Det hele begyndte med slik i 1978 - nu driver han 100 års historie videre

Carsten Karlsen har altid elsket at komme i biografen - og i 45 år har det været som arbejde på den ene eller anden måde. Foto: Julie Lapp
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rødding Bio fylder 100 år og bliver fejret i stor stil. I 45 af årene har Carsten Karlsen været en del af den danske biografhistorie.

Først blev den 1 år, hurraaaaaa. 

Og så bare lige 99 mere af den traditionelle tælling, til man rammer den alder, fødselaren nu har.

For Rødding Bio fylder 100 år. 100 års biografhistorie, der søndag bliver fejret som sådan en ældre herre fortjener. 

Rødding Bio har ligget i Rødding Centret siden 2002 og er netop blevet istandsat. Foto: Julie Lapp

I cirka halvdelen af biografens levetid har stedets daglige leder Carsten Karlsen været med i biografhistorien. 

- At gå i biografen, det er jo forventningsglæde. Det er forelskelse. Nyforelskelse hver eneste gang, siger Carsten Karlsen fra et rødt biografsæde på række syv i Sal 1.

Når man har levet i 100 år, har man oplevet lidt af hvert. Krig, kriser og kærlighed. Tonefilm, moviebox og streamingtjenester.

Foreningsbiograf

Rødding Bio er en foreningsbiograf, hvilket betyder, at det er medlemmer, der driver den. De betaler kontigent hver måned og sikrer, at der er penge til biografdrift.

Biografen har omkring 80 medlemmer.

I Danmark er der cirka 170 biografer, hvoraf de 100 er foreningsbiografer.

Rejsebiografen i Rødding

Lad os spole filmen tilbage til 1921. På det tidspunkt boede kæresteparret Marinus og Petra, der senere kom til at dele efternavnet Hartmann, i Rødding. Marinus Hartmann investerede sine penge i en rejsebiograf og fik en bevilling af myndighederne. 

Rødding Bio blev født den 20. november og havde sin første forestilling på Hotel Rødding.

I 1921 startede ægteparret Marinus og Petra Hartmann Rødding Bio. Foto: Arkiv.dk

To gange om ugen blev stumfilm fremvist i hotellets lille sal med Petra på klaver til for at skabe lidt liv.

Og så blev den 6 år, hurra.

For i november 1927 havde Hartmann skrabet penge nok sammen til at bygge sin egen biograf på Vestergade lige midt i byen. 

Rigtig mange foreningsbiografer har én sal. Sådan er det ikke i Rødding Bio. Her er der plads til 140 mennesker i Sal 1 og 40 i Sal 2. Foto: Julie Lapp

Sliksælgeren fra Egtved

Da Rødding Bio fyldte 57 år i 1978, begyndte et nyt biografeventyr 40 kilometer nordpå i Egtved. 

Her boede 14-årige Carsten Karlsen og havde netop fået jobbet som sliksælger i den lille biograf. 

- Det var ret tilfældigt, at jeg endte der. Jeg havde været bydreng i den lokale boghandel, men jeg kom rigtig meget i biografen med mine kammerater og sad på cowboyrækkerne, de billige rækker, griner Carsten Karlsen og fortæller, at rækkerne var ubehagelige at sidde på og havde begrænset udsyn til lærredet, men at det stadig var en stor oplevelse.

Jobbet som sliksælger var et drømmejob, husker Carsten Karlsen. Foto: Julie Lapp

Biografen i Egtved blev oprindeligt bestyret af Hr. og Fru Berthelsen. Mens han sad i billetsalget og røg boksen tåget, stod hun for vedligehold og andre ting i biografen. 

- Så kunne man hjælpe med at luge og feje for hende og dermed få en gratis billet til filmene, husker han om barndommens biograflykke.

Da han som teenager blev ansat i sliksalget, var det af daværende biografdirektør Anders Holm Knudsen.

Hvad er dit forhold til biografen?

"Vi kører altid til Rødding"

"Vi kører altid til Rødding"

Far og søn, Dan Lønborg og Jonathan Lønborg Waldemar, var på indkøbstur i ABC Lavpris i Rødding. De er kørt fra Ribe, og det er ikke kun supermarkedet, der trækker dem til byen.

- Skal vi i biografen, så er det altid i Rødding Bio. Der er alt for mange mennesker i Esbjerg, og der er det rarere at være i Rødding, siger Dan Lønborg.

- Vi er vel i biografen et par gange om året, og så er vi altid sammen afsted. Den sidste film vi så sammen var den nye Topgun-film, siger Jonathan Lønborg Waldemar.

"Det er en social ting"

"Det er en social ting"

Bente Sørensen er frivillig i genbrugsbutikken Kirkens Korshær i Rødding.

- Jeg er medlem af Biografklub Danmark sammen med en del andre her i byen, så vi kommer ofte i biografen. En til to gange om måneden, siger hun.

- Det er så hyggeligt, fordi vi gør det sammen og rent faktisk kommer afsted. Og så går vi altid ud og spiser eller får en kop kaffe og kage sammen bagefter.

"Jeg har en bestemt smag"

"Jeg har en bestemt smag"

13-årige Annabell Skov Therkeldsen går på Rødding Skole og kommer ofte i Rødding Centret for at have idræt i hallen. Biografen bruger hun også.

- Ja, måske fem gange om året eller sådan noget. Det kommer meget an på filmene, for jeg har en bestemt smag. Jeg kan bedst lide film for lidt ældre, sådan noget som Paradise Hotel, altså bare som film, fortæller hun.

Den nye Hunger Games-film, der ellers lige har haft premiere, vækker ikke den store interesse.

- Nej, den skal jeg ikke se. Det er nok mere noget for min far.

VHS og erotik

I mellemtiden havde filmens verden ændret sig med store konsekvenser for biograferne. Stumfilmene ophørte med tonefilmens indtog i 30'erne, hvor folk strømmede til biografer for nu både at kunne se og høre filmene. 

Marinus Hartmann havde udsolgte sale med visningen af Præsten fra Vejlby, den første danskindspillede tonefilm fra 1931.

Biografen kan noget andet end en streamingtjeneste, og det er stadig en kulturbegivenhed, som danskerne gerne vil bruge penge på for at være i selskab med andre

Leif Ulbæk Jensen, ekspert i medie- og underholdningsindustrien

Men 50 år senere var salene svære at fylde. VHS'en var født og man kunne leje en moviebox til at se filmene på hjemme i stuen. 

I et forsøg på at holde biografen i live begyndte flere steder at vise pornofilm i de sene forestillinger.

Carsten Karlsen står ikke længere for slik- og popcornsalg. Faktisk er det centrets café, der driver kiosken. Foto: Julie Lapp

Efter to år i Egtved Biograf sluttede slikeventyret brat.

- Det var en svær tid at drive biograf, og biografen i Egtved måtte dreje nøglen om, fortæller han.

På det tidspunkt var Marinus Hartmann død, i 1976, og Petra Hartmann solgte biografen til den daværende Rødding Kommune. Kommunen ledte efter en ny forpagter, og det blev Anders Holm Knudsen.

Og på den måde fik Carsten Karlsen også et ben indenfor i den gamle biograf i Rødding.

100 år senere

Og så blev den 90 år, hurraaa.

For ti år siden trådte Carsten Karlsen ind i bestyrelsen i Rødding Bio, der var blevet en foreningsbiograf ejet af medlemmerne. 

Rigtig mange vælger automatisk bageste række i biografen. Men det skal man ikke. Ifølge Carsten Karlsen er 7. og 8. række midt for den bedste placering, fordi man så også får lyden fra højtalerne bagfra. Foto: Julie Lapp

Biografen var rykket fra Vestergade ind i Rødding Centret på Søndergade. Nu med to biografsale og ny teknologi, men stadig i Hartmanns ånd og stil.

Carsten Karlsen havde ikke haft arbejde i en biograf i lang tid, men taget havde han aldrig sluppet. Flere gange var han med til forskellige begivenheder i Rødding Bio og besøgte sin gamle chef, Anders Holm Knudsen, ligesom ture i biografen med børnene betød meget. Da hans kone ret tilfældigt fik job i Rødding, rykkede hele familien dertil, og synet af Rødding Bio gjorde filmelskeren glad.

- Det er jo lidt forunderligt at have sin entré i biografverdenen i 1978, blive ansat af Anders, som blev forpagter lige her i biografen og i dag sidde som daglig leder, siger Carsten Karlsen.

Carsten Karlsens nedslagspunkter i 100 års biografhistorie

Der er så mange ting, man kan tage fat i. Men der er nogle ret vigtige tidspunkter i historien, der har defineret den biograf, vi sidder i:

  • Faktisk var der allerede biograf i byen i fra 1910, men det var jo så under tysk hertugdømme. Med genforeningen i 1920 kunne Marinus Hartmann lave en dansk biograf i 1921.

  • Marinus Hartmann begyndte det hele med stumfilm i 1921. Hans kæreste, senere kone, Petra, spillede klaver til nede på hotellet, og det gav noget særligt. Til de store film var der ansat husorkester. 

  • Storhedstiden for biograferne er nok tonefilmene fra 1930 og frem. Folk styrtede i biografen. Og endnu mere da der også kom farve på. I 50'erne og 60'erne var der ikke så meget at se i fjernsynet, så folk elskede at gå i biografen.

  • 40'erne var ret kontroversielle, må man sige. Der var krig og tyskerne tvang biografejerne til at vise propagandafilm. Hernede brød lokale modstandsfolk ind og stjal filmene, rullede dem af de store ruller og satte ild til dem. I sine erindringer skriver Hartmann, at de var flinke, modstandsfolkene, for han fik jernrullerne tilbage. Og hvis ikke modstandsbevægelsen stjal filmene, kunne han finde på at sige, at han simpelthen ikke havde modtaget filmene.

På samme tid var streaming så småt ved at finde vej til danskerne. Netflix kom til Danmark i 2012 og siden er det væltet frem med alverdens muligheder for at få film direkte ind i stuen. Men mens VHS'en lagde biograferne øde, oplever Carsten Karlsen en anden kærlighed til biograferne - på trods af streamingtjenesterne. 

Ifølge en analyse fra revisions- og konsulentvirksomheden PwC er de danske biografer kun i fremgang. 

Den røde løber er rullet ud foran Rødding Centret, så biografens jubilæum kan fejres. Foto: Julie Lapp

I 2022 tjente biograferne samlet set 20 procent mere end året før, og den forventede vækst i 2023 er endnu højere. Ud fra beregninger anslåes den gennemsnitlige vækst de næste fire år, frem mod 2027, til at være otte procent om året.

- Biografen kan noget andet end en streamingtjeneste, og det er stadig en kulturbegivenhed, som danskerne gerne vil bruge penge på for at være i selskab med andre, siger Leif Ulbæk Jensen, som er partner i PwC og ekspert i medie- og underholdningsindustrien i analysen.

Den oplevelse deler Carsten Karlsen.

- Folk vil gerne have en oplevelse og komme hjemmefra for at blive underholdt. De kommer både ud af salen med tårer i øjnene og superglade. Uanset hvad, er de blevet bevæget og har siddet der i mørket og set lyset. Det er der, magien sker, understreger han.

Biografen fylder i princippet 102 år, men 100-års-fejringen foregår i år på grund af coronanedlukninger i 2021. Foto: Julie Lapp

Og så blev den 100 år. Det fortjener det store HURRA. For biografen har ikke bare overlevet i 100 år. Den har levet og været en del af så mange menneskers historie.

- Vi håber og regner med, at vi også kan være her de næste 100 år. Ikke nødvendigvis med samme personale, griner Carsten Karlsen, der næste år kan fejre sin 60-årsfødselsdag.

- Altså vi bliver jo ældre og ældre, men jeg satser ikke på at fylde 160. Heldigvis har vi også yngre personale, siger han og understreger, at han ikke har planer om at forlade biografverdenen foreløbigt.

Biografen fyldte 100 år i 2021, men på grund af coronapandemien blev fejringen udsat til 19. november 2023.

Carsten Karlsen mener, at man bliver nyforelsket, hver gang man sætter sig i et biografsæde. Foto: Julie Lapp

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com