Lægger låg på broget fortid: Tagpap er blevet Martins vej ud af problemerne

Et traineeforløb som tagdækker har ændret 24-årige Martin Arnfinnsson A’Argjagardis liv. Før var han arbejdsløs stofmisbruger. Nu har han fast arbejde som tagdækker.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Manglen på tagdækkere har fået en lokal virksomhed til at starte et usædvanligt beskæftigelsesprojekt, som hjælper mennesker uden uddannelse og job til en ny start i livet.

Fakta om mangel på tagdækkere

Antal udlærte tagdækkere på landsplan:

Under 25 år: 125 

25-30 år: 150 

30-40 år: 290 

40-50 årige: 225

50-60 årige: 470

Over 60 år: 280

Heraf er 180 over 63 og har fået efterlønsbevis.

Der uddannes 50 nye tagdækkere om året. Det er ifølge 3F ikke nok til at kompensere for antallet af tagdækkere, der forlader faget.

Kilde: Tagdækkernes Landsklub, 3F

- Jeg elsker mit job. Det er en drøm, der er gået i opfyldelse!

Det er lutter begejstrede ord, der strømmer ud af munden på 24-årige Martin Arnfinnsson A’Argjagardi, mens han svinger en hvæsende håndbrænder hen over bagsiden af en rulle tagpap, der langsomt klæber sig fast til garagetaget i Jels.

For første gang nogensinde har Martin fået fast job. Et job som har givet den tidligere stofmisbruger nyt indhold i tilværelsen.

Jobbet har han fået gennem et nyt projekt, som har til formål at skaffe mennesker, der af en eller anden grund befinder sig udenfor arbejdsmarkedet, et job som tagdækker.

En kæmpe succes

Det er tagpap-producenten Phønix Tag Materialer i Vejen, der har taget initiativ til projektet, som siden marts har skaffet 18 kontanthjælpsmodtagere i arbejde eller uddannelse.

I al beskedenhed anser vi det for at være en kæmpe succes.

Paul Erik Rask, adm. direktør, Phønix Tag Materialer, Vejen

Administrerende direktør Paul Erik Rask, Phønix Tag Materialer, tøver ikke, når han skal vurdere projektet:

- I al beskedenhed anser vi det for at være en kæmpe succes, siger Paul Erik Rask til TV SYD.

To fluer med ét smæk

Den såkaldte succes startede, da landets tagdækkerfirmaer igennem længere tid havde sukket over mangel på tagdækkere.

- Til sidst spurgte vi os selv, om vi som leverandør af tagpap kunne gøre noget for at hjælpe vores kunder med at skaffe arbejdskraft, fortæller Paul Erik Rask til TV SYD.

I en tid med fuld beskæftigelse og generel mangel på arbejdskraft i byggebranchen besluttede Phønix Tag Materialer at forsøge at få fat i de mennesker i kontanthjælpssystemet, som aldrig har fået en uddannelse, og dem som har svært ved at få eller holde på et job.

Vi tager dem ind af to grunde. Dels gør vi det for at hjælpe - vi skal jo gerne allesammen i arbejde - og så har vi brug for folkene også.

Roland Midtgaard, direktør, Sønderjyllands Tagdækning

Virksomheden lavede sammen med Learnmark – som uddanner tagdækkere i Horsens – et traineeforløb, som skulle opkvalificere mennesker, der hverken er uddannelsesparate eller jobparate til at blive det.

Kunne ikke finde de arbejdsløse

I løbet af kort tid fik Phønix Tag Materialer planlagt et 12 ugers trainee-forløb. Forløbet består af seks ugers skole og seks ugers praktik hos en af de flere end 60 tagdækkervirksomheder fra hele landet, som har meldt sig til projektet.

I første omgang kuldsejlede projektet dog, fordi ingen tilsyneladende kunne hjælpe med at finde kontanthjælpsmodtagere til projektet.

- Vi kontaktede jobcentrene – men der var 21 tilgange, og vi løb hele tiden panden imod en mur. Til sidst måtte vi aflyse, fordi det kun lykkedes at finde fem ”trainees”,  fortæller Paul Erik Rask.

Status på traineeprojekt forår 2019:

26 startede på traineeforløbet i marts 2019

21 fik trainee-bevis i maj

18 var i fast job og dermed ude af offentlig forsørgelse ved udgangen af august

2 er kommet i lære som tagdækker

6 starter på uddannelsen i foråret 2020

Kilde: Phønix Tag Materialer

Privat-offentligt projekt

Først da virksomheden tog kontakt til daværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), kom der skred i sagerne:

- Han satte Arbejdsmarkedskontor Syd under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at koordinere projektet, og da det først var blåstemplet af ministeriet, så gik jobcentrene i aktion og fandt de første 26 deltagere i traineeforløbet, fortæller Kenneth Vraa, som er salgs- og marketingdirektør og projektansvarlig for traineeprojektet hos Phønix Tag Materialer.

I marts startede de første 26 trainees på uddannelsen i Vejen.

Jeg var ikke et af Guds bedste børn, men nu har jeg fundet min vej. Jeg vil gerne have en uddannelse som tagdækker.

Martin Arnfinnsson A’Argjagardi, tagdækkermedhjælper, Sønderjyllands Tagdækning.

Martin Arnfinnsson A’Argjagardi var en af dem – og han er også en af de 21 trainees, der gennemførte forløbet.

Jeg blev en snotunge

Hidtil er alle tilløb til at få en uddannelse ellers floppet for den 24-årige færing, som beskriver sig selv som både ord- og talblind:

- Murer blev det ikke, fordi jeg var så dårlig til at regne. Tømrer heller ikke og så kom man ud i misbrug og blev… ja en snotunge eller hvad man siger…

Martin Arnfinnsson A’Argjagardi lægger ikke skjul på, at han har en broget fortid som bande-hangaround, narkoman og arbejdsløs.

- Jeg var ikke et af Guds bedste børn, men nu har jeg fundet min vej. Jeg vil gerne have en uddannelse som tagdækker, siger Martin og trykker håndtaget på gasbrænderen i bund.

Han vil gerne gøre sin familie stolt ved at få en uddannelse. Med jobbet som tagdækkermedhjælper er han kommet et stort skridt i den rigtige retning.

Vi skal have alle i arbejde

Martin Arnfinnsson A’Argjagardis er efterfølgende blevet fastansat hos Sønderjyllands Tagdækning, som også var hans praktiksted under traineeforløbet.

Jesper Noes Andresen. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

Og han er ikke den eneste trainee, Sønderjyllands Tagdækning har taget ind.

Også den 42-årige Jesper Noes Andresen fik praktikplads hos virksomheden. Han er nu kommet i lære som tagdækker.

- Jeg havde forgæves forsøgt at få arbejde gennem et helt år og havde gået på alle de kurser, man jo skal gå på, når man er i kontanthjælpssystemet, men det her var anderledes, siger Jesper Noes Andresen.

Virksomheden har lige taget endnu en trainee ind fra det nye kursus, som netop er startet op på Phønix Tag materialer i Vejen.

- Vi har gode erfaringer med det, og vi har kan bruge arbejdskraften, fortæller direktør i Sønderjyllands Tagdækning, Roland Midtgaard, til TV SYD.

- Vi tager dem ind af to grunde. Dels gør vi det for at hjælpe - vi skal jo gerne allesammen i arbejde - og så har vi brug for folkene også.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com