Uvis fremtid for splittet bygning
Der er ingen aktuelle planer for en genopførsel af Vejles gamle godsbanebygning.
For knap tre år siden blev Vejles gamle godsbanebygning skilt ad og flyttet til et kommunalt lager. Her ligger den stadig i et kolossalt samlesæt, og det er uvist, hvad der skal ske med den.
For aktindsigter til TV SYD viser, at der ikke har været konkrete planer for en genopbygning, siden bygningen blev fjernet.
Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), giver ingen garantier.
- Jeg kan garantere, at bygningen er pakket ned på en måde, så det er muligt at genopføre den. Det er der også sat nogle penge af til. Men det er op til det nuværende byråd eller et kommende byråd at finde den rigtige placering til bygningen, siger Jens Ejner Christensen.
Læs mere om sagen her: