Han er en del af det erhverv, som skal bære en ny afgift og står til at miste 1.000 arbejdspladser.

Samtidig er han borgmester i en kommune, som har en af de fjorde, der er hårdest ramt af iltsvind.

Endelig er han medlem af et regeringsparti, og derfor skal han forsvare og forklare aftalen overfor vælgerne.

Jens Ejner Christensen (V) har god grund til at nærlæse den nye grønne aftale, som regeringen har indgået med en række organisationer, for den påvirker ham på flere forskellige måder.

TV SYD har derfor stillet Jens Ejner Christensen en række spørgsmål om den nye grønne aftale - set fra tre forskellige perspektiver.

Landmanden: Svært at vide, hvad fremtiden bringer

Danmark skal reducere sin CO2-udledning markant, og det lader sig kun vanskeligt gøre uden at rammet landbruget, da erhvervet står for en stor del af udledningen.

Jens Ejner Christensen har drevet landbrug i Jelling siden 1995. Han har omkring 110 hektar land, hvor han driver planteavl.

- Jeg synes, det er en fin aftale. Det er en aftale, som skaber stabilitet, og reducerer CO2-udledningen, men som også giver noget klarhed i forhold til kvælstof på sigt, siger han.

Han synes at kravene til landbruget i aftalen er ambitiøse, men fornuftige ikke mindst, når man tager den tid, som landbruget har til at omstille sig i betragtning.

Danmark vil være det første land, der indfører CO2-afgift på landbrug. Vil det ikke være konkurrenceforvridende for danske landmænd i forhold til andre lande?

- Det er jo svært at sige, hvad fremtiden bringer. Der kan være to sider af den mønt. Hvis vi kommer til at evne at være dem, der kommer til at knække nøden i forhold til for alvor at nedbringe CO2-udslippet fra erhvervet, så kan det være godt.

Ville du turde anbefale din børn at gå ind i landbruget set i lyset af, at der nu kommer en CO2-afgift?

- Ja, det ville jeg da selvfølgelig.

Han tilføjer, at han altid ville anbefale sine børn at følge deres interesser. Der er i øvrigt ikke nogen af hans børn, som er beskæftiget indenfor landbruget.

Dele af landbruget har været særdeles kritiske overfor idéen om at indføre en CO2-afgift på landbruget.

Kan du godt forsvare det her overfor de landmænd, som er bekymrede?

- Jeg hæfter mig ved, at vi har fået en lang aftale med mange partier og parter bag. Den stabilitet, der ligger i det, og det at der nogen, det påtager sig et ansvar i politik, det sætter jeg utroligt stor pris på, siger han.

Borgmesteren: Løser ikke problemerne på 10 år

I mange fjorde og indre farvande lider havmiljøet på grund af af for meget kvælstof. Det gælder ikke mindst i Vejle Fjord, hvor 90 procent af ålegræsset er forsvundet.

En rapport fra SDU har vist, at omkring 80 procent af kvælstoffet i Vejle Fjord stammer fra landbruget.

Jens Ejner Christensen har selv som borgmester i Vejle Kommune stået i spidsen for, at kommunen har opkøbt lavbundet landbrugsjord for at tage den ud af drift, så mindre kvælstof ender i fjorden.

Han er derfor tilfreds med, at der bliver afsat 40 milliarder kroner til en fond, som blandt andet skal opkøbe lavbundet landbrugsjord og rejse skove.

- Det ser ud til, at der er sat ret meget økonomi af til at hjælpe kommunerne med de ting, som vi allerede gør i forvejen, og det hilser jeg meget velkomment, siger han.

Der er ifølge Danmarks Statistik omkring 2,6 millioner hektar landbrugsjord i Danmark. Med de mange milliarder vil staten tage omkring 140.000 hektar lavbundet landbrugsjord ud af drift.

Det er omkring fem procent af landbrugsjorden, som skal tages ud. Er det ambitiøst nok?

- Vi løser ikke problemerne i Vejle Fjord på fem eller ti år. Det har taget de sidste hundrede år at skabe den tilstand, som der er i øjeblikket i fjorden, og det vil nok tage mange år at få rettet op på det, men alle skridt i retning imod at løse det, er rigtige skridt.

Venstremanden: Sådan er politik

Endelig er Jens Ejner Christensen også medlem af Venstre, som er et af de tre partier, der sidder i regeringen. Derfor skal han også selv forsvare aftalen overfor vælgerne herunder de landmænd, som måske føler sig truet af den.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi som parti er lykkes med at lave en aftale med andre partier, der rækker langt ind i fremtiden, siger han.

- I Venstre vil vi gerne søge indflydelse. Det er derfor, at vi sidder i en regering, der til tider er udskældt, siger han.

Aftalen reducerer ifølge regerings beregninger CO2-udledningen med 1,8 millioner tons CO2 om året.

Det er mindre end alle forslagene i den såkaldte Svarer Kommission, der med den tideligere overvismand i spidsen kom med forslag til, hvordan en CO2-afgift på landbruget kunne skrues sammen.

Set i det lys, er det så en tilfredsstillende aftale?

- Det er jo en politisk aftale. Så det er det, man kunne blive enige om. Sådan er politik jo. Det er en aftale, der tilgodeser alle de parter, der har været med til at forhandle aftalen. Det, synes jeg, er yderst fornuftigt.

Aftalen vil ifølge Fødevareminister Jacob Jensen (V) koste erhvervet omkring 1.000 arbejdspladser. Det fremgik ellers af regeringsgrundlaget, at det ikke måtte koste arbejdspladser.

Er det tilfredsstillende at aftalen alligevel ender med at koste arbejdspladser?

- Nej, det er jo aldrig tilfredstillende, hvis det ender med at koste arbejdspladser, men det med arbejdspladser, der kommer og går, det er jo noget, vi ser i hele arbejdsmarkedet.

- Jeg tror heldigvis, vi er i den situation i Danmark, at hvis der er nogle, der ikke længere skal arbejde i fødevareerhvervet, så er der rig mulighed for at få arbejde i andre sektorer, siger han.