Hvordan bliver fremtidens ældrepleje? Tre eksperter kommer med deres bud

Arkivfoto. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre eksperter spår her om fremtiden, hvis ikke problemet med manglen på varme hænder i ældreplejen bliver løst.

Samfundet står over for en stor udfordring med mangel på SOSU-assistenter og -hjælpere i ældreplejen. I de kommende år vil dén mangel blive mere og mere akut.

I 2028 anslår fagforbundet FOA, at vi kommer til at mangle 41.000 varme hænder i ældreplejen.

De fleste SOSU'er arbejder kun på deltid, og sygefraværet et af de højeste blandt de kommunalt ansatte.

Derudover er faget præget af fordomme, og det mærkes hos SOSU-skolerne, der har svært ved at tiltrække de unge, som ældresektoren hungrer efter.

Ny TV-SYD-serie: 'Hjemmehjælperne'

I TV SYD-serien 'Hjemmehjælperne' følger vi i 12 afsnit fire SOSU'ers arbejde i Kolding Kommune. Serien sendes hver lørdag klokken 19.30 på TV SYD - første gang 20. februar. 

Du kan se hele serien her.

Men hvordan ser fremtiden ud om ti år, hvis der ikke kan skaffes nok arbejdskraft i ældreplejen?

Tre eksperter kommer her med deres bud på, hvordan fremtidens ældrepleje ser ud, hvis ikke tendensen bliver vendt.

Anu Siren: - Børnene får mere ansvar

Anu Siren er seniorforsker og forsker i ældres levevilkår hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Ifølge hende bliver det med tiden vigtigere og vigtigere for ældre at have en familie, som kan overtage nogle af de opgaver, som det offentlige ellers tager sig af.

- I Danmark har det ikke været så afgørende, om man har børn, men vores resultater viser, at det gør en rigtig stor forskel for trivsel. De, der har det dårligst, er mænd uden familie. De mangler ofte social- og følelsesmæssig støtte.

Den offentlige service bliver til dem, som ikke kan betale.

Anu Siren, seniorforsker, VIVE

Sidsel Vinge: - Andelen af ufaglærte vil stige

Sidsel Vinge er projektchef og ph.d. hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Manglen ER et stort problem. Primært fordi det betyder, at kommunerne vil blive nødt til i stigende grad at bruge ufaglært arbejdskraft. Det er ellers gået den rigtige vej i mange år, og andelen af ufaglærte er faldet fra cirka 23 procent i årene efter strukturreformen i 2007 helt ned til ni procent i 2016-2017, og nu er den i 2019 oppe på 14 procent. Jeg forudser, at andelen af ufaglærte kommer til at stige i de kommende år.

Ifølge Sidsel Vinge er der tre faktorer, der spiller ind på, hvordan fremtiden ser ud for ældreplejen. For det første er der en stigende efterspørgsel på arbejdskraft som følge af, at der bliver flere ældre, der både lever længere og kræver mere behandling. For det andet handler det om, hvor mange der går ind i faget, og hvor mange, der forlader faget.

Der er bare slet ikke den samme respekt og viden omkring faget.

Sidsel Vinge, projektchef og ph.d. hos VIVE

- Antallet af ældre kommer til at stige mange år frem – det er et grundvilkår i vores samfund. Tilgangen til faget kan vi derimod gøre meget for at forbedre, og her skal der arbejdes meget mere målrettet med de to SOSU-uddannelsers image. Der er bare slet ikke den samme respekt og viden omkring faget. Det er alle fra politikere til fagpersoner og pressen, der skal være med til at ændre det, siger hun og fortsætter:

- Afgangen fra faget – den kan vi måske gøre lidt ved, men ikke vanvittigt meget, når det kommer til dem, der går på pension. Det er naivt at forestille sig, at i takt med at pensionsalderen i samfundet generelt hæves, at så vil social- og sundhedsmedarbejdere også gå senere på pension – fysisk krævende til. Men vi kan gøre noget ved alle dem, der i løbet af både deres uddannelse og i løbet af deres første år på arbejdsmarkedet falder fra og går andre veje. Og her skal der også sættes massivt ind. 

Hvis ikke SOSU-området kommer til at opleve et status- eller lønløft, så er der ikke noget, der tyder på, at etniske danskere vil flokkes om at få lov til at arbejde i plejesektoren

Bjarke Oxlund, professor, Københavns Universitet

Bjarke Oxlund: Flere udlændige i ældreplejen og au pair-ordninger for ældre

Bjarke Oxlund er professor på Institut for Menneskerettigheder på Københavns Universitet. Han beskæftiger sig blandt andet med ældre og aldring. For at finde svar på, hvordan ældreplejen i Danmark måske udvikler sig, mener han, at vi bør kigge ud i verden.

- Hvis man kigger rundt omkring i verden, så er plejesektoren et af de områder, hvor der er allerstørst dræn fra fattige lande. Den italienske plejesektor består i vid udstrækning af privatansatte og illegale rumænere. Der er også store bevægelser fra Filippinerne til Australien og Europa, ligesom der er fra Mexico til USA. Så der er mange steder, hvor plejesektoren tiltrækker sig migranter.

Derfor forestiller han sig også, at vi kommer til at se noget lignende ske i Danmark.

- Hvis ikke SOSU-området kommer til at opleve et status- eller lønløft, så er der ikke noget, der tyder på, at etniske danskere vil flokkes om at få lov til at arbejde i plejesektoren. Så hvis FOA har ret, og vi virkelig kommer til at mangle hænder og serviceniveauet daler i den offentlige sektor, så kommer vi til at se flere private udbydere og flere udlændinge i au pair-ordninger for ældre i stedet for hos børn.

I øjeblikket kan du følge fire SOSU'ers arbejde i Kolding Kommune i TV SYD-serien 'Hjemmehjælperne' hver lørdag klokken 19.30. Du kan også se serien her.

Tema

Vores ældrepleje

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com