Efter en måned i Mexico blev hun verdensmester og en kendt person på gaden

Asta Vig Sørensen fra Billum var med til at vinde det uofficielle VM for kvinder i fodbold i 1971. Hun spillede alle kampe som venstreback. Foto: Privatfoto
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Verdensmesterskabet i kvindefodbold blev torsdag sparket i gang i Australien og New Zealand. For 52 år siden gik Danmark hele vejen med det første landshold nogensinde.

Halli, halli, hallo - vi vinder i Mexico.

Sådan lød tonerne til Johnny Reimars VM-sang til herrelandsholdet i 1986.

Sepp Pionteks udvalgte vandt dog ikke.

Det gjorde de danske kvinder derimod 15 år tidligere, da kvinderne blev verdensmestre foran mere end 110.000 tilskuere i finalen mod værtsnationen i Mexico City.

Fodbold var indtil da set som en mandesport. Men det skulle de 16 bedste kvinder lave om på - blandt andre en bankassistent fra Billum ved navn Asta Vig. 

Lige pludselig var jeg en kendt person på gaden, hvor jeg før bare var Asta fra Varde Bank

Asta Vig Sørensen, tidligere fodboldspiller

Omringet af drenge

Asta Vig er i dag 74 år og bor i Nordenskov tæt på Varde.

Fodboldstøvlerne er for længst sat på hylden. Det blev de kort tid efter, hun kunne kalde sig verdensmester i verdens største sportsgren.

Hun var eneste pige i en søskendeflok på fem, da hun blev født i den lille by Horne.

For flere af spillerne var det også første gang, de skulle ud at flyve. Asta Vig Sørensen (tv) havde prøvet at flyve til Gran Canaria, mens målmand Birte Kjems (th) havde en tur fra Skrydstrup og København på CV´et. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

Brødrene spillede fodbold, mens Asta gik til gymnastik og håndbold. Dengang var der ingen andre muligheder for hende at dyrke idræt. 

Hendes talent var ikke til at tage fejl af, da hun på håndboldbanen spillede i landets bedste række for Varde IF.

Men selvom niveauet var højere end de flestes, ville hun alligevel prøve kræfter med fodbolden, da det blev muligt i de tidlige voksenår.

Bankmanden fra Varde

I slutningen af 1960´erne arrangerede virksomheder kampe mod hinanden i indendørs fodbold, hvor kvinder måtte deltage.

- Det var sjovt at prøve noget andet. Nu havde jeg gået til gymnastik og håndbold i mange år, så det var spændende at se, hvad det kunne blive til, siger hun.

Asta Vig blev kort tid før uddannet bankmand og arbejdede flere år i Varde Bank.

Udover kampene med banken spillede hun også i Billum IF, som var en af få klubber, der havde et kvindehold på det tidspunkt.

Asta var ikke den bedste tekniker på en fodboldbane. Hun havde svært med at drible uden om modstanderen. Hun kunne til gengæld løbe hurtigere end de andre og var god til at heade bolden væk eller i mål.

Og hvor hun ikke var god til at drible forbi, var hun i stedet en god bolderobrer, når hun plukkede bolden fra modstanderne med glidende tacklinger.

Asta Vig Sørensen er stoppet med at spille fodbold, men har ikke glemt, hvordan man header man til bolden.

Humørsprederen

Selvom talentet med fødderne ikke var nær så højt som med hænderne, gav hendes egenskaber alligevel hende en plads på VM-holdet på det første kvindelige danske landshold.

Udover hurtighed, hovedstød og tacklinger var hun også en humørspreder.

Og det gode humør skulle bevares en sommeraften i Vanløse Idrætspark i København.

Her sad Asta Vig på tribunen sammen med aspiranterne til kvindelandsholdet, der skulle repræsentere de danske farver til det uofficielle VM i 1971 i Mexico.

Holdet blev sat af repræsentanter fra Dansk Kvinde Fodbold Union (DKFU), da kvinder ikke var velkomne hos på det tidspunkt herrernes forening, Dansk Boldspil Union (DBU).

Navnene på de seksten spillere blev råbt op én efter én.

Ripenserne Birte Kjems og den nu afdøde Annette Frederiksen blev udtaget, mens Asta Vig Sørensen også kom med.

Asta Vig Sørensen mødes stadig med holdkammeraterne fra VM-holdet. Her er hun hjemme ved målmand Birte Kjems for at kigge gamle billeder fra turneringen igennem. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD

De tre syd- og sønderjyder var stolte over udtagelsen, men havde svært ved at udtrykke den. Af respekt for de ikke-udtagne spillere forblev de tavse.

Ikke desto mindre kunne hun nu glæde sig til at spille på store stadioner på den anden side af jordkloden. Noget hun aldrig troede var muligt.

Snød med fodboldstøvlerne

Verdensmesterskabet i 1971 var godt nok uofficielt, men turneringen var alligevel velbesøgt af mange fans fra hovedsageligt Mexico.

Uofficielt VM for kvinder i 1971

Ligesom i Danmark blev kvindefodbold ikke anerkendt i resten af verdenen. Derfor blev verdens- og europamesterskaber afholdt uofficielt indtil 1991.

Det første uofficielle VM blev afholdt i 1970 i Italien. Her vandt Danmark turneringen, men det var udelukkende bestående af spillere fra Boldklubben Femina, der havde sin base ved Valby Idrætspark i København.

I 1971 arrangerede Italien endnu et VM for kvinder. Denne gang med Mexico som værtsnation der havde erfaringer med afholdelse af store begivenheder som VM i fodbold for mænd i 1970 og OL i Mexico City i 1968.

Udover Danmark deltog Italien, Mexico, Argentina, Frankrig og England i turneringen.

Asta Vig var under forberedelserne gået fra en udset plads på udskiftningsbænken til en plads i startopstillingen som venstreback, da hun i en træningskamp mod Sverige viste sit værd.

Danmark vandt VM-finalen med 3-0 mod Mexico, hvor 15-årige Susanne Augustessen scorede alle målene. Foto: Privatfoto

Inden holdet drog afsted, vidste hun ikke, hvad der ventede på den anden siden af den timelange flyvetur, der bød på mellemlandinger i Paris, Madrid og Miami.

Selve flyveturen var noget af det, som var mest spændende til at begynde med, da hun kun havde prøvet at flyve en gang tidligere.

De fik ikke en krone for at deltage. Asta skulle bruge sin ferie fra arbejdet i banken på at komme med på turen til Mellemamerika.

Derfor glædede hun sig over de ting, de fik undervejs. Puma sponserede deres trænings- og kamptøj samt et par sorte fodboldstøvler.

Asta Vig Sørensen på briksen efter en landskamp med sine sorte fodboldstøvler, hun egentlig ikke måtte spille med. Foto: Privatfoto

Asta kunne ikke passe støvlerne fra Puma. I stedet spillede hun med sine egne gamle støvler fra Adidas, selvom hun ikke måtte. For ikke at blive opdaget skar hun det hvide adidas-logo af med en kniv.

Dermed var Asta fra lille Horne med lidt over 400 indbyggere klar til at spille for mange tusinder af mennesker.

Guld og berømmelse

Inden VM begyndte drømte de danske kvinder om guld, men de regnede ikke med det.

Danmark var gået ubesejret gennem turneingen, hvor de vandt alle kampe på nær en gruppekamp mod Italien. Kampen endte 1-1, og Asta Vig Sørensen tog italienernes mål på sin kappe. Et mål hun stadig i momenter kan have dårlig samvittighed over i dag fem årtier senere.

Og inden finalen trådte en spændt Asta Vig ind på det enorme stadion.

- At komme ind på banen, hvor der var mennesker overalt, var overvældende. Men da kampen gik i gang, var det ligesom alle andre kampe, fortæller Asta om at stå i en VM-finale, som de fleste drenge og piger drømmer om at prøve.

En drøm blev til virkelighed, da de på et udsolgt Estadio Azteca med 112.000 tilskuere slog værtsnationen Mexico med 3-0.

Efter en måneds tid i Mexico skulle de danske guldkvinder hjem til modtagelse og hyldest i Danmark.

Det danske kvindelandshold missede deres fly på vej hjem til Danmark. Derfor endte deres guldfejring ikke ligesom fodboldherrernes i 1992, da det var blevet mørkt, da Asta og resten af holdet nåede frem til Københavns Rådhus. Foto: Privatfoto

Med guldmedaljer om halsen og sombreros på hovedet landede de i Københavns Lufthavn, hvor den danske presse var mødt op.

Herefter gik turen videre til Rådhuspladsen i landets hovedstad, og til sidst skulle hver spiller hjem til deres fødebyer.

Asta Vig var sjældent i rampelyset, og derfor var det også en betydeligt anderledes tilværelse, der mødte hende, da hun kom hjem til Vestjylland.

Hun blev hyldet på Varde Rådhus og var efterfølgende en person, folk kiggede på.

- Jeg var stolt over at være en del af landsholdet, men jeg vidste ikke, hvad det indebar. Lige pludselig var jeg en kendt person på gaden, hvor jeg før bare var Asta fra Varde Bank.

På trods af succesen på fodboldbanen sluttede karrieren kort tid efter triumfen for Asta Vig, som efterfølgende vendte tilbage til gymnastikken. 

Her var hun i fire år en del af Ribe Amts Repræsentationshold.

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com