På Facebook opdagede Tina planerne om en ny energipark - lige der hvor hun har bygget et nyt hus
Energianlæg popper frem i Syd- og Sønderjylland. Men hvor stort er dit eget ansvar for at følge med i kommunens og statens planer? Få svaret her.
Vi hører det nærmest hver gang, at der er planer om nye solcellerparker eller vindmøller på land - borgere bliver bekymrede for deres hjem og det område, de bor i.
Mange steder i de syd- og sønderjyske kommuner er der allerede bygget vedvarende energianlæg, og der er flere på vej - især med regeringens ønske om at firedoble produktionen af vedvarende energianlæg på land i 2030.
Men med alle de kommende projekter - hvordan skal man kunne vide sig sikker på, hvis man som borger f. eks. planlægger at flytte eller bygge et nyt hus på landet?
Den problematik er Tina Pedersen havnet i.
Engang skulle man kun forholde sig til den landmand, der havde køer ved siden af, men nu er der virkelig kamp om arealerne i det åbne land til alle mulige formål. Det gør det mere kompliceret at følge med i som borger.
Michael Tophøj Sørensen, landinspektør og lektor ved institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet
Efter fire til fem års overvejelser valgte hun sammen med sin mand at bygge deres drømmehus og flyttede ind i september i år.
Men da de var i gang med byggeriet, fandt de ud af at deres nybyggede hus ligger lige der, hvor Vejen Kommune planlægger at lave en energipark med blandt andet solceller, vindmøller og erhvervsområde.
- Det var verdens største mavepuster. Vi overvejede, om vi overhovedet gad sætte gardiner op, for hvad var pointen, når vi ikke ved, om vores hus skal rives ned, opkøbes eller omringes af vindmøller?, siger Tina Pedersen.
Hun mener, at kommuner og stat skal give besked om sine planer tidligere og direkte til borgene i e-boks.
Opdagede det på sociale medier
Første gang Tina Pedersen opdagede, at Vejen Kommunes byråd havde vedtaget at arbejde videre med energiparken, var, da hun en aften så en artikel, da hun scrollede gennem Facebook.
På det tidspunkt havde hun modtaget og fået godkendt både en nedrivningstilladelse og en byggetilladelse til byggeriet af hendes kommende hjem. Her ville hun gerne have haft et varsel om planerne.
Mener du selv, at du har gjort nok for at finde ud af, om der ville komme til at ligge en energipark, der hvor du bor?
- Det synes jeg er svært at svare på. Jeg føler jo, at jeg har gjort opmærksom på ændringer, jeg er ved at foretage mig på min grund, og så mener jeg, at kommunen skal gøre det samme den anden vej. Jeg har ikke kigget på lokalplaner eller pressemeddelelser, for jeg følger med som en helt almindelig dansker, siger hun.
Hvornår skal kommunen melde noget ud?
Selv hvis hun kiggede på kommunens lokalplaner, ville hun ikke kunne se noget. Det skyldes, at kommunen er så tidlig i sine planer, at der ikke er udarbejdet en lokalplan.
Derfor fik Tina Pedersen heller ikke besked om energiparken, da hun fik sin byggetilladelse. Det forklarer Peter Hansen, der er afdelingschef for Teknik og Miljø i Vejen Kommune.
- Der kan godt opstå et vacuum, hvor kommunen arbejder med en idé, men hvor man ikke kan se den i lokalplanerne, fordi der ikke er udarbejdet en endnu, siger han.
Han anerkender, at det kan være en udfordring for borgerne at følge med i kommunens planer, men fortæller, at de forsøger at inddrage borgerne så tidligt som muligt.
- Det er ikke alle idéer og tanker, vi kan melde ud om. Vi skal som oftest se, om det har gang på jord, før vi gør det. Man kan også melde noget for tidligt ud, som skaber unødige bekymringer og aktiviter, forklarer han.
Vejen Kommune har udsendt pressemeddelelser, hvori energiparken er nævnt og lokale medier har skrevet om energiparken i Revsing.
Du har i princippet ikke et retskrav
Med kommunerne og statens ønsker og planer om alt fra energiparker til placering af biogasanlæg, er det en større opgave for borgerne, hvis de vil vide sig sikre på, hvad der skal ske i deres lokalområde.
Det anerkender landinspektør og lektor ved institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, Michael Tophøj Sørensen.
- Engang skulle man kun forholde sig til den landmand, der havde køer ved siden af, men nu er der virkelig kamp om arealerne i det åbne land til alle mulige formål. Det gør det mere kompliceret at følge med i som borger, siger han.
Ifølge planlovens formål, fortæller Michael Tophøj Sørensen, skal offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.
Men lovens minimumsregler til borgerinddragelsen er reelt, at informationskravet er ret lavt, og at nye planer først behøver at blive offentliggjort relativt sent og dermed kan komme som en – nogle gange ubehagelig – overraskelse for borgere og naboer.
- Det ideelle er, at tingene sker stille og roligt, og at borgerne inddrages så tidligt i processen som muligt. Men man har intet retskrav herpå. Det påhviler en selv at undersøge det grundigt, hvilke planer, der er på vej, siger han.
Det gode råd fra lektoren er at søge information på statens og kommunens hjemmesider, orientere sig i medierne og hvis man synes, at det bliver for uoverskueligt, så bør man købe sig til professionel rådgivning.
- Nogle gange kan man også bare være uheldig. Vores system er bygget på hovedreglen og idealet om, at alle nye bygeprojekter skal præsenteres i kommunens planer i god tid inden realisering. Men det er ingen garanti, for at kommunen ikke kan få en god idé over natten, siger han.
Her kan du finde information
Kæmper nu for at flytte parken
Ærgelsen har gjort, at Tina Pedersen er blevet stærk modstander af energiparkens placering og størrelse, som den har nu.
- Jeg synes, at der mangler informationer. En energipark og grøn omstilling er jeg ikke modstander af, men det er måden den skal gennemføres på, siger hun og tilføjer, at hvis man flyttede den bare en smule, så det ville gå ud over færre borgere.
Kommunen forventer først at kunne vedtage et kommuneplantillæg hen mod sommeren 2025, og der er flere faser endnu, hvor projektet kan blive afblæst, oplyser kommunen.