Vejle ligner ikke et hold med tilstrækkelig rygrad mod Sønderjyske

Foto: Nial Nordbjerg, TV 2
Af Chris Kaiser
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Sport

Vejle-keeper Igor Vekic har tabt samtlige ni Superliga-kampe

Head to head

  • De to hold har mødt hinanden 15 gange i Superligaens historie. Sønderjyske har vundet fem gange, mens Vejle har taget sejren i ni opgør. Det sidste opgør er endt uden vinder. Målscoren er 20-25 i Vejles favør.

  • Fire ud af Sønderjyskes syv sejre er vundet på hjemmebanen i Haderslev.

  • Seneste møde i Superligaen var 1. maj 2022. Her vandt Sønderjyske med 3-0 i Vejle. Det var Sønderjyskes første og hidtil eneste sejr i Vejle. Ivan Prelec var dengang ligeledes træner for Vejle.

  • Begge hold endte som nedrykker i 2021/22-sæsonen, da begge senest var at finde i Superligaen på samme tid.

  • De to hold har ikke spillet uafgjort i de seneste 13 opgør i Superligaen. Ikke siden 10. maj 2009, hvor det endte 0-0 i Haderslev.

  • I april 2019 vandt Sønderjyske hele 4-1 over Vejle. Resultatet rangerer fortsat som hjemmeholdets sjettestørste sejr i Superliga-historien. Sønderjyske har ikke siden vundet så stort i landets bedste række.

  • Vejle har ligeledes vundet 4-1 hjemme over Sønderjyske. Det resultat rangerer på en delt 8. plads over største hjemmesejre i Superliga-historien. Vejle vandt 4-1 over Sønderjyske i både april 2019 og september 2020.

  • De to trænere Thomas Nørgaard (Sønderjyske) og Ivan Prelec (Viborg) har mødt hinanden 3 gange tidligere. Det er helt lige mellem trænerne med en sejr til hver samt én uafgjort.

  • Flere spillere er skiftet internt mellem de to klubber. Én af dem er Mads Beierholm, der i sommeren 2005 skiftede fra Vejle til Sønderjyske. I august 2001 nåede Beierholm at blive den yngste målscorer i Superligaen i en alder af 16 år og 263 dage. Rekorden er siden blevet overhalet af Jeppe Kjær, Oscar Schwartau og Roony Bardghji.

  • Vejles Dimitris Emmanouilidis fik sin Superliga-debut i juli 2021 mod netop Sønderjyske. Grækeren er inden opgøret noteret for 44 Superliga-kampe for Vejle.

  • Sønderjyske har indkasseret ni mål i anden halvleg. Det er kun Vejle (16), der har indkasseret flere.

  • Hverken Sønderjyske eller Vejle har formået at holde buret rent i denne sæson. AaB er det sidste hold, der heller ikke har formået at holde nullet.

  • Sønderjyske og Vejle har begået flest frispark i denne sæson. Begge hold er noteret for 109 frispark.

  • Dommer Simon Duerlund dømmer sin Superliga-kamp nummer ni i karrieren. Han debuterede i august 2023, hvor Vejle mødte FC Midtjylland. Duerlund har dømt to straffespark imod Vejle i de tre opgør, han har passet fløjten.

Lidt fra klubberne

Foto: TV 2 Sport
  • Sønderjyske har blot vundet én ud af klubbens seneste 14 hjemmekampe i Superligaen. Det var i april 2022, hvor Sønderjyske vandt 2-1 over AGF med en overtidsscoring fra den tidligere FC København-spiller Nikolaj Thomsen.

  • I seneste runde mod Brøndby spillede Andreas Oggesen sin kamp nummer 100 i Superligaen. Den alsidige Oggesen står noteret for 62 Superliga-kampe for Sønderjyske samt 38 Superliga-kampe for Silkeborg. Oggesen er nu noteret for i alt ti Superliga-opgør mod Brøndby og har vundet fem af kampene.

  • Jeppe Simonsen spillede sin Superliga-kamp nummer 107 for Sønderjyske mod Brøndby. Han er dermed alene på 12. pladsen over flest kampe for klubben i Superligaen. Simonsen er den spiller i den nuværende Sønderjyske-trup med flest Superliga-kampe for mandskabet.

  • Sønderjyskes syv seneste hjemmebane-scoringer er alle sat ind af syv forskellige spillere inklusiv holdets tre scoringer i indeværende sæson.

  • Sønderjyske er det eneste hold, der endnu ikke har formået at score inden for kampens sidste 30 minutter. Sønderjyske har scoret færrest mål (1) i løbet af anden halvleg.

  • Sønderjyske har haft færrest afslutninger af alle hold (86). Sefer Emini har alene stået for 25 afslutninger.

  • Sønderjyske har modtaget flest gule kort indtil nu i sæsonen (16). Lukas Björklund er noteret for tre af dem.

Foto: TV2 Sport
  • Hvis Vejle scorer to mål i kampen, runder klubben mål nummer 200 på udebane i Superligaens historie.

  • Vejle har rekorden for flest nederlag på udebane. I 2021/22-sæsonen tabte holdet hele ti udekampe i træk. Holdet er nu på fem nederlag på udebane i træk inklusiv sidste sæson.

  • Vejle tabte senest 0-5 til Viborg og er nu på otte nederlag i sæsonens første otte kampe. Sidst det skete var i 2006/07-sæsonen, hvor Vejle selv tabte de første ni kampe i Superligaen.

  • Vejle har (inklusiv sidste sæson) tabt de seneste ni Superliga-kampe. Nederlaget til Viborg var dermed en tangering af klubrekorden fra 2006/07-sæsonen. Målmand Igor Vekic har stået samtlige ni kampe og ikke prøvet andet end at tabe.

  • Yeni N’Gbakoto spiller sin Superliga-kamp nummer 25, næste gang han går på banen. N’Gbakoto er blot den anden spiller fra DR Congo til at spille i Danmarks bedste fodboldrække. Den første var Joel Tshibamba, der nåede 11 kampe og et enkelt mål for FC Vestsjælland.

  • Vejle gav senest debut til Emmanuel Yeboah, hvor han fik de sidste 45 minutter mod Viborg. Angriberen havde blot én afslutning i løbet af spilletiden. Yeboah scorede tidligere på sæsonen to mål mod netop Viborg, da angriberen spillede for Brøndby.

  • Vejle har indkasseret 22 scoringer i denne sæson. 16 af målene er sat ind i anden halvleg, hvoraf otte af dem er indkasseret mellem minut 46. og 60.

  • Vejles målmand Igor Vekic står med den laveste redningsprocent af alle faste målmænd i Superligaen (57%).

  • Vejle har begået tre straffespark i denne sæson. Det er flest af alle hold. Vejle har indkasseret på 2 af de 3.

  • Stefan Velkov har begået flest frispark indtil nu i sæsonen (16).

  • Vejle har kun anvendt 22 spillere i denne sæson. Det er færrest af alle hold, men samme antal som AGF.

Hvordan ender kampen?

Der er vigtige kampe, og så er der RIGTIG vigtige kampe. Sønderjyske-Vejle hører under den sidste kategori, når Superligaens to nederste hold tørner sammen i Haderslev.

Kampe som disse kan ofte være enormt nervøse, da meget i sagens natur er på spil. Men i og med vi stadig er tidligt på sæsonen, så kan det forhåbentlig frigøre lidt ressourcer i begge lejre.

Hos hjemmeholdet fik man ikke et ben til jorden i den seneste Superliga-kamp mod Brøndby. Alligevel må det være lidt opløftende at holde sidste sæsons nummer to på blot to scoringer. En del kredit skal i den sammenhæng gives til målmand Jakob Busk. Den tidligere FC København keeper gjorde i hvert fald sit for at holde sit mandskab inde i kampen.

Hos Vejle er det omvendt alvorligt og trængte tider. Holdet er på ni nederlag i træk inklusiv sidste sæson og har ikke hentet et eneste point. Klubben tangerede sin egen negative klubrekord og kan nu tilføje et nyt kapitel, hvis det skulle blive til endnu et nederlag mod Sønderjyske. En ting er den negative rekord, der står for fald, men det handler i endnu højere grad om, hvad et nederlag til Sønderjyske vil betyde for moralen i truppen.

Nøglen til opgøret ligger i, hvilket hold der kan rense hovedet hurtigst og komme ind med en frisk tilgang til opgøret. Det første mål kan blive vitalt i et opgør som dette, da vi næppe skal forvente en stor målfest.

0-0 eller 1-1 vil jo være et plausibelt bud, men jeg går med en 2-1-sejr til Sønderjyske. Hjemmeholdet lader til at have mere substans i holdet end Vejle, der lige nu desværre ikke ligner et hold med tilstrækkelig rygrad.

Stoppet ved grænsen: Flere kilo fyrværkeri beslaglagt

Bagagerummet var pakket med fyrværkeri, da en dansk mand krydsede grænseovergangen ved Kobbermøller syd for Kruså. Foto: Bundespolizei | Grafik: Benjamin René Klint Nielsen
Udgivet

Ved grænseovergangen Kruså stoppede tysk politi en dansk mand med en sprængfyldt last.

Nytårsaften må gerne være lidt festlig.

Men der er grænser.

Det fandt en danskboende mand ud af, da han forsøgte at passere grænsen til Tyskland i sin Ford S-Max på vej ned for at fejre nytårets komme med sin familie i Sydtyskland.

Ved Kruså grænseovergang satte det tyske Forbundspoliti dog en stopper for festlighederne, da de konfiskerede en mængde fyrværkeri fra mandens bil, skriver Bundespolizeiinspektion Flensburg i en pressemeddelse.

Tyskland og Danmark har nemlig forskellige regler for fyrværkeri.

Kræver duelighedsbevis

Hovedparten af fyrværkeriet bag i mandens bil kvalificerede det tyske politi som kategori F3 fyrværkeri.

Og den slags må kun sælges, ejes og detoneres af personer med autorisation og tilladelse i henhold til den tyske sprængstoflov.

Den 38-årige mand kunne ikke fremlægge et sådant duelighedsbevis, og derfor blev fire af de syv fyrværkerikasser konfiskeret.

I alt 3,4 kilo sprængstof.

Manden rejste videre mod Essen med en straffesag for overtrædelse af den tyske sprængstoflov og lidt mindre krudt til at skyde det nyt år ind med.

Forhadt ejendoms skæbne forseglet efter opkøb af lokale

Efter en brand i 2019 er den gamle kros tilstand kun blevet værre. Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet

Møllekroen i Løgumkloster er blevet købt af Løgumkloster Lokalråd, og nu skal der ske noget, så området igen kan komme til gavn for de lokale.

- Det ligner lort.

Så kort kan Møllekroen i Løgumkloster beskrives i følge Sten Æbeløe, som bor skråt overfor kroen.

- Inden bygningen brændte i 2019, var den heller ikke køn. Efter branden troede jeg da, at der endelig ville ske noget, men at der skulle gå seks år, havde jeg ikke forestillet mig, siger Sten Æbeløe.

Sten Æbeløe har boet nabo til Møllekroen i Løgumkloster i mange år og fulgt kroens forfald. Foto: Josephine Maria Møller

Han fortæller, at der i årenes løb har været problemer med, at dele af bygningen er faldet ned på gaden og resulteret i, at gaden skulle spærres af.

Men nu sker der endelig noget.

Alle har været irriteret over bygningen.

Henning Christensen, Løgumkloster Lokalråd

For Møllekroen i Løgumkloster er blevet købt af Løgumkloster Lokalråd med henblik på at rive den forfaldne bygning ned.

Skal være til gavn for byen

Henning Christensen fra Løgumkloster Lokalråd er stolt over, at det er lykkes at købe kroen og indgå en aftale om nedrivning med Tønder Kommune.

- Det har været en skændsel for byen, og den har været frygtelig at se på. Alle har været irriteret over bygningen, som med sin placering på indfaldsvejen Møllegade har været noget af det første, som turister har set, når de er kommet til Løgumkloster, siger Henning Christensen.

Stemningen i byen er temmelig god. Nu kan vi få ryddet op og sat gang i noget andet nyt

Henning Christensen, Løgumkloster Lokalråd

Han fortæller, at Møllekroen har været en fremtrædende bygning i byen, hvor der gennem årene er blevet holdt mange fester.

Efter nedrivningen vil lokalrådet i samarbejde med Tønder Kommune udbyde grunden til et nyt projekt, som skal gavne byen og dens borgere.

Kroen nedbrændte efter en ildspåsættelse i januar 2019. Foto: Josephine Maria Møller

- Stemningen i byen er temmelig god. Nu kan vi få ryddet op og sat gang i noget andet nyt. Vi ved endnu ikke, hvad der skal ske med grunden, men det skal være noget, som hele byen kan få glæde af, siger han.

Tønder Kommune forventer, at nedrivningen kommer til at koste mellem 1 og 1,5 millioner kroner.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com