Et øjebliks uopmærksomhed ændrede alt

På få sekunder blev Ole Meldgaards bil smadret til ukendelighed. Foto: Privatfoto.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En mandag eftermiddag tog køreturen hjem fra arbejde en skæbnesvanger drejning for Ole Meldgaard. Nu advarer han andre om en farlig tendens, der kan ramme alle.

- Jeg når lige at tænke, at det her går galt. Og det gør det så også.

Det var en helt almindelig mandag eftermiddag som så mange andre, da Ole Meldgaard fra Vejle var på vej hjem fra sit arbejde som salgskonsulent en efterårsdag i 2019.

Trafikken var tung, og der var mange lastbiler på motorvejen. Ole Meldgaard passerede en nyere afkørsel, der næsten lige var åbnet. Han kiggede ud mod den gennem højre siderude i det, der føltes som et øjeblik.

Derfor registrerede han ikke, at trafikken holdt bomstille længere foran ham.

Jeg har altid følt, at jeg har styr på det.

Ole Meldgaard

Med 125 kilometer i timen blev 200 meter pludselig til 20 meter, og Ole Meldgaard bragede ind i en stillestående lastbil foran ham. Hans bil blev kastet fra højre spor, forbi venstre spor og helt over i midterrabatten.

- Det føles som om, at lastbilen kommer flyvende ind i mig. Men det er mig, der flyver ind i den, siger han.

Glaskårene fløj rundt i bilen og ramte Oles ansigt. Han lukkede munden.

- Det brag og den larm, der kommer, når du rammer en lastbil med 125 kilometer i timen... Det var skrækkeligt. Og lige pludselig stod det hele stille. Så var der ingenting, fortæller Ole Meldgaard.

Ole Meldgaard fortæller sin historie til skræk og advarsel i håbet om at være med til at forebygge lignende ulykker. Foto: Frank Blauenfeldt

Lettelse og chok

Hans næste tanke var, at han skulle skynde sig ud af bilen. Han væltede ud i rabatten og fik øje på lastbilchaufføren, der var på vej hen til ham.

Lettelsen i lastbilschaufførens ansigt er et billede, Ole aldrig har glemt. Det bekræftede ham i, at den var god nok: Han var i live.

- Jeg havde ondt forskellige steder og blødte fra hovedet og armene, men følte ellers ikke, at der var sket noget.

- Men da jeg ser bilen udefra, så kan jeg godt se, at det var voldsomt. Der bliver jeg virkelig chokeret. Det er nok der, det går op for mig, hvad der er sket. Jeg går i chok, siger Ole Meldgaard.

Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto

Kan ske for alle

Til Oles held havde lastbilen en gaffeltruck siddende bagerst på anhængeren, og den truck forhindrede, at hans bil blev kilet ind under lastbilen.

- Havde den ikke haft den gaffeltruck, så var min bil fortsat ind under, og jeg var blevet delt i to. Og så var jeg død, siger han.

Ole Meldgaard er en erfaren bilist, der på daværende tidspunkt kørte omkring 90.000 kilometer om året i sit arbejde som salgskonsulent.

Han fortæller sin historie igen knap fem år senere for at advare andre mod, at det kan ske for alle.

- Jeg har altid følt, at jeg har styr på det. Men jeg var chokeret over, hvor store kræfter, der er på spil, når sådan noget sker. Og hvor galt, det kan gå, når man er uopmærksom i ganske få sekunder, siger han.

- Hvorfor er det, at det går galt?

- Det går galt, fordi jeg er en skovl. Jeg troede, at jeg havde styr på det, men det går galt, fordi jeg kigger ud af min højre siderude i for lang tid.

- Der er en årsag til, at forruden er den største rude i en bil. Det er den, man skal kigge ud af, og ikke alle mulige andre steder.

Det laver syd- og sønderjyderne, når de kører bil

Tal fra Vejdirektoratet viser, at der er uopmærksomhed eller manglende orientering involveret i seks ud af ti dødsulykker i trafikken.

Fra 6. til 26. maj kører Rådet for Sikker Trafik en landsdækkende kampagne for at sætte fokus på problemet og opfordre til at køre bil, når man kører bil.

I den forbindelse er de udkommet med en undersøgelse, der viser, at rigtig mange bilister laver alt muligt andet end netop at køre bil, når de kører.

Se listen for, hvad bilister i Region Syddanmark har lavet i bilen herunder:

  • Spist og drukket: 60 %

  • Siddet i egne tanker og mistet fokus fra trafikken: 25 %

  • Ledt efter ting fx i en taske, handskerummet eller lign.: 22 %

  • Brugt håndholdt mobil til at tale eller skrive/taste på: 14 %

  • Deltaget i møder enten via telefon- eller videoopkald: 5 %

  • Trykket på smartwatch for fx at læse eller skrive beskeder: 5 %

  • Taget billeder eller video med mobilen: 4 %

  • Lavet videopkald, Facetimet mv.: 2 %

  • Set film/video på mobilen, tablet eller bilens infoskærm: 1 %

  • Personlig pleje: barberet mig, børstet tænder, lagt makeup, sat hår mv.: 0 %

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Heldet er brugt op

Ole Meldgaard siger, at det lige så vel kunne have været noget andet, der havde distraheret ham - en telefon, et stykke papir eller den touchskærm, som mange biler efterhånden har placeret i midten af bilen med gps, telefon og andet, og som hurtigt kan komme til at stjæle opmærksomheden.

- Jeg har ikke været bedre end alle andre. Men jeg må konstatere, at jeg er blevet bedre nu til at holde fokus og køre bil, når jeg kører bil. For jeg ved, at jeg ikke vil prøve det her igen, og mit held er opbrugt, siger han.

Ole gik forholdsvis uskadt fra ulykken med piskesmæld og hjernerystelse. Men mentalt har ulykken sat spor, der aldrig går væk.

- Det vil altid sidde i mig. Jeg kører stadigvæk tit forbi strækningen, og hver eneste gang sender jeg en venlig tanke til dem, der holdt hånden over mig den dag, siger Ole Meldgaard.

Kirkens fyr skal have den sidste olie

Kirkegængere og medarbejdere har frosset i Underup Kirke, fordi oliefyret ikke kunne varme kirken ordentlig op. Derfor har menighedsrådsformand Helle Tiphede Snedker og kirkeværge Keld Illemann længe arbejdet for at udskifte olie med el og dermed også spare penge og CO2. Foto: Troels Sørensen
Udgivet

Mange kirker og præstegårde varmes op med olie, og det er besværligt at udskifte med grønnere varmekilder. Der kan spares store mængder af CO2 med udskiftningen.

Du har sikkert prøvet at sidde på en bænk i kirken og fryse. Helt ind i knoglerne.

Men Guds Hus kan blive varmere - og grønnere. Sådan bliver det fra årsskiftet i Underup Kirke ved Brædstrup, hvor oliefyret nu udskiftes med elvarme.

Vores præst har haft kolde tæer i kirken

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Vi har haft 16 grader i kirken og i de rigtigt hårde vintre helt ned til 11 grader. Så har folk jo ikke lyst til at komme i kirke, og det går også ud over medarbejderne. Vores organist har ikke kunnet holde varmen, når han skulle sidde og spille, og vores præst har haft kolde tæer i kirken, siger Helle Tiphede Snedker, som er formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

9900 tons CO2

Nu kommer der varme i sæderne, og samtidig sparer menighedsrådet penge og tjekker ind i klimakampen.

Andre må meget gerne følge Underup Kirkes eksempel ifølge Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder fra Folkekirkens Grønne Omstilling.

- Der står mellem 500 og 600 oliefyr i danske kirker og præstegårde med mere, og der kan spares 9900 tons CO2 om året, hvis man skifter dem alle sammen ud med grønnere energikilder. Samtidig tjener investeringerne sig hjem på længere sigt. Desuden håber vi, at hvis den lokale kirke foretager de ændringer, så kan det inspirere borgerne til at gøre det samme, siger Jesper Rønn Kristiansen.

App giver varmen

Kirken holdes lukket indtil nytår, for skiftet fra olie til el er meget omfattende. Men hvor man hidtil har skullet tænde oliefyret en dag før, hvis der skulle være bryllup eller begravelse i kirken, så bliver det meget mere fleksibelt med el.

Så det lønner sig, også hvis man kigger ind i fremtiden, mener Keld Illemann, som er kirkeværge i Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Graveren vil have en app, hvor hun kan lægge gudstjenester ind. Hun skal bare trykke på nogle knapper, og så kommer der varme på. Udskiftningen betyder jo også, at kirken bliver tørret lidt mere ud, og så holder den forhåbentlig i længere tid, siger Keld Illemann.

Plant en skov

Menighedsrådet vil også gerne være grønnere på andre områder.

- Vi har blandt andet talt om at plante noget skov på vores jord for at spare CO2 og bidrage til biodiversiteten. På vores kirkegårde kan vi plante stauder i stedet for at købe afskårne blomster fra Afrika, og vi kan måske droppe pyntegran, siger Helle Tiphede Snedker.

Grøn omstilling er en forholdsvis ny opgave for menighedsrådene. Det er også et tema op til menighedsrådsvalget tirsdag den 17. september.

Hvis man vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Jeg tænker da, at hvis man gerne vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted at gøre det, siger Helle Tiphede Snedker.

Børnehave står til at lukke: - Det ender i hat og briller

Udgivet

Småbørnsforældre på Fanø kan ikke få hverdagen til at hænge sammen, hvis Bakskuld Børnehave lukker.

Bakskuld Børnehave i Sønderho på Fanø er truet af lukning. Den står nemlig som et spareforslag på Fanø Kommunes budgetforslaget for 2025.

Forældre frygter derfor, at børnehaven snart lukker.

- Det hænger ikke sammen. Det ender i hat og briller, siger Karen Segall, der er mor til et barn i Bakskuld Børnehave.

Hun kan ikke få hverdagen på Fanø til at gå op, hvis børnehaven bliver lukket. Og hun er ikke den eneste.

Karen Segall er gymnasielærer og har et barn i Bakskuld Børnehave. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Heller ikke Frederik Rydahl Brink, der har haft flere børn i Bakskuld Børnehave, har ro i maven over fremtiden.

- Hvis det lukker, vil det betyde, at der vil blive færre legekammerater til vores børn. Det ville blive et mindre sjovt sted at bo både for børn og voksne, hvis legekammeraterne flytter væk. Det vil være trist, siger han.

Han og familien flyttede til Fanø og tilrettelagde deres liv efter, at der var pasningstilbud til børnene.

- Hvis man pludselig fra statens side ændrer vilkårene for at drive kommune på den her måde, så er vilkårene, som vi flyttede på, fundamentalt ændret. Det kan ikke fungere, siger Frederik Rydahl Brink.

Frederik Rydahl Brink og familien flyttede til Fanø på grund af Bakskuld Børnehave. Foto: Silas Brandt Lilliecrona

Efter at have læst budgetforslaget står Karen Segall tilbage med en underlig følelse.

- Man får følelsen af, at kommunen bare tænker, at det er lige meget med de her mennesker. Det er ligegyldigt. De må bare finde ud af det selv, siger hun.

Torsdag fra klokken 19 til 21 har kommunen inviteret borgerne på Fanø til en orientering om budgettet i Sundhedshuset i Nordby.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com