Mårhundejægere jubler: Får lov til at bruge ost som lokkemad

Mårhunden er et skadedyr i den danske natur og skal helst udryddes. Men det bliver stadig sværere. Denne mårhund er dog både død og udstoppet. Foto: Finn Grahndin
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Miljøstyrelsen har nu givet lov til, at jægerne må bruge ost og trafikdræbte dyr som lokkemad. Mårhundejægerne er glade.

I fremtiden kan det være, at duften af skovbund og vilde blomster blander sig med lugten af lagret Danbo i den sydjyske natur.

Efter længere tids tovtrækning har jægerne nemlig fået lov til at bruge et effektivt middel deres i kamp mod mårhunden: Dens svaghed for ost.

Tidligere på året fik jægerne forbud mod at bruge ost og i øvrigt også trafikdræbte dyr. Forbuddet var udstedt af Fødevarestyrelsen for at forhindre spredning af smitsomme sygdomme som mund- og klovsyge og afrikansk svinepest.

Nu har miljøstyrelsen skåret igennem, og jægerne må igen bruge ost

- Vi er selvfølgelig glade, og alt andet ville da være totalt åndsvagt, fortæller Mikkel Sørensen fra Mårhund Trekanten.

Alt andet ville være totalt åndsvagt.

Mikkel Sørensen, Mårhund Trekanten.

Færdig skæreost er sagen

Der følger dog en række betingelser med tilladelsen.

For det første skal jægerne bruge færdigbehandlet fast skæreost til lokkemad. Så er smittefaren minimal. De skal også skaffe et papir fra mejeriet på, at osten er helt færdigbehandlet.

Hvis de vælger at bruge trafikdræbte dyr, skal de placeres højest 10 kilometer fra, hvor dyret er blevet dræbt. Også det er for at hindre, at der spredes smitte.

Og endelig skal de advisere Miljøstyrelsen om, hvor de bruger ost eller dødedyr som madding, så styrelsen kan se det, hvis der skulle komme udbrud af sygdomme lokalt.

- Vi har fundet en rigtigt god løsning, så vi både hjælper jægerne og passer på, at vi ikke spreder smitte i vores natur, siger Marianne Chriel fra Miljøstyrelsen.

Kamp op af bakke

Kampen mod den  invasive mårhund er en kamp op ad bakke. Men der er enkelte lyspunkter. Det er lykkedes jægerne i Trekantområdet at nedlægge 200 mårhunde. Og endnu bedre, halvdelen af dem er hunner.

Da mårhunden kan få 11 unger hver, så er det yderligere 100 gange 11 lig 1100 mårhunde, der ikke kommer ud og ødelægger den danske natur.

Se reglerne her.

Drømmejobbet lå lige for fødderne, men der skulle en omvæltende beslutning til

Lene Matthiesen har fået sit første sygeplejerskejob som 58-årig på dialyseafdelingen på Kolding Sygehus. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Lene Matthiesen startede som 54-årig på uddannelsen til sygeplejerske og har nu fået job på Kolding Sygehus. Hun fortryder ikke skiftet sent i livet.

58-årige Lene Matthiesen fra Strib er et levende eksempel på, at det aldrig er for sent.

I hendes tilfælde var det ikke for sent at lave et retningsskift i livet.

Coronapandemien gav hende tid til at reflektere over, om det måske var på tide at prøve noget helt nyt og få et andet perspektiv på ikke kun arbejdslivet men også livet generelt.

Hun ville gerne arbejde med noget, hvor hun følte, at hun gjorde en mere direkte forskel for mennesker.

Det godt være, at man har ti år tilbage, men det bliver ti spændende år

Lene Matthiesen, Strib

I 2021 startede hun på sygeplejerskeuddannelsen som 54-årig, og i august i år fik hun så sit første sygeplejerskejob på dialyseafdelingen på Kolding Sygehus som 58-årig.

- Jeg er stolt over, at jeg kom godt gennem uddannelsen og hurtigt har fået job. Det viser, at alderen ikke er en hindring. At det også kan være en fordel. Jeg kan godt mærke, det er sværere at lære nyt, men jeg tror også, at jeg med min livserfaring kan bidrage med noget andet, siger hun.

Lene Matthiesen er blevet ansat på dialyseafdelingen på Kolding Sygehus. Her står hun ved et af afdelingens dialyseapparater. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Trodser tendensen

På dén måde har hun trodset tendensen, for sygeplejefaget er presset og har længe været inde i en ond spiral.

For med flere ældre, stiger behovet for sygeplejersker, men mange sygeplejersker forlader sygehusvæsenet i stor stil.

Samtidig falder interessen for at uddanne sig til sygeplejerske. Det har både VIVE og Dansk Sygeplejeråd fortalt.

Men Lene Matthiesen fulgte hjertet, selvom hun godt havde hørt historier om stress i faget.

Lene Matthiesen i et af øvelseslokalerne på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Hun var alderspræsident og kunne være mor til flere medstuderende. Når de unge talte om weekendens eskapader, havde hun svært ved at tale med. Alligevel var aldersforskellen ikke et problem, siger hun. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Hun har tidligere arbejdet som laboratorietekniker og senest som biblioteksassistent.

TV SYD talte med Lene Matthiesen i 2022, da hun gik på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, og efter TV SYD har fortalt flere historier om aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, er det tid til at genbesøge hende.

Blå bog: Lene Matthiesen

  • 58 år

  • Født i Odense og opvokset i Strib, hvor hun nu bor med sin mand og søn på 21 år.

  • Tidligere arbejdet som laboratorietekniker i Aarhus og som biblioteksassistent hos Middelfart Bibliotek

  • I fritiden vandrer og cykler hun og dyrker havsvømning. Derudover tager hun til koncerter, strikker og passer haven

Hun blev færdig i juni 2024 og allerede i august startede hun i sit nye arbejde.

- Jeg tror, at det er sundt at få nye synsvinkler. Jeg havde brug for at lære noget nyt, og det var fantastisk at studere. Så kan det godt være, at man har ti år tilbage, men det bliver ti spændende år, siger hun.

Fordele og ulemper

Der har både været fordele og ulemper ved skiftet.

- På nogle områder er alderen med mig, for jeg ser nok patienten på en anden måde. Jeg har noget livserfaring og ser patienten som et menneske, der har et liv uden for dialyseafdelingen og med respekt for den enkeltes livssituation, siger Lene Matthiesen.

Det er hendes chef, oversygeplejerske på nyreafsnittet, Louise Selmer, helt enig i.

- Lene har noget vigtigt med i rygsækken. Vi ser patienter tre gange om ugen, året rundt. Vi kommer tæt på dem, og der det kan være godt at stå stabilt i sig selv ved at have prøvet forskellige ting i livet. Men i virkeligheden er det underordnet, om man er 24 eller 54, er nyuddannet eller har masser af erfaring, siger Louise Selmer.

Louise Selmer er oversygeplejerske på nyreafdelingen, og det var hende, der ansatte Lene Matthiesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Ansættelsen af Lene Matthiesen har intet at gøre med, at det skulle være svært at skaffe sygeplejersker til nyreafsnittet - tværtimod, siger hun.

Faktisk har Louise Selmer lige ansat en sygeplejerske, der ellers var gået på pension, til timers ugentligt arbejde, fordi hun ikke kunne give slip på faget.

For mig handler om at have et afsnit med diversitet og rummelighed for hinandens forskellighed

Louise Selmer, oversygeplejerske, nyreafsnittet, Kolding Sygehus

Lene Matthiesen siger selv, at ulempen ved alderen kommer til udtryk i de teknologiske aspekter af faget.

Her er hun ikke lige så hurtig som hendes yngre kolleger. Men det er ikke et problem, siger Louise Selmer.

- Sygeplejerskerne lærer jo forskelligt og med forskellig hastighed. Så kan det godt være, at det er på it-delen, Lene lærer langsommere. Men så lærer de unge måske noget andet langsommere, end Lene gør. For mig handler om at have et afsnit med diversitet og rummelighed for hinandens forskellighed, siger oversygeplejersken.

At man er oppe i årene betyder heller ikke nødvendigvis, at man har en kortere periode i jobbet end de unge, selvom det er en udbredt myte, som en ekspert tidligere har sagt til TV SYD.

- Om det er en ung, der søger videre efter fire år, eller det er en ældre sygeplejerske, der bliver, til hun skal pensioneres om fem eller otte år, det er jo i bund og grund det samme, siger Louise Selmer.

Andre kompetencer i spil

Lige nu koster det nye job Lene Matthiesens energikonto.

Når hun er faldet mere til ro i sit nye job, har hun et ønske.

- Jeg håber, at kompetencerne fra mine andre job kan komme i spil på et tidspunkt. Men lige nu er det det nye faglige, der er i spil. Så jeg håber, at noget af det, jeg har i min rygsæk, kan komme endnu mere frem, når jeg får noget mere overskud, siger hun.

Familien har bemærket, at sådan et jobskifte koster energi, men hun er ikke i tvivl om, at hun er havnet på den rette hylde.

- Jeg overvejer ikke, at jeg kunne tænke mig et andet job. Så jeg vil gerne blive her, til jeg ikke skal arbejde længere.

Efter otte år døjer 21-årig stadig med fyrværkeriskade

21-årig døjer stadig med fyrværkeriskade efter otte år. Foto: Privatfoto
Af Malthe Henriksen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Knap halvdelen af alle tilskadekomne ved det seneste nytår var under 18 år.

Peder Gejl Hansen var kun lige trådt ind i år 2017, da han, sammen med en grupper kammerater på Fanø, skulle sende den sidste raket mod himlen.

Vinden ruskede godt i den dengang 13-årige Peder Gejl Hansen, der derfor forsøgte at skabe læ ved rakettens lunte.

- Da jeg så tænder lunten, springer den bare i luften. Jeg falder bagover, og jeg kan ikke mærke noget. Jeg tager hænderne op til mit ansigt, og de bliver smurt ind i blod, fortæller Peder Gejl Hansen, der i dag er 21 år.

Hovedpine, tinnitus og glasøje

Imens himlen over Fanø fortsat blev oplyst af farvestrålende raketter, blev Peder Gejl Hansen hastet med ambulance mod Esbjerg Sygehus.

Sidenhen blev han overflyttet til Odense Universitetshospital og efter det Glostrup Hospital.

- Jeg vågnede først efter halvandet til to døgn på grund af hjernerystelsen, forklarer Peder Gejl Hansen.

Han mistede synet på sit venstre øje og har siden ulykken for knap otte år siden døjet med kronisk hovedpine og tinnitus. Senere har Peder Gejl Hansen fået et glasøje for at dulme smerterne i selve øjet.

Og derfor ærgrer det mildest talt Peder Gejl Hansen, når han hører statistikken ved nytåret 2023 til 2024.

Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen fra Odense Universitetshospital viser, at lige under halvdelen af alle de tilskadekomne ved nytåret var under 18 år.

Og kigger man nærmere på børn under 15 år, der ikke selv kan købe fyrværkeri – hverken knaldperler eller stjernekastere – udgør de stadig næsten hver fjerde tilskadekomne.

- Det er faktisk en meget stor del af børn under ti år, der selv har antændt, som efterfølgende får skader, siger Jens Lauritsen, der er overlæge og professor ved Ulykkes Analyse Gruppen.

Jens Lauritsen har arbejdet med fyrværkeriskader i flere årtier, og han understreger gang på gang vigtigheden af sikkerhedsbriller, når man er ude nytårsaften.

Efter ulykken kunne Peder Gejl Hansen se 3 procent på sit venstre øje, men årene efter forsvandt synet helt. Foto: TV 2

Oplæg med landbetjenten

Efter ulykken i 2017 brugte Peder Gejl Hansen sin bitre erfaring til at udbrede vigtigheden af sikkerhedsbriller, når man håndterer fyrværkeri.

Sammen med den lokale landbetjent holdt han adskillige oplæg for landets femteklasser for at informere om og forebygge fyrværkeriulykker. I dag, knap otte år efter ulykken, er hans budskab det samme.

- Man skal have respekt for det. Det er farligt. Man skal huske briller og måske endda handsker, forklarer han.

Overlæge Jens Lauritsen opfordrer til, at man følger de gængse fyrværkeriråd. Dog understreger han, at det især er en god idé at holde god afstand til fyrværkeriet.

De fem fyrværkeriråd:

  1. Brug altid beskyttelsesbriller. Også selvom du kun er tilskuer.

  2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Fyrværkeri opfører sig ikke altid efter hensigten, og der er ingen kvalitetskontrol på fyrværkeri, der ikke er godkendt.

  3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden. Følg altid brugsanvisningen om sikkerhedsafstand.

  4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

  5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Fusere er utilregnelige og skal fjernes med skovl og spand.

Kilde: Sikkerhedsstyrelsen

Det er også vigtigt at fremhæve, tilføjer Peder Gejl Hansen, at han ikke opfordrer danskerne til at droppe fyrværkeriet nytårsaften.

- Det er ligesom at køre bil. Det kan også være farligt, og derfor skal man huske selen. Når det så går galt, så går det ikke rigtig galt, tilføjer han.

21-årig Peder Gejl Hansen bor fortsat på Fanø, og han arbejder i dag som skibsmontør, hvor han fikser marinemotorer og kraner.

Ifølge Børneulykkesfonden er antallet af fyrværkeriskader generelt set faldet over de seneste 25 år, men andelen af alvorlige skader, som Peder Gejl Hansen oplevede, er ikke faldet.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com