Det hele begyndte med slik i 1978 - nu driver han 100 års historie videre
Rødding Bio fylder 100 år og bliver fejret i stor stil. I 45 af årene har Carsten Karlsen været en del af den danske biografhistorie.
Først blev den 1 år, hurraaaaaa.
Og så bare lige 99 mere af den traditionelle tælling, til man rammer den alder, fødselaren nu har.
For Rødding Bio fylder 100 år. 100 års biografhistorie, der søndag bliver fejret som sådan en ældre herre fortjener.
I cirka halvdelen af biografens levetid har stedets daglige leder Carsten Karlsen været med i biografhistorien.
- At gå i biografen, det er jo forventningsglæde. Det er forelskelse. Nyforelskelse hver eneste gang, siger Carsten Karlsen fra et rødt biografsæde på række syv i Sal 1.
Når man har levet i 100 år, har man oplevet lidt af hvert. Krig, kriser og kærlighed. Tonefilm, moviebox og streamingtjenester.
Foreningsbiograf
Rødding Bio er en foreningsbiograf, hvilket betyder, at det er medlemmer, der driver den. De betaler kontigent hver måned og sikrer, at der er penge til biografdrift.
Biografen har omkring 80 medlemmer.
I Danmark er der cirka 170 biografer, hvoraf de 100 er foreningsbiografer.
Rejsebiografen i Rødding
Lad os spole filmen tilbage til 1921. På det tidspunkt boede kæresteparret Marinus og Petra, der senere kom til at dele efternavnet Hartmann, i Rødding. Marinus Hartmann investerede sine penge i en rejsebiograf og fik en bevilling af myndighederne.
Rødding Bio blev født den 20. november og havde sin første forestilling på Hotel Rødding.
To gange om ugen blev stumfilm fremvist i hotellets lille sal med Petra på klaver til for at skabe lidt liv.
Og så blev den 6 år, hurra.
For i november 1927 havde Hartmann skrabet penge nok sammen til at bygge sin egen biograf på Vestergade lige midt i byen.
Sliksælgeren fra Egtved
Da Rødding Bio fyldte 57 år i 1978, begyndte et nyt biografeventyr 40 kilometer nordpå i Egtved.
Her boede 14-årige Carsten Karlsen og havde netop fået jobbet som sliksælger i den lille biograf.
- Det var ret tilfældigt, at jeg endte der. Jeg havde været bydreng i den lokale boghandel, men jeg kom rigtig meget i biografen med mine kammerater og sad på cowboyrækkerne, de billige rækker, griner Carsten Karlsen og fortæller, at rækkerne var ubehagelige at sidde på og havde begrænset udsyn til lærredet, men at det stadig var en stor oplevelse.
Biografen i Egtved blev oprindeligt bestyret af Hr. og Fru Berthelsen. Mens han sad i billetsalget og røg boksen tåget, stod hun for vedligehold og andre ting i biografen.
- Så kunne man hjælpe med at luge og feje for hende og dermed få en gratis billet til filmene, husker han om barndommens biograflykke.
Da han som teenager blev ansat i sliksalget, var det af daværende biografdirektør Anders Holm Knudsen.
Hvad er dit forhold til biografen?
"Vi kører altid til Rødding"
"Vi kører altid til Rødding"
Far og søn, Dan Lønborg og Jonathan Lønborg Waldemar, var på indkøbstur i ABC Lavpris i Rødding. De er kørt fra Ribe, og det er ikke kun supermarkedet, der trækker dem til byen.
- Skal vi i biografen, så er det altid i Rødding Bio. Der er alt for mange mennesker i Esbjerg, og der er det rarere at være i Rødding, siger Dan Lønborg.
- Vi er vel i biografen et par gange om året, og så er vi altid sammen afsted. Den sidste film vi så sammen var den nye Topgun-film, siger Jonathan Lønborg Waldemar.
"Det er en social ting"
"Det er en social ting"
Bente Sørensen er frivillig i genbrugsbutikken Kirkens Korshær i Rødding.
- Jeg er medlem af Biografklub Danmark sammen med en del andre her i byen, så vi kommer ofte i biografen. En til to gange om måneden, siger hun.
- Det er så hyggeligt, fordi vi gør det sammen og rent faktisk kommer afsted. Og så går vi altid ud og spiser eller får en kop kaffe og kage sammen bagefter.
"Jeg har en bestemt smag"
"Jeg har en bestemt smag"
13-årige Annabell Skov Therkeldsen går på Rødding Skole og kommer ofte i Rødding Centret for at have idræt i hallen. Biografen bruger hun også.
- Ja, måske fem gange om året eller sådan noget. Det kommer meget an på filmene, for jeg har en bestemt smag. Jeg kan bedst lide film for lidt ældre, sådan noget som Paradise Hotel, altså bare som film, fortæller hun.
Den nye Hunger Games-film, der ellers lige har haft premiere, vækker ikke den store interesse.
- Nej, den skal jeg ikke se. Det er nok mere noget for min far.
VHS og erotik
I mellemtiden havde filmens verden ændret sig med store konsekvenser for biograferne. Stumfilmene ophørte med tonefilmens indtog i 30'erne, hvor folk strømmede til biografer for nu både at kunne se og høre filmene.
Marinus Hartmann havde udsolgte sale med visningen af Præsten fra Vejlby, den første danskindspillede tonefilm fra 1931.
Biografen kan noget andet end en streamingtjeneste, og det er stadig en kulturbegivenhed, som danskerne gerne vil bruge penge på for at være i selskab med andre
Leif Ulbæk Jensen, ekspert i medie- og underholdningsindustrien
Men 50 år senere var salene svære at fylde. VHS'en var født og man kunne leje en moviebox til at se filmene på hjemme i stuen.
I et forsøg på at holde biografen i live begyndte flere steder at vise pornofilm i de sene forestillinger.
Efter to år i Egtved Biograf sluttede slikeventyret brat.
- Det var en svær tid at drive biograf, og biografen i Egtved måtte dreje nøglen om, fortæller han.
På det tidspunkt var Marinus Hartmann død, i 1976, og Petra Hartmann solgte biografen til den daværende Rødding Kommune. Kommunen ledte efter en ny forpagter, og det blev Anders Holm Knudsen.
Og på den måde fik Carsten Karlsen også et ben indenfor i den gamle biograf i Rødding.
100 år senere
Og så blev den 90 år, hurraaa.
For ti år siden trådte Carsten Karlsen ind i bestyrelsen i Rødding Bio, der var blevet en foreningsbiograf ejet af medlemmerne.
Biografen var rykket fra Vestergade ind i Rødding Centret på Søndergade. Nu med to biografsale og ny teknologi, men stadig i Hartmanns ånd og stil.
Carsten Karlsen havde ikke haft arbejde i en biograf i lang tid, men taget havde han aldrig sluppet. Flere gange var han med til forskellige begivenheder i Rødding Bio og besøgte sin gamle chef, Anders Holm Knudsen, ligesom ture i biografen med børnene betød meget. Da hans kone ret tilfældigt fik job i Rødding, rykkede hele familien dertil, og synet af Rødding Bio gjorde filmelskeren glad.
- Det er jo lidt forunderligt at have sin entré i biografverdenen i 1978, blive ansat af Anders, som blev forpagter lige her i biografen og i dag sidde som daglig leder, siger Carsten Karlsen.
Carsten Karlsens nedslagspunkter i 100 års biografhistorie
Der er så mange ting, man kan tage fat i. Men der er nogle ret vigtige tidspunkter i historien, der har defineret den biograf, vi sidder i:
Faktisk var der allerede biograf i byen i fra 1910, men det var jo så under tysk hertugdømme. Med genforeningen i 1920 kunne Marinus Hartmann lave en dansk biograf i 1921.
Marinus Hartmann begyndte det hele med stumfilm i 1921. Hans kæreste, senere kone, Petra, spillede klaver til nede på hotellet, og det gav noget særligt. Til de store film var der ansat husorkester.
Storhedstiden for biograferne er nok tonefilmene fra 1930 og frem. Folk styrtede i biografen. Og endnu mere da der også kom farve på. I 50'erne og 60'erne var der ikke så meget at se i fjernsynet, så folk elskede at gå i biografen.
40'erne var ret kontroversielle, må man sige. Der var krig og tyskerne tvang biografejerne til at vise propagandafilm. Hernede brød lokale modstandsfolk ind og stjal filmene, rullede dem af de store ruller og satte ild til dem. I sine erindringer skriver Hartmann, at de var flinke, modstandsfolkene, for han fik jernrullerne tilbage. Og hvis ikke modstandsbevægelsen stjal filmene, kunne han finde på at sige, at han simpelthen ikke havde modtaget filmene.
På samme tid var streaming så småt ved at finde vej til danskerne. Netflix kom til Danmark i 2012 og siden er det væltet frem med alverdens muligheder for at få film direkte ind i stuen. Men mens VHS'en lagde biograferne øde, oplever Carsten Karlsen en anden kærlighed til biograferne - på trods af streamingtjenesterne.
Ifølge en analyse fra revisions- og konsulentvirksomheden PwC er de danske biografer kun i fremgang.
I 2022 tjente biograferne samlet set 20 procent mere end året før, og den forventede vækst i 2023 er endnu højere. Ud fra beregninger anslåes den gennemsnitlige vækst de næste fire år, frem mod 2027, til at være otte procent om året.
- Biografen kan noget andet end en streamingtjeneste, og det er stadig en kulturbegivenhed, som danskerne gerne vil bruge penge på for at være i selskab med andre, siger Leif Ulbæk Jensen, som er partner i PwC og ekspert i medie- og underholdningsindustrien i analysen.
Den oplevelse deler Carsten Karlsen.
- Folk vil gerne have en oplevelse og komme hjemmefra for at blive underholdt. De kommer både ud af salen med tårer i øjnene og superglade. Uanset hvad, er de blevet bevæget og har siddet der i mørket og set lyset. Det er der, magien sker, understreger han.
Og så blev den 100 år. Det fortjener det store HURRA. For biografen har ikke bare overlevet i 100 år. Den har levet og været en del af så mange menneskers historie.
- Vi håber og regner med, at vi også kan være her de næste 100 år. Ikke nødvendigvis med samme personale, griner Carsten Karlsen, der næste år kan fejre sin 60-årsfødselsdag.
- Altså vi bliver jo ældre og ældre, men jeg satser ikke på at fylde 160. Heldigvis har vi også yngre personale, siger han og understreger, at han ikke har planer om at forlade biografverdenen foreløbigt.
Biografen fyldte 100 år i 2021, men på grund af coronapandemien blev fejringen udsat til 19. november 2023.
