30-årig blev gravid med tvillinger to gange i træk – men intet gik som det skulle

Natasja Sand Søgaard har altid drømt om at skabe sin egen lille familie. Vejen dertil var dog noget af det sværeste hun nogensinde skulle gennemleve. Foto: Privatbilleder
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det Natasja Sand Søgaard ønskede sig mest var at blive mor, men vejen dertil var noget af det sværeste hun nogensinde har oplevet.

Nervøse og angste tog Natasja Sand Søgaard og hendes mand Simon til nakkefoldsscanning. I sit stille sind håbede Natasja, at jordemoren for en gang skyld havde en god nyhed.

- Jeg kan se to, udbrød jordemoren.

Glæden var kort, for de havde prøvet det før. Natasja Sand Søgaard havde nemlig fået samme nyhed to år tidligere: At hun var gravid med tvillinger. Men dengang overlevede det ene barn ikke. 

Endelig gravid

Dengang i februar 2020 viste to røde streger sig på graviditetstesten. Det var tredje gang, Natasja Sand Søgaard var gravid. De to forrige graviditeter var endt med ufrivillige aborter. 

Til nakkefoldsscanningen viste det sig, at hun var gravid med tvillinger. Men det ene barn var meget syg.

Lægerne frygtede også at det syge barn ville tage for mange kræfter fra det raske barn, Liv. Foto: Privatfoto

- Hun havde en meget sjælden knoglesygdom, så nu stod vi i et uforudsigeligt dilemma, fortæller Natasja Sand Søgaard. 

For det var ikke sikkert, at det syge barn ville kunne overleve hele graviditeten - og selv hvis det gjorde, kunne de ikke være sikre på, at barnet ville overleve fødslen. 

Derfor besluttede parret sig for, at Natasja skulle have en fosterreduktion.

Hvad er en fosterreduktion?

Det foregår på den måde at lægen sprøjter en høj koncentration af kaliumklorid direkte ind i fosterets hjerte, hvilket fremkalder et hjertestop.

Fosteret bliver ofte ikke fjernet, hvis der er flere børn i maven. Risikoen for at der vil ske det 'raske' barn noget er for stor. Derfor bærer moren på de døde barn indtil terminsdatoen.

Kvinder kan få en fosterreduktion efter udgangen af 12. svangerskabsuge, ved særlige omstændigheder.

  • Hvis kvinden er gravid med trillinger eller derover.

  • Hvis indgrebet er med til at formindske risikoen for, at kvinden spontant vil abortere alle fostre.

  • Et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse.

  • Hvis der er fare for kvindens liv eller, at kvindens legemlige eller sjælelige helbred vil blive væsentligt forringet.

Kilde: Rigshospitalet

- Det var en sindssygt svær beslutning. Jeg følte helt enormt skam over at vælge mit raske barn til og slå mit syge barn ihjel, men det var den rigtige beslutning for os, fortæller Natasja Sand Søgaard, som i den sidste tid af sin graviditet derfor bar rundt på både et levende og et dødt barn.

- Det var så surrealistisk, men jeg forsøgte så vidt muligt kun at fokusere på Liv.

Nogle måneder senere, i december 2020, kom Liv til verden - sammen med sin døde søster. 

Natasja Sand Søgaard og hendes mand fik tilbudt at få deres dødfødte barn døbt, men det valgte de at sige nej til, ligesom hun også tog beslutningen om ikke at ville se barnet efter fødslen. 

- Jeg ville ikke have et forhold til det. Det var bare for svært, fortæller Natasja Sand Søgaard. 

Tveægget lykke

I to år glædede Natasja Sand Søgaard sig over sin familie på tre, men oplevelsen med Liv og det dødfødte barn betød, at Natasja blev både glad og ængstelig, da jordemoderen fortalte, at parret ventede tvillinger igen.

- Jeg var mega bange, fordi jeg havde oplevet alt det med vores første pige, fortæller Natasja Sand Søgaard.

På en miniferie til Paris med sin søster blødte Natasja Sand Søgaard første gang under sin graviditet med tvillingerne. Foto: Privatbilleder

De første måneder af graviditeten gik godt. Børnene voksede, som de skulle, men på en miniferie til Paris i juli begyndte Natasja Sand Søgaard pludselig at bløde.

- Jeg kunne ikke klare tanken om at skulle miste igen, eller føde to døde børn, hvilket jeg frygtede, fortæller Natasja Sand Søgaard. 

- Én af lægerne i Frankrig fortalte mig, at de frygtede det stod mellem mine børns liv eller mit. Så det var jo ret alvorligt.

Heldigvis stoppede blødningen igen. Natasja endte med at være indlagt i otte dage, før hun fik grønt lys til at rejse hjem til Danmark.

Men i uge 32, blot otte uger fra termin, begyndte hun at bløde igen og skulle derfor på sygehuset.

Blødninger under graviditeten:

Ifølge Sundhed.dk er der froskellige årsager til, hvorfor man nogen kvinder bløder under deres graviditet.

Mellem 20-30 procent kvinder, som føder til terminen, har haft blødninger tidligt i graviditeten.

Der kan dog også forekomme blødninger, når det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen. Det oplever mellem 10-15 procent gravide.

Blødning i sidste trimester (fra uge 28+0) sker i 4 % af alle graviditeter.

Der er en række forskellige årsager til, hvorfor man bløder og om det er skadeligt eller ej. Hvis man oplever blødninger under sin graviditet er det vigtigt at kontakte sin læge eller fødeafdelingen.

Kilde: Sundhed.dk

Her blev hun tjekket. Børnene blev tjekket. Alt så endnu engang ud til at være i orden. Natasjas mand tog derfor hjem, så han kunne tage sig af Liv.

Samme nat listede Natasja på toilet. Hun fornemmede, at ikke alt var, som det skulle. Rigtigt nok. Hun blødte igen. 

- Jeg trak i den røde snor tre gange, før en jordemor kom og kiggede til mig. Derfra gik det stærkt, fortæller hun. Kort efter vurderede en læge, at Natasja skulle have akut kejsersnit. 

Du er for tidligt på den, stork!

Natasja kunne høre barneskrig. 

- Det betryggede mig, for det betød jo, at de levede.

Da tvillingerne var ude af maven, blev de kørt væk i kuvøse. Natasja nåede ikke at se dem, og blev selv, kort tid efter, kørt til opvågningsstuen. 

For tidligt fødte børn:

Hvert år bliver der i Danmark født omkring 4.000 børn for tidligt. 200 af dem er født før uge 28, og bliver derfor betragtet som ekstremt for tidligt født.

I Syddanmark er 670 børn født for tidligt. Det vil sige at Region Syddanmark står for 18,08 procent af andelen af for tidligt fødte i Danmark.

I dag bliver der født dobbelt så mange børn før tid end for 25 år siden. En udvikling forskere og fagfolk har svært ved at finde en konkret forklaring på.

Kilde: Rigshospitalet

De næste seks uger var Natasja bundet til sygehuset. Dagene var skemalagt. Hver mandag og torsdag skulle tvillingerne vejes. Hver tredje time skulle de have mad, og derfor skulle Natasja pumpe mælk flere timer i døgnet.

I seks uger var Natasja Sand Søgaard indlagt på Kolding Sygehus med tvillingerne. Foto: Privatbilleder

- Det var virkelig hårdt. Jeg har prøvet meget i forbindelse med mine graviditeter, men intet var så hårdt som det her, fortæller Natasja Sand Søgaard, og husker tilbage på en tid, hvor hun hver dag vågnede til uvisheden om, hvorvidt hendes børn ville overleve endnu et døgn.

- De lignede simpelthen fugleunger, og så var de jo bare fyldt med ledninger, elektroder, masker og huer.

Dag for dag modbeviste tvillingerne deres mors frygt. For efter seks uger var tvillingerne stabile nok til at kunne komme hjem.

I dag har Natasja haft seks måneder til at finde sin rutine som mor til tre. Et liv, som hun altid har drømt om, men når hun i dag ser tilbage på årene, der er gået, siden hun sad hos jordemoren i 2020, har intet været, som hun dengang forestillede sig.

- Det var jo ikke det, jeg drømte om, da jeg ønskede mig en familie, men det har været det hele værd, fortæller Natasja Sand Søgaard, som i øjeblikket, når hun ser Liv og tvillingerne omfavne hinanden, ikke ville bytte det for noget. 

Natasja Sand Søgaard har besluttet sig for at hjemmepasse tvillingerne indtil januar 2025. Foto: Privatbilleder

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com