Jernbanes overkørsler bliver mere sikre
På den 38 kilometer lange togstrækning kaldet Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel skal 13 overkørsler opgraderes og gøres mere sikre - og fem skal nedlægges.
Det skriver Banedanmark i en pressemeddelelse, hvor det fremfår, at de forventer at være færdige med arbejdet i 2026.
Otte af overkørslerne får bomme, og de tre overkørsler, der allerede har bomme, får stibomme over cykelsti/fortov, der går gennem overkørslen.
Derudover bliver fem overkørsler nedlagt, så trafikken fremover vil blive ledt gennem de resterende overkørsler.
Banedanmark forventer, at arbejdet begynder i sensommeren og det tidlige efterår.
De første tre overkørsler, der bliver ombygget, er overkørslerne ved Hyllerslev Station, ved Kjelstvej nær Oksbøl og ved Nymindegabvej lidt sydøst for Nørre Nebel, som forventes at blive færdige i år.