Mangeårig folketingspolitiker har fået nyt job
Det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem fra Vejen, Troels Ravn, skal være ny skoleleder på Jels Skole.
Det oplyser Vejen Kommune i en pressemeddelelse.
Troels Ravn sætter sig efter sommerferien for enden af skrivebordet på skolen i Jels, og dermed er han tilbage i den stilling - godt nok på en anden skole - som han besad, inden han blev valgt til Folketinget for første gang i 2005.
- Skoler, børn, og uddannelse er det jeg har interesseret mig for. Det er vigtigt for mig, at børn lærer at være en del af et forpligtende fællesskab, og jeg ved det er en god skole med glade børn i et godt lokalsamfund, siger Troels Ravn.
I 2021 besluttede den tidligere folketingspolitiker, at han ville trække sig fra politik efter 12 år på tinge, og dermed ville han ikke genopstille til folketingsvalget året efter.