Truende tørke kan gøre dine madvarer dyrere

Truende tørke kan gøre dine madvarer dyrere. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
F
Af Mikkel Walentin Mortensen og Frank Bisgaard Winther
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Krigen i Ukraine har betydning for prisen på din mad. Men det har priserne på diesel og gødning også.

Hvis der ikke snart falder noget mere regn, kan du risikere at skulle betale mere for dine varer, når du er i supermarkedet eller på restaurant.

Sådan lyder advarslen fra flere eksperter, som TV 2 og dagbladet Børsen har talt med.

- Vi har lige nu en krig i Ukraine, som har medført forstyrrelser i råvaremarkederne, men hvis vi får en tørke oveni, kan det få alvorlige betydninger i opadgående retning. Det kan blive rigtig, rigtig vildt, siger Anders Mortensen, der er råvareanalytiker ved Agrocura, til Børsen.

Hvis vi får en høst, hvor udbyttet ikke er så højt, vil det presse priserne i vejret

Ole Sloth Hansen, råvareranalytiker hos Saxo Bank

Krig, gødning og diesel

Fødevarepriserne er allerede steget betydeligt.

Da Danmarks Statistik tirsdag offentliggjorde inflationen for april, kunne man læse, at priserne i samfundet generelt var steget med 6,7 procent det seneste år. Men kigger man isoleret på fødevarerne, er prisen i samme periode vokset med 7,7 procent.

Det vil kort fortalt sige, at hvis du i april 2021 gav 100 kroner for en række fødevarer, skulle du i april 2022 give 107,70 kroner for de samme varer.

Ifølge Ole Sloth Hansen, råvareanalytiker ved Saxo Bank, er der flere årsager til, at fødevarepriserne stiger i øjeblikket.

Dels peger han på krigen i Ukraine, da landet fra tid til anden bliver omtalt som ”Europas kornkammer”. Faktisk står Rusland og Ukraine tilsammen for mellem en tredje- og en fjerdedel af den globale eksport af hvede, og derfor presser det priserne op, når landene bekriger hinanden.

Det kan blive rigtig, rigtig vildt

Anders Mortensen, råvareanalytiker ved Agrocura.

Der er dog også andre, mere lavpraktiske problemer, fortæller Ole Sloth Hansen. Stigende udgifter til traktordiesel og gødning er nemlig også med til at presse fødevarepriserne op, siger analytikeren fra Saxo Bank til TV 2:

- Det er nogle omkostninger, som bønderne må døje med. Prisen på gødning har nok også betydet, at man i nogle dele af verden har brugt mindre gødning, og så bliver produktionen også mindre af den grund.

30 kritiske millimeter

Ifølge både Agrocura, Saxo Bank og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer bliver de kommende ugers vejr afgørende for, hvordan fødevarepriserne bevæger sig.

I øjeblikket mangler man cirka 100 millimeter regn i Danmark, vurderer Finn Eskelund Andersen, der er landmand og med i bestyrelsen hos Centrovice under Landbrug & Fødevarer.

- Man siger, at det begynder at koste udbytte i visse jordtyper, når der mangler 70 millimeters regn. Så vi vil da gerne snart have noget vand, siger Finn Eskelund Andersen, der har en gård og marker ved Slude syd for Nyborg.

Alligevel er han forholdsvis optimistisk.

- Hvis der ikke kommer en pæn del regn inden for de næste to-tre uger, så betyder det mindre udbytte (af høsten, red.). Men får vi noget regn inden for de næste uger, så ser det faktisk rigtig godt ud, synes jeg, siger Finn Eskelund Andersen til TV 2.

En fødevarekrise

Det er dog langtfra alle steder i verden, at udsigterne er lige så gode.

I øjeblikket truer en tørke både i Nordamerika og Europa, ligesom Indien, der også er en stor producent af fødevarer, netop nu gennemgår en ”ekstrem hedebølge”.

Ifølge TV 2 VEJRs meteorolog Thomas Mørk kan situationen faktisk blive endnu værre i Sydeuropa, hvor det nærmest kun vil være områder med høje bjerge, der kan se frem til vand fra oven.

Tidligere har Palle Jakobsen, der er markedsanalytiker hos landbrugsvirksomheden Agrocom, advaret om, at en fødevarekrise særligt vil ramme hårdt i ”en lang række udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Nordafrika, som i forvejen står i en svær situation”.

Situationen kan dog fortsat nå at vende, understreger Ole Sloth Hansen. Hvis regnen begynder at sile, vil priserne formentlig også falde – eller i hvert fald stige mindre markant – lyder det, og samtidig har for eksempel Danmark også en ”buffer” i form af lagre med fødevarer.

- Fra det ene år til det andet kan man ikke gøre så meget. Hvis vi får en høst, hvor udbyttet ikke er så højt, vil det presse priserne i vejret. Men heldigvis har fødevarer korte cyklusser, så hvis vi ser høje priser i år, vil der nok være en stigende produktion næste år, siger Ole Sloth Hansen til TV 2.

Vandstanden kan blive højere end forventet – viser nye tal

Sønderborg oktober 2023. Foto: Marie-Louise Bredvig
Af Jonas Damsbo
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Vejr

Danmarks kommuner bruger i dag værktøjer, som sandsynligvis undervurderer vandstandsstigninger i fremtiden.

Klimaet er under hastige forandringer i disse årtier, hvilket medfører stadig mere ekstremt vejr rundt om på kloden.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor klimaforandringernes konsekvenser især viser sig i form af voldsomme oversvømmelser fra ekstreme nedbørshændelser og stigende vandstand.

Derfor er det mere end nogensinde vigtigt for de enkelte kommuner at klimatilpasse sig til fremtidens varmere klima, så det bliver nemmere at håndtere kraftige skybrud, stormfloder, tørke og oversvømmelser.

Til det findes der det meget vigtige og brugbare redskab Klimaatlas, der drives af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Klimaatlas er et værktøj der viser, hvor der er særlig risiko for skybrud og stormfloder i fremtiden. Med det ved hånden, kan vi allerede nu tage vores forholdsregler.

Noget tyder dog på, at klimaatlasset muligvis undervurderer fremtidens vandstandsstigninger. Det kan gøre det svært for kommunerne at lave den optimale klimatilpasning.

Hvad er Klimaatlas?

Klimaatlas er et fælles datagrundlag, som kommunerne kan bruge til at planlægge klimatilpasning.

Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.

Et stort antal klimaparametre er udregnet og samlet for hele Danmark, kommuner, vandoplande (afvandingsområder) og kyststrækninger samt for én gange én kilometer gitter som den højeste opløsning.

Klimaatlas indeholder data for blandt andet temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data omfatter blandt andet et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør, størrelsen af stormfloder og antallet af skybrud ændres.

Kilde: DMI.

Temperaturstigninger på omkring 3 grader

Hvis verdens lande fortsætter med at udlede drivhusgasser som nu, kan de globale temperaturstigninger nå op på 2,6-3,1 grader i løbet af dette århundrede.

Sådan lød det i en rapport fra FN's Miljøprogram, der udkom i oktober.

Denne temperaturstigning ligger på grænsen mellem et mellemhøjt udledningsscenarie og et højt udledningsscenarie.

Ved en mellemhøj udledning af CO₂ vil vandstandsstigningen ifølge FN's klimapanels synteserapport fra 2023 nå op på 0,75 meter i forhold til perioden 1995 til 2014 frem mod år 2100.

For Danmarks vedkommende vil det betyde en stigning i middelvandstanden på omkring 42 centimeter i forhold til perioden 1981 til 2010.

Foto: DMI

Disse værdier ser dog ud til at være alt for lave.

Havet omkring Danmark kan stige med over en meter

Flere studier peger på en realistisk fremtid, der ligner det høje udledningsscenarie, hvilket tilskrives den mulige globale temperaturstigning på 3 grader i forhold til år 1900 og en accelererende afsmeltning af iskapper og gletsjere.

I så fald vil vandstanden på globalt plan stige med knap én meter.

En ny rapport fra den meteorologiske verdensorganisation WMO peger endda på en vandstandsstigning på lidt mere end 1,1 meter i år 2100.

Klimaatlasset forudsiger, at middelvandstanden langs de danske kyster i sådan et scenarie vil stige med op omkring 49 centimeter.

Men selv det kan vise sig at være langt under et mere realistisk niveau.

Tilbage i oktober udkom Syddansk Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet med rapporten 'Når stormfloderne rammer'.

I rapporten redegøres der for, at vi også i Danmark skal forberede os på et scenarie med havniveaustigninger på over én meter.

Beregningerne i rapporten er en kombination af forudsigelserne fra IPCC og den danske højvandsstatistik.

Der er indbygget et usikkerhedsinterval i klimaatlasset, der ved et højt udledningsscenarie går op til 81 centimeter vandstandsstigning, hvilket stadig er under rapportens fremskrivning.

Dermed ser kystkommunerne formentlig ind i en fremtid med en højere vandstand, end hvad de planlægger ud fra i dag.

Globalt istab kan føre til enorme vandstandsstigninger

Mange klimafremskrivninger tager kun højde for årene frem mod år 2100, hvilket også er tilfældet med Klimaatlas.

Klimaforandringerne rækker dog langt ud over denne tidshorisont, og især vandstanden kan nå flere meter i løbet af de efterfølgende århundreder.

I forbindelse med FN's klimatopmøde COP29 konkluderede mere end 50 klimaforskere, at den globale opvarmning risikerer at medføre et globalt istab, der vil få katastrofale konsekvenser.

Ved en temperaturstigning på op omkring 3 grader, risikerer der at smelte så meget af den grønlandske og antarktiske iskappe, at havet stiger med op til 15 meter frem mod år 2300.

Men selv hvis det lykkedes at holde temperaturstigningen under 2,2 grader, vil vandstanden hæve sig med op til ti meter de kommende århundreder.

Og det er altså også noget, der skal tages højde for, når Danmarks kyster skal sikres til fremtiden.

Nu kommer varmefront

Arkivfoto Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
Udgivet

Ifølge DMI, så er en varmfront er på vej ind over Danmark med både regn og stigende temperaturer.

De forventer, at temperaturen fortsætter med at stige, så det hen mod aften vil være mellem 8 og 13 graders varme. Dertil vil det regne, i store dele af regionen, op af eftermiddagen bliver det mest tørt, hvor det kommer først i de sydvestlige egne.

Det kan virke atypisk varmt med 13 graders varme i en vintermåned, men det er alligevel et stykke til hidtige rekorder for november måneder.

Den varmeste novemberdag blev målt af DMI den 2. november 1968 ved Præstø, hvor der var 18,5 grads varme. Den koldeste novemberdag var den 30. 1973, hvor det ved Ringkøbing blev målt -21,3 grader.

Siden 1991 til 2020 har den såkaldte klimanormal været 3,9 grader i gennemsnit henover vintermånederne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com