Vejle Fjord med på ministers redningsliste

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Allerede i år skal der købes jord op omkring Vejle Fjord.

Vejle Fjord er med på miljøminister Magnus Heunickes (S) nye liste over i alt 20 danske fjorde, der skal have hjælp til at opnå god økologisk tilstand.

Konkret skal der opkøbes jord, plantes skov, udtages lavbundsjorde og anlægges vådområder omkring fjordene, så de om tre år kan komme i såkaldt god økologisk stand.

Ministeren sætter nu altså navne på fjordene i planen, der er en udløber af den grønne trepart, der landede i juni.

I april begravede Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund sammen med 1.000 bekymrede borgere fjorden ved en begravelses-ceremoni med kranse og taler i et forsøg på at råbe politikerne op.

Det skete efter, at Syddansk Universitet havde filmet fjordens havbund i 70 timer og kun mødte én fisk undervejs.

Genopretning vil tage tid

Fjordene er ramt af fedtemøg og iltsvind, og fisk og planter er døde, siger Magnus Heunicke, der påpeger, at 95 procent af vandområderne i Danmark er i dårlig stand:

- Det er et kollaps mange steder med udbredt iltsvind og liv, der er fuldstændig forsvundet, siger ministeren.

Heunicke påpeger, at der kan gå længere tid end til 2027, før man vil se hele forskellen i fjordene. Men der "bliver sat prop i", når det kommer til kvælstofudledningen, som han udtrykker det.

Der skal laves opkøb af jord omkring fjordene allerede i år, siger Heunicke.

- Det er store jorde, hvor vi ikke længere skal have den intensive landbrugsproduktion. De skal gives tilbage til naturen, siger Magnus Heunicke.

Med den grønne trepart blev der oprettet en arealfond med 40 milliarder i, og de penge skal gå til indsatsen.

Det er et EU-mål i vandrammedirektivet, at fjordene skal være i god stand i 2027.

Magnus Heunicke har selv tidligere indrømmet, at det ikke er realistisk at leve helt op til det mål. I så fald skulle den sidste tredjedel af fjordene også med. Her er situationen altså så grel, at det ikke kan lade sig gøre.

Når ikke i mål inden 2027

Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, mener, at det er helt illusorisk at tro, at man så hurtigt - i 2027 - kan rette op på vandmiljøet i danske fjorde.

Det tager et årti eller længere, siger han.

- Regeringer og politikere er valgt på den korte bane. Så de skal se ud, som om de er handlekraftige. Det harmonerer dårligt med de langsigtede indsatser, som er nødvendige.

Han kalder iltsvindet for et globalt problem. Det ses i alt fra Mississippi-floden til Den Engelske Kanal.

Han påpeger dog, at de danske metoder til at forbedre vandmiljøet er fornuftige nok.

Magnus Heunicke føler sig dog overbevist om, at det kan lykkes. Der er både politisk vilje og økonomi til at gøre noget ved sagen nu, påpeger ministeren.

- Det koster selvfølgelig penge, når det er jorde, der ejes. Men det kræver, at Folketinget er med. Der skal bevilges hjemmel, siger Magnus Heunicke.

Randers Fjord, Vejle Fjord og Faaborg Fjord er nogle af de i alt 20 fjorde, hvor vandmiljøet ifølge miljøminister Magnus Heunicke (S) skal være markant forbedret i 2027.

Søndagsaktiviteten skaffede 900.000 kroner ind

I Syd- og Sønderjylland samlede de 900.000 kroner ind til Røde Kors. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Udgivet

Nogen brugte den solrige efterårssøndag på at stemme dørklokker for at samle penge ind til Røde Kors.

Der er indsamlet omkring 900.000 kr. kroner i Syd- og Sønderjylland, som blandt andet skal bruges på medicin og mad til dem, der lider under krig og katastrofer. På landsplan blev der samlet 13 millioner kroner ind på dagens indsamling.

- Der er et stort behov for at handle og skabe håb, siger generalsekretær i Røde Kors, Ander Ladekarl, i en pressemeddelelse.

Sammenlignet med sidste år har 1.500 flere meldt sig til at gå dør til dør og spørge om donationer. I Syd- og Sønderjylland gik omkring 2.000 rundt med raslebøsse.

Røde Kors er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden.

Ingen spillere opdagede mystisk straffespark

Sønderjyskes målmand Jakob Busk var en af de første, der gik hen til dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt, da FC Nordsjælland fik straffespark i første halvleg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

FC Nordsjælland endte med at besejre Sønderjyske klart, men det var en speciel situation, som sendte udeholdet på sejrskurs.

FC Nordsjællands Benjamin Nygren var egentlig på vej ud for at tage et hjørnespark, men måtte vende om til sin egen overraskelse og resten af Sydbank Parks i løbet af første halvleg i kampen mod Sønderjyske.

Dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt pegede nemlig på straffesparkspletten efter en duel mellem Nygren og Sønderjyskes Daniel Gretarsson.

Her havde den islandske centerforsvarer armen på bolden, men der var ingen appeller for noget som helst. Hverken fra den svenske angriber eller resten af Nordsjælland-truppen.

- Jeg så det ikke, da jeg var i situationen. Jeg så godt, at han ramte den, men jeg så ikke hvorhenne på kroppen, han ramte bolden, siger Benjamin Nygren til TV 2 Sport efter slutfløjt.

Benjamin Nygren opdagede ikke, at han fremtvang et straffespark. Svenskeren mente efterfølgende, at udeholdet vandt fortjent. Han scorede selv målet til 3-1. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Daniel Gretarsson fik sig derfor en uheldig hovedrolle for det lyseblå hjemmehold. Han nåede ikke at se situationen igen, inden han stillede sig foran mikrofonen.

Han følte dog, at det var en tynd kendelse i momentet.

- Jeg følte, at den knap nok ramte min arm. Jeg løb bare tilbage og vendte rundt, og der følte jeg ikke, at jeg kunne have mine arme ned langs siden. Det var ret naturligt, syntes jeg, men dommeren skal træffe en beslutning, og der er VAR, så det var formentlig et straffe, siger Daniel Gretarsson.

Målmand fór hen til dommeren for svar

FC Nordsjælland kom foran efter straffesparket efter sikker udnyttelse af Marcus Ingvartsen.

Daniel Gretarsson (til venstre) følte ikke, han kunne have sine arme andetsteds i situationen. Det var Marcus Ingvartsen (til højre) ligeglad med, som kunne score sit sjette mål i de sidste tre kampe for FC Nordsjælland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Her hoppede Sønderjyskes keeper Jakob Busk til den forkerte side. Han var én af de første, som fór hen til dommer Burchardt for at få svar efter kendelsen.

Han var uforstående til at begynde med, men anerkendte dommen, da han hørte årsagen.

- Jeg var overrasket, for jeg bemærkede slet ikke, at der var noget med hånd i spil. Men dommeren sagde, at der var en bevægelse med armen. Og der er jo billeder, som bliver kigget igennem, så hvis det er sådan, det er, så har han jo sikkert ret, siger Jakob Busk, der blev kampens spiller for hjemmeholdet.

Sønderjyske formåede ikke at komme tilbage i kampen og tabte med hele 4-1 på eget græs.

Nederlaget sender dem under nedrykningsstregen henover landsholdspausen, da Lyngby spillede 1-1 mod Randers.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com