Branden i Bilka Vejle slukket
Mandag morgen klokken syv kunne brandvæsenet afslutte slukningsarbejdet ved branden i Bilka i Vejle.
Området er nu overgivet til Sydøstjyllands Politi, der skal i gang med de politimæssige undersøgelser af stedet.
Beredskabschef i Vejle Kommune, Thomas Dietz, fortæller, at branden undervejs viste sig mere kompliceret end først antaget.
- Det har været en kæmpe opgave, fordi der var fare for sammenstyrtning af væggene. Vi var derfor nødt til at slukke fra luften med stigevogne, siger han og fortsætter:
- Målet var at slukke ilden, inden den nåede ind i butikken, og det lykkedes.