor gør jeg, hvad jeg kan, for at det her projekt bliver fremmet," siger Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører hos Socialdemokratiet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Overvejede at flytte

Julie Scheuer kan på trods af sin sygdom godt have perioder, hvor hun kan gå almindeligt og dermed benytte sig af trappen ligesom de fleste andre.

Gennem træning har hun også lært at kontrollere sin krop mere.

Problemet var også større for hende, da hendes tre børn sad i barnevogn. Dengang overvejede hun at flytte fra byen.

- Man kan ikke se på mig, at jeg er syg, og så tror folk jo næsten ikke på en, men det var mere bøvlet, da mine børn var små, siger hun.

Hos Lunderskov Lokalråd ser man en elevator som en løsning på problematikken, mens Julie Scheuer mener der skal laves en lovlig passage over skinnerne, hvor en stemme i højtalerne på stationerne kan advare om, når der er toge i nærheden.

Pige på hospitalet efter vred bilist bremsede op foran studentervogn

M
Udgivet

En gårdejer blev onsdag sur over larmen fra en studentervogn, der skræmte hans heste. Derfor tog han sagen i egen hånd.

Stemningen var i top på studentervognen, hvor 30 elever fra Grindsted Gymnasiums 3.A. onsdag eftermiddag befandt sig. På anden og sidste studenterkørsel, resterede kun få stop. Men midt i dansen bemærkede Liv Søkilde Bendixen en sølvgrå Citroën overhale dem.

- Bilen kommer i høj fart op på siden af studentervognen. Jeg tænkte, det var mærkeligt i et sving på en lille vej. Næste sekund ligger vi alle ned, fortæller den 20-årige student til TV SYD.

Studentervognen var på vej ud af Hovborg ad Høllundvej, da personbilen overhalede. Herfra kørte den direkte ind foran vognen, for dernæst at lave en hård opbremsning, hvilket studentervognen derfor også gjorde. Sådan beretter både Liv Søkilde Bendixen og chaufføren fra Eventtrucks ApS, Søren Therkildsen.

Liv Søkilde Bendixen i midten af billedet. Foto: Liv Søkilde Bendixen

Ifølge Søren Therkildsen var han uden mulighed for at nå at bremse. Det resulterede i, at studentervognen ramte bilen med omkring 35 kilometer i timen.

På ladet af studentervognen væltede alle studenterne rundt, hvilket betød, at flere slog hovederne. Én passager slog sig så meget, at hun måtte bringes til hospitalet.

- Alle i vognen falder rundt, efter de lige havde stået og danset. En af mine klassekammerater besvimer. Da vi træder vi ud af lastbilen, er der mange der græder og er chokerede, fortæller Liv Søkilde Bendixen.

Studenten der besvimede blev efterfølgende bragt til Esbjerg Sygehus, hvor hun senere på aftenen blev udskrevet. Hun fik en kraftig hjernerystelse og er mærket af slag på kroppen.

Ambulancen ankommet i Hovborg, for at bringe én student til Esbjerg Sygehus. Foto: Liv Søkilde Bendixen

Ud af den sølvgrå Citroën trådte en mand, der, ifølge Søren Therkildsen og Liv Søkilde Bendixen, i en hård tone skældte studentervognens passagerer ud:

- Det her kan I lære, fordi I er kørt forbi mine heste og gjorde dem bange med jeres fløjter og larm.

Det hændelsesforløb er chaufføren af personbilen dog ikke enig i.

"Har ikke ondt af føreren af studentervognen"

Manden i bilen var Morten Nielsen, og han fortæller, at tingene er foregået anderledes end fremlagt.

Han var i færd med at vaske en hest med sine to børn på gården mellem Hovborg og Glejbjerg, da han i det fjerne hørte musikken fra en studentervogn. Da den passerede, trak chaufføren, ifølge ham, i hornet. Noget han ser som en del af en generel problematisk adfærd.

- De kører for hurtigt og larmende forbi børn og dyr, og det er mangel på respekt, som jeg reagerer på, siger Morten Nielsen til TV SYD.

Herefter kørte han efter studentervognen. Han overhaler lastbilen i et 'normalt tempo', og da han var 100 meter foran den tændte han katastrofeblinket. Derefter lod han bilen sænke tempo i frigear, men pludseligt rammer studentervognen bilen, til stort chok for Morten Nielsen. Han mener ikke, at Søren Therkildsen var opmærksom.

Både Citroën og studentervogn led skader efter sammenstødet. Foto: Liv Søkilde Bendixen

Da de begge steg ud, forklarede Morten Nielsen, sin utilfredshed med Søren Therkildsens ageren, da han passerede gården.

- Jeg har ikke ondt af chaufføren (red. Søren Therkildsen), som han har ageret. Jeg har det dog meget skidt med, at der er en der har slået sig, og er meget glad for, at hun ikke er kommet slemmere til skade, forklarer Morten Nielsen.

Må studentervogne ikke larme?

- Jeg siger ikke, at de ikke må larme, men de var ikke inde i byen. De må gerne have en fest, men dyr og børn bliver bange for lyde, de ikke er vant til, siger Morten Nielsen.

Søren Therkildsen genkender ikke fremlægningen om hverken at have brugt hornet ved forbikørslen, eller at Morten Nielsen bremsede, som han gjorde.

Har du trukket i hornet eller kørt ekstra langsomt forbi gården?

- Nej, han kørte lige ind foran og bremsede hårdt op. Jeg har ikke trukket i hornet, det er kun noget jeg gør inde i byen. Jeg bruger generelt ikke hornet i nærheden af børn eller dyr.

Har I larmet eller opført jer ekstra provokerende, da I kørte forbi gården og hesten?

- Nej, overhovedet ikke. Ingen larmede mere end normalt på turen, og det tog maksimalt 10 sekunder at passere dem, fortæller Liv Søkilde Bendixen.

Efterforskning venter

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog anmeldelsen onsdag kl. 15:31. Der venter fortsat videre efterforskning, hvorfor ingen personer er sigtet i skrivende stund, fortæller Søren Rønnov, Vicepolitiinspektør hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efterforskningen skal fastlægge, om der er tale om en forsætlig eller 'uheldig' opbremsning samt tale med vidner.

Straffen for forseelsen er uvis, forklarer Søren Rønnov, da der kan være tale om både en færdselsforseelse, hvilket kan munde ud i bøde og/eller betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet. Dog kan der også blive tale om en straffelovsovertrædelse, hvis mennesker er bragt i fare. Her kan potentielt straffes med fængselsstraf. Dette er dog for tidligt at konstatere endnu, lyder det fra vicepolitiinspektøren.

Hos både Søren Therkildsen og kvinden, der måtte forbi sygehuset, Biak Tha Hnem Bawi Tlung, ønskes en straf for, hvad de mener var overlagt.

- Jeg håber, at han bliver straffet hårdt. Han har ikke kun skabt skader, men også berøvet os oplevelsen af den sidste studenterkørsel. Det var traumatisk for alle, og det er ikke fair, siger hun.

Søren Therkildsen (th.), har kørt studentervogne i to år. Foto: Søren Therkildsen

Søren Therkildsen mener også, at det var en strafbar handling.

- Det var vanvidskørsel, han kunne bare have stoppet os på en anden måde.

Studenterkørslen kunne ikke reddes

Da situationen havde lagt sig, kørte cirka halvdelen af studenterne videre, trods smerter og flad stemning.

- Vi havde omkring syv stop tilbage. 14 af os tager med videre til det næste stop, hvor vi får isposer på. Vi prøvede, men festen var død, og flere sprang fra, siger Liv Søkilde Bendixen.

Torsdag har klassekammeraterne kommunikeret på besked, hvor flere fortæller, at de fortsat er chokerede og uforstående over for reaktionen.

Chikane mod studenterkørsler er dog en sjælden hændelse. Ifølge Claus Wilson Jørgensen, ejer af Eventtrucks ApS, der kørte studenterkørslen, opleves primært god stemning. Det er første gang, i de seks år han har ejet virksomheden, at sådan noget sker.

Vicepolitiinspektør Søren Rønnov stemmer i.

- Som leder af politiet husker jeg ikke, at der har været chikane mod studenterkørsler. Når det sker her, ser vi dog på det med stor alvor.

Ny superligaspiller bliver allerede mødt af mojn på gaden

Udgivet

Mohamed Cherif Haidara er ny spiller i Sønderjyske og skal dermed være med til at sikre sin nye arbejdsgiver overlevelse i landets bedste række.

Et for mange ukendt navn skal de næste fire år forsøge at vinde Sønderjyske-tilhængernes hjerter.

Superligaoprykkerne har nemlig hentet den 18-årige midtbanespiller Mohamed Cherif Haidara fra Ishøj.

- Jeg er megaglad for at have skrevet under med Sønderjyske, og jeg er ret sikker på, at det bliver godt, og at vi kommer til at nå langt sammen, siger han.

Efter et halvt år i Danmark skal Cherif, som han foretrækker at blive kaldt, nu falde til i sin nye hjemby Haderslev. Spilleren fra Guinea har allerede fået et godt indtryk af byen.

- Jeg synes, alle mennesker er imødekommende, og jeg har allerede oplevet, at folk siger mojn til mig på gaden, siger han.

Får kontrakt efter prøveperiode

Cherif kommer til Sønderjylland efter et succesfuldt halvår på den københavnske vestegn, hvor han var med til at rykke op med Ishøj IF fra 3. til 2. division.

De flotte takter fik først FC Midtjylland til at invitere midtbanespilleren til prøvetræning, hvor det herefter i sidste uge var Sønderjyskes tur til at have fornøjelsen af et besøg fra Cherif.

Sønderjyske har præsenteret Mohamed Cherif Haidara som ny spiller.

Her kunne Sønderjyske lide, hvad de så, og torsdag havde han første træning med sine nye holdkammerater som Sønderjyske-spiller.

- Med al respekt for 3. division så er det et stort spring at tage, men vi havde mulighed for at se ham i vores miljø, og der skulle vi ikke bruge mere end et par dage, før vi var overbeviste om, at vi kunne gøre noget godt ud af det, siger cheftræner Thomas Nørgaard.

Superligadækning 2024/2025

TV 2 Sport overtager denne sæson rettighederne til Superligaen sammen med Viaplay.

I den forbindelse har TV 2 Sport indgået et samarbejde med TV SYD, TV Midtvest, TV 2 Nord og TV 2 Kosmopol om at dække klubberne i den pågældende regions sendeområde.

Hos TV SYD gælder det Vejle Boldklub og Sønderjyske Fodbold.

Har du en ide til historie, kan du tippe TV SYDs superligakorrespondent Daniel Just Schram på dasc@tvsyd.dk.

Sønderjydernes nyerhvervelse beskriver sig selv som en fysisk og teknisk stærk spiller. Han forventes dog ikke at vise sit talent frem fra start i sæsonen, da han ifølge sportschef Casper Daather er en spiller, som er købt til fremtiden.

- Vi har tid og ro til at få bygget ham op, fordi der er en stor forskel på at komme fra 3. division og så stemple ind i et Superliga-setup.

Er det godt nok for en Superliga-klub som jer?

- Det håber vi. Nogle gange er det svært at se på spillere og sige, hvor gode de er i et givent miljø. Vi fik lov at låne ham i fire dage af Ishøj, og allerede efter to dage var vi ikke i tvivl, fordi han har indstillingen, mentaliteten og den fysiske pakke, siger Casper Daather.

Taler kun fransk

I spillertruppen er der også taget godt imod den nyeste holdkammerat, der for øjeblikket kun taler fransk.

- Ligesom de andre nye spillere vi har fået, så er mit indtryk af Cherif også rigtig fint, siger Sønderjyske-anfører Rasmus Vinderslev.

Har du lært ham at tale sønderjysk?

- Først og fremmest skal vi lige have lært ham noget engelsk, men derefter vil jeg gerne prøve at lære ham lidt sønderjysk, siger kaptajnen.

Sønderjyske åbner Superligasæsonen mod Silkeborg på udebane den 21. juli. Fredag møder de Hobro IK i en testkamp, hvor Mohamed Cherif Haidara kan få sin uofficielle debut.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com