Når direktøren trækker i den anden uniform, bliver han et sundere menneske

Jørgen Schmidt har været i Vejen Garden næsten et halvt århundrede. For ham er det blevet så stor en del af hans identitet, at han hele tiden føler sig som en repræsentant for garden. Også når han ikke er i uniform. Derfor tager han ikke til lokale byfester og drikker sig i hegnet. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD
S
Udgivet

Flere end hver fjerde danske mand taler sjældent eller aldrig fortroligt med nogen, og det kan være sundhedsskadeligt. Men det er intet problem i Vejen, hvor der findes et helt unikt mandefællesskab.

Hvis man skal tro forskningen, har den 58-årige afdelingsdirektør Jørgen Schmidt fra Vejen rigtig gode forudsætninger for et langt og sundt liv.

Jørgen Schmidt er nemlig en del af et stærkt fællesskab, og det er en beskyttende faktor for sundheden både fysisk og psykisk, fortæller psykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen.

Førhen var der en holdning til, at garden var dem, der gik i underligt tøj og spillede musik, husker Jørgen. Det oplever han ikke længere, men der er stadig en respekt om garden, og den skal man værne om, mener han. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Han peger dog på, at særligt mænd har svært ved at etablere nye fællesskaber. Det er kvinder bedre til, fordi de kan blive enige om at ses for at ses og derfra danne en nær relation. Ifølge Svend Aage Madsen skal mænd have et formål med at mødes, og ud fra noget konkret kan der med tiden opstå en fortrolighed, hvor mænd snakker om livets små og store spørgsmål.

Ingen må føle sig udenfor

Så når Jørgen Schmidt kommer hjem fra arbejde som afdelingsdirektør i Sydjysk Sparekasse og smider direktøruniformen og trækker i gardens uniform, er han ifølge Svend Aage Madsen med til at fremme sin egen sundhed.

Uniformens regler

Vejen Garden er ambitiøse, når det gælder musikken. Det er den indstilling, der har gjort dem til femdobbelte danmarksmestre, tredobbelte europamestre og nykårede verdensmestre.

Men der er også plads til det sociale og til hygge ind imellem den seriøse træning. Jørgen Schmidt ved godt, at det er nødvendigt for at gøre garden til en attraktiv fritidsinteresse. Men der er regler for medlemmerne, som den erfarne leder ikke går på kompromis med.

Drenge under 18 år må ikke drikke alkohol i forbindelse med garden, heller ikke når de er på tur og holder fri. Og så er det forbudt for alle at drikke alkohol og ryge, når man er i uniform.

- Når vi er iklædt gardens uniform, har vi altid lagt stor vægt på, at vi er repræsentanter for Vejen og Danmark. Og det har selvfølgelig betydning for, hvordan vi agerer, forklarer Jørgen Schmidt.

Siden Jørgen for 47 år siden så Vejen Garden spille på moderens arbejdsplads, Brørup Sygehus, har han været en del af sammenholdet i den sydjyske stationsby stolthed. Her mødes han flere gange om ugen med drenge og mænd i alle aldersgrupper om musikken.

- Igennem garden har jeg knyttet fantastiske venskaber – på flere forskellige niveauer. Både med yngre gardere og med gardere på min egen alder. Nogle af venskaberne er for resten af livet, siger han.

Jørgen nyder, som leder af Vejen Garden, godt af sammenholdet, fordi når alle ved, hvor de har hinanden, så bakker medlemmerne op om de beslutninger, han tager. Derfor er der stort set aldrig uenighed om gardens målsætning eller retning. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Jørgen er sikker på, at den venskabsrelation ikke var opstået, hvis det ikke var for Vejen Garden. Og når man bruger så meget tid, som garden gør til træning, arrangementer og ture af flere ugers varighed til opvisninger eller konkurrencer, så opstår der et fællesskab.

I programrækken "Vejen til VM", som ligger på TV SYD PLAY, er det tydeligt, at Vejen Garden ikke blot er en fritidsaktivitet, medlemmerne går til en gang om ugen.

Det er dog musikken, der er altafgørende for sammenholdet, slår han fast.

For hver enkelt garder har en vigtig rolle at udfylde, og hvis der er bare én, som ikke har det godt rent socialt, vil det påvirke vedkommendes præstation i orkestret. Og hvis der kommer en ”mislyd” fra en enkelt musiker, vil det påvirke hele orkestret negativt, forklarer han.

- Derfor gør alle en stor indsats for, at alle skal føle sig godt tilpas i garden. Det dur ikke, at der er nogle få, som ikke er en del af sammenholdet, eller som føler sig udenfor, for vi kan ikke undvære nogen.

Det er vigtigt, at alle har det godt med hinanden for at kunne præstere, som de skal i Vejen Garden. Derfor bliver det sociale altid vægtet højt, når garden øver eller er på ture. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Man hjælper hinanden i svære tider

At føle sig som en del af et fællesskab er meget tæt knyttet til overlevelse i forbindelse med sygdomme og menneskers trivsel mentalt. Det viser Svend Aage Madsens forskning. Han er forskningsleder på Rigshospitalet og formand for Forum for Mænds Sundhed, som siden 2004 har arbejdet for at forbedre mænds sundhed og trivsel.   

- Man plejer at sige i forskningen, at dét at være isoleret er den største sårbarhedsfaktor overfor, at en begivenhed i dit liv kan udvikle sig til en psykisk lidelse eller en forstyrrelse.

Jørgen siger, at det er vigtigt at huske på, at der ikke er noget militært over garderuniformen. Det handler i virkeligheden bare om at se ens ud og gøre tingene ens. - Uniformen kunne lige så godt være en gymnastikdragt, og det er ligesom en gymnastikopvisning, hvor vi er nødt til at gøre tingene ensartet. Og det kræver disciplin. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Netop dét er fællesskabet i Vejen Garden med til at forebygge. Jørgen forklarer, at hvis et medlem har været fraværende gennem længere tid, vil andre gardere opsøge den pågældende for at høre, om der er noget galt.

- Det, at vedkommende oplever, at han faktisk betyder noget for andre og for garden, og at det er vigtigt for alle de andre, at han kommer til træning og arrangementer, har rigtig stor betydning, siger Jørgen.

Mere end hver fjerde mand har ikke en fortrolig gruppe

Med sit unikke mandefællesskab og stærke sammenhold er Vejen Garden lidt af en sjældenhed.

Der findes ikke konkrete tal på, hvor mange danskere der er en del af et fællesskab. Men i en undersøgelse, som Forum for Mænds Sundhed lavede tidligere på året, svarede 28 procent af danske mænd over 18 år, at de ”aldrig” eller ”næsten aldrig” har nogen at tale fortroligt med.

På landsplan svarer det til 600.000 mænd, og ifølge Svend Aage Madsen kan man på den baggrund godt sige, at de mænd ikke er en del af et fællesskab.

Flere danske mænd har ingen nære relationer

Forum for Mænds Sundhed offentliggjorde i juni 2024 resultatet af en undersøgelse baseret på svar fra 1.000 danske mænd og 1.000 danske kvinder.

Undersøgelsen viser blandt andet, at 28 procent mænd sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Tallet for kvinder ligger på 20 procent.

62 procent af mændene har deres partner, som den de oftest kan tale fortroligt med. For kvinderne er tallet 44 procent.

Kilde: Forum for Mænds Sundhed

I Jørgen Schmidts aldersgruppe, som er fra 50-59 år, var det hver fjerde mand, som ikke havde en fortrolig gruppe. I Vejen Kommune var der ifølge Danmarks Statistik med udgangen af august måned i år 3.104 mænd i den aldersgruppe. Det vil ifølge undersøgelsen fra Forum for Mænds Sundhed svare til, at 776 af dem ikke er en del af et fællesskab.

30 år med alt fra kriser til store fejringer

Så mange er der ikke plads til i Vejen Garden, som i modsætning til andre garderkorps i landet ikke har problemer med at bevare medlemstallet. Det glæder Jørgen Schmidt, som i dag er leder af Vejen Garden.

Jørgen har gennem sin tid som leder fulgt mange drenge, der er kommet med sin mor eller far i hånden og gerne villet optages i Vejen Garden. Og set hvordan drengen både er blevet en bedre musiker, men også har udviklet sig som menneske. Og har venner, som holder ved. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Selv er den erfarne garder en del af en gruppe på syv til otte mænd, som alle har været med i 30 år. Og det betyder, at de på det personlige plan er blevet meget tætte.

- Når man har været sammen i så mange år, som vi har, har vi oplevet rigtig mange ting sammen. Også på det private plan. Vi har alle fået børn, er blevet gift, haft runde fødselsdage. Og så har vi oplevet kriser som sygdom og andre kedelige ting igennem årene. Der har været både positive oplevelser, som vi har fejret med hinanden, og negative oplevelser, hvor vi har været der for hinanden og hjulpet, hvor vi kunne, forklarer Jørgen.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Politiet advarer: Tricktyveri i Aabenraa

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Udgivet

Der er sket flere tilfælde af tricktyveri i Aabenraa, derfor efterlyser politiet en gerningsmand.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Ældre borgere får lokket Dankort og kode fra sig i Aabenraa.

Hvis man bliver kontaktet af sin bank, så skal man sikre sig, at det rent faktisk er banken, man er i kontakt med.

Man kan derfor med fordel lave et kontrolopkald til sin bank for at tjekke.

I forbindelse med tricktyverierne efterlyser Syd- og Sønderjyllands Politi gerningspersonen på billederne.

Politiet opfordrer til at ringe 114, hvis man kan genkende manden eller ved noget.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser denne gerningsmand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com