Han mistede sin far som 4-årig - først 70 år senere lærte han ham at kende
Den 5. oktober er det 80-årsdagen for deportationen af de grænsegendarmer, der blev sendt til koncentrationslejre. For Karl Hansen er det en særlig dag.
Mindehøjtideligheden for grænsegendarmerne er blevet afholdt siden 1946. Lørdag afholdes den i Frøslevlejren, hvor mindestenen, der før stod i Kruså, er blevet placeret.
Hele 141 grænsegendarmer blev deporteret den 5. oktober, og derfor betyder dagen meget for mange. Helt særlig er dagen i hvert fald for 84-årige Karl Jørgen Hansen.
Hvad er en grænsegendarm?
Grænsegendarmeriet var et militært korps, som blev oprettet af Frederik VI i 1839. Grænsegendarmerne bevogtede grænsen mod smuglere, grænseoverløbere og flygtninge.
De soldater og officerer, som fra dansk side bevogtede grænsen mellem Danmark og Tyskland under anden verdenskrig, blev kaldt grænsegendarmer.
Kilde: Grænsesti.dk
Han er efterkommer af overgendarm Hans Christian Hansen, der blev deporteret til koncentrationslejren Neuengamme i Hamborg.
Hans Christian Hansen endte med at dø den 19. december, knap tre måneder efter sin ankomst, som følge af de kummerlige forhold, som koncentrationslejrene var kendt for.
Derfor var Karl Jørgen Hansen kun fire år, da hans far døde, og det har betydet, at han ikke har haft en stor relation til hverken sin far eller hans historie.
Men det ændrede sig efter et besøg på Frøslevmuseet. Her fik han hele historien om sin far - fra da han blev placeret i Frøslevlejren til hans død i Neuengamme koncentrationslejr.
- Det var først, da jeg besøgte Frøslevmuseet, at det gik op for mig, at min far blev deporteret på sin fødselsdag, den 5. oktober, fortæller Karl Jørgen Hansen.
Efter besøget på Frøslevmuseet var det, som om betydningen af dagen ændrede sig, fordi han nu kendte mere til sin fars historie.
Karl Jørgen Hansen forklarer grådkvalt, at det føles som om, at han er blevet tættere forbundet til sin far.
- Jeg har altid vidst, at han var en god far, selvom jeg ikke har kendt ham. Men efter jeg har deltaget i mindehøjtideligheden de sidste ti år, føler jeg, at jeg er kommet tættere på min far. Hver gang jeg lægger blomsterkransen ved mindestenen får jeg en klump i halsen - og det gør jeg også nu, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.
Uvist hvorfor grænsegendarmerne skulle i lejre
Erling Mario Madsen er driftsleder på Frøslevmuseet. Han forklarer, at man ikke kender den præcise grund til, at grænsegendarmerne blev placeret i Frøslevlejren og sidenhen i tyske koncentrationslejre.
- Man har aldrig fået en officiel forklaring. Man ved, at tyskerne sendte det danske politi i fangelejre, fordi de var bevæbnede, og derfor havde de en større mulighed for at gøre oprør mod tyskerne, fortæller Erling Mario Madsen og tilføjer:
- Man ved som sagt ikke med sikkerhed, hvorfor de danske grænsegendarmer skulle tages til fange, men baggrunden for det er sandsynligvis den samme.
38 ud af 141 grænsegendarmer endte med at dø i de tyske koncentrationslejre.
Et samlingspunkt for familien
Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge Hansen har deltaget troligt i mindehøjtideligheden den 5. oktober de sidste ti år.
Det gør de både for at minde H.C. Hansen på den dag, han blev deporteret, og for at fejre hans fødselsdag.
- Det er kommet til at betyde mere for mig, end det har gjort. Måske er det fordi, man er blevet ældre og kommer til at tænke mere over den slags ting, fortæller Karl Jørgen Hansen.
Karl Jørgen og Inge Hansen tager altid til Frøslevlejren med en stor portion af familien.
Begivenheden er blevet et slags samlingspunkt for dem.
I år bliver de elleve familiemedlemmer til mindehøjtideligheden, blandt andet Hans Christian Hansens børnebørn og tipoldebørn.
- H.C. Hansen er min far og mine nevøers farfar, og han er sågar et af børnenes tipoldefar. Derfor er det vigtigt for os at komme og mindes ham på dagen, han blev deporteret – og ikke mindst på hans fødselsdag, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.