På sønderjysk jobcenter fik 40-årig kvinde en besked, der forandrede hendes liv

Herdis Palina Klöcker er ikke i tvivl om, at Aabenraa Kommunes jobcenterstrategi har været en personlig gevinst for hende. Foto: TV2
Af Renna Rose Agger & Bettina Szücs
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Mens kritikken hagler ned over jobcentrene i kommuner over hele landet, har Aabenraa postet millioner i at give borgerne bedre sagsbehandling.

Herdis Palina Klöcker rokker frem og tilbage på stolen. Hun fremstår stakåndet, selvom hun sidder ned, og hænderne er presset så hårdt sammen, at knoerne er hvide.

Bag brilleglassene er de store mørke øjne vagtsomme.

Om en halv time får Herdis Palina Klöcker at vide, om hun får den førtidspension, hun så brændende ønsker sig.

Ved siden af hende sidder hendes mand, som en gang imellem lægger en beroligende hånd på hendes skulder.

- Jeg har tonsvis af sommerfugle i maven. Det kribler, det krabler, jeg kan ikke helt sidde stille, siger hun og trækker vejret dybt ind.

Herdis Palina Klöcker har sin mand med til det møde, hun håber bliver det sidste på jobcentret. Foto: TV2

Parret sidder på Herdis Palina Klöckers sagsbehandlers kontor på Jobcenter Aabenraa, hvor hun har været tilknyttet, siden hun i 2014 blev sygemeldt med depression.

Det er otte år siden til november.

Hvor mange møder, Herdis Palina Klöcker har været til i kontoret, ved hun ikke. Nogle perioder en gang om måneden. Nogle perioder oftere. Andre sjældnere.

Hver gang med sin sagsbehandler, Karin Eriksen, der har været tilknyttet Herdis Palina Klöcker i fem år.

Og i dag kan være sidste gang, de to kvinder ser hinanden.

For hvis Herdis Palina Klöcker får tilkendt førtidspensionen, er hun ikke længere en del af jobcenteret.

- Det vil give mig en enorm ro at få afklaring. Så kan jeg forhåbentlig begynde at arbejde på at få det bedre, siger hun.

Aabenraa har løst et problem

Selvom Herdis er nervøs for udfaldet, er hun tryg ved sin sagsbehandling og føler sig sikker på, at der er blevet gået i dybden med hendes sag.

For mens kritikken hagler ned over jobcentrene i kommuner over hele landet, har en lille håndfuld kommuner valgt at køre selvstændige strategier.

En af dem er Aabenraa.

Mens mange kommuner efter en reform i 2012, der blandt andet skulle reducere antallet af førtidspensioner, har sparet penge på beskæftigelsesområder, har Aabenraa Kommune valgt at investere.

Mere end halvdelen af de over 3000 kontanthjælpsmodtagere, Aabenraa Kommune har haft igennem systemet de sidste seks år, er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Foto: TV2

Siden 2016 har de postet 130 millioner kroner ind i området. Dermed er de nu en del af en lille håndfuld kommuner, der har forsøgt at løse problemerne i jobcentrene med flere ansatte og personligt tilrettelagte forløb.

Og resultaterne har været gode, fortæller jobcenterchef Henrik Kærgaard.

- Det har resulteret i, at vi har et historisk lavt antal kontanthjælpsmodtagere i Aabenraa. Da vi startede i 2015, havde vi omkring 1600 borgere på kontanthjælp. Nu ligger vi på omkring 500, siger han.

Ydelser til mennesker uden for arbejdsmarkedet

Kontanthjælp gives til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Den er tænkt som en midlertidig ydelse og varierer i størrelse alt efter modtagerens situation. Den månedlige sats ville for Brian Larsen, der er over 30 og ikke forsøger børn, være på 11.698 kroner om måneden.

Dagpenge gives til personer, der er blevet arbejdsløse. For at få udbetalt dagpengene skal man være medlem af en A-kasse og tilmeldt et jobcenter. Dagpengesatsen er baseret på den løn, man fik udbetalt, inden man blev arbejdsløs – dog kan den månedlige dagpengesats ikke overstige 19.351 kroner.

Sygedagpenge gives lønmodtagere og ledige i a-kasse, der ikke kan arbejde på grund af sygdom eller skader. Sygedagpengene udgør højst 4465 kroner om ugen (omtrent 17.860 kroner månedligt). Som udgangspunkt kan man højst modtage sygedagpenge i 22 uger. Herefter revurderer kommunen situationen.

Ressourceforløb er tiltænkt at udvikle lediges arbejdsevner. Det kan bestå af beskæftigelsestilbud og sociale- og sundhedsmæssige tilbud. Forløbet varer mellem et og tre år. Den ydelse, man modtager under et ressourceforløb, afhænger af den ydelse, man modtog op til forløbet.

Jobafklaringsforløb skal ligesom ressourceforløbet udvikle arbejdsevnen hos ledige, og ydelsen er den samme, som man ville modtage under et ressourceforløb. Men her skal kommunen løbende vurdere uarbejdsdygtigheden hos personen under jobafklaring. Forløbet kan maksimalt vare to år.

Revalidering er et forløb, der skal få personer med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet, og det vil typisk bestå af en uddannelse eller omskoling. Revalideringsydelsen svarer i udgangspunktet til den højeste dagpengesats – det vil sige 19.351 kroner om måneden. Det er dog kun muligt at modtage ydelsen i op til fem år.

Førtidspension kan tilkendes personer, der er fyldt 40 år, og hvis arbejdsevne er så væsentligt nedsat, at de ikke kan varetage almindeligt arbejde eller fleksjobs. Før skat er det månedlige beløb i førtidspension for enlige 19.360 kroner om måneden. Ifølge Brian Larsen ville han modtage 45.000 kroner mere i året, end han får udbetalt nu, hvis han fik tilkendt førtidspension.

Kilder: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Borger.dk

Men den effektive sagsbehandling har også betydet, at kommunen har tildelt markant flere førtidspensioner. I 2015 blev der uddelt 69 førtidspensioner, mens tallet i 2021 var 235.

- Så har vi øget udgifterne over de sidste seks år voldsomt til sammenligning med andre kommuner på førtidspensionsområdet, siger Henrik Kærgaard.

Han siger samtidig, at det er vigtigt, at borgerne får de ydelser, de er berettiget til, og at årsagen til stigningen blandt andet findes i investeringen i individuel sagsbehandling og effektiv afklaring af borgerne.

- Det gør jo også, at man hurtigere får afklaret, hvem der er berettiget til førtidspension, og så stiger udgifterne på den korte bane, siger han.

I øjeblikket har Aabenraa Kommune omkring 500 borgere på kontanthjælp. I 2015 havde de omkring 1600. Foto: TV2

Jobcenterchef Henrik Kærgaard fortæller om kommunens strategi, der både kan betale sig menneskeligt og økonomisk. Foto: TV2

Samtidig fortæller han, at deres strategi ikke kun har betalt sig menneskeligt – der har også været en økonomisk gevinst.

Men hvordan kan det lade sig gøre – førtidspensioner er jo dyrere end mange andre ydelser?

- Vi stod på en brændende platform med alt for mange på kontanthjælp i 2015. Og ja, vi har siden fået flere på førtidspension, men vi har altså også fået de fleste i beskæftigelse, og det er det, der tæller på den lange bane, siger han.

Han fortæller, at mere end halvdelen af de over 3000 kontanthjælpsmodtagere, de har haft igennem systemet de sidste 6 år, er kommet i beskæftigelse eller uddannelse.

- Faktisk er vores fremtidige budgetter til overførselsudgifterne reduceret med 21 millioner om året med denne her strategi. Og samtidig er både borgere og ansatte mere tilfredse nu, siger Henrik Kærgaard.

Samme sagsbehandler

Herdis Palina Klöcker er ikke i tvivl om, at Aabenraa Kommunes strategi har været en personlig gevinst for hende. Uanset om hun får sin førtidspension eller ej.

For en af de ting, investeringerne har medført, er, at borgerne i Aabenraa Jobcenter får den samme sagsbehandler gennem hele forløbet.

- Det handler om, at du føler dig tryg i den situation, du står i. Det giver stabilitet ikke at skulle stå og forklare sin situation på ny hver eneste gang, siger hun.

Sagsbehandler Karin Eriksen havde i perioder op mod fire gange så mange sager, som hun har i dag. Og hun kan mærke tydelig forskel. Foto: TV2

Og den udlægning er sagsbehandler Karin Eriksen enig i. Hun har været ansat i jobcenteret i mange år og mærker en tydelig forskel fra før og efter, at Aabenraa blev en investeringskommune.

- Jeg kan mærke forskel på, at vi som sagsbehandlere har færre sager og dermed har bedre muligheder for at hjælpe den enkelte borger, siger hun.

Hun fortæller, at hun, da hun havde flest sager, sad med op mod 140 ad gangen, og i dag sidder hun med 35.

- Nu er der tid til individuel behandling. Og tager ens samtale en time eller to timer, det er ligegyldigt, for der er tid til det, siger hun.

Karin Eriksen har i dag ro i maven, når hun går hjem fra arbejde. Sådan var det ikke tidligere. Foto: TV2

Hun mener også, at der bliver begået færre fejl i dag, end der gjorde tidligere.

- Jeg tror, at vi alle sammen har begået fejl tidligere. Især fordi vi havde så mange sager, så vi har simpelthen ikke kunnet nå at gøre vores arbejde ordentligt, som vi selv synes var forsvarligt, siger hun.

I dag går Karin Eriksen hjem fra arbejde med ro i maven.

- Jeg synes faktisk, at jeg gør det godt i dag, siger hun.

Brevet åbnes

På Karin Eriksens kontor nærmer klokken sig 11.00. Efter planen er det nu, der bør lande en mail i Karin Eriksens indbakke, som fortæller, om Herdis Palina Klöcker bliver tildelt førtidspension eller ej.

- Jeg har ikke sovet i nat, siger Herdis Palina Klöcker, mens hun med den ene hånd skænker sig selv endnu en kop kaffe og med den anden trommer i bordet.

Karin Eriksen rejser sig for at tænde sin computer.

- Otte års uvished er forhåbentlig forbi, siger Herdis Palina Klöcker og trækker vejret dybt ind.

Herdis håber at blive en bedre mor og få et godt liv, hvis hun får sin førtidspension. Foto: TV2

Herdis Palina Klöcker var 32 år, da hun blev syg. Hendes og mandens børn var små, og hun arbejdede som vikar i forskellige daginstitutioner. Hendes hverdag havde mange gode elementer. Så da hun i november 2014 fik konstateret en depression, havde hun ikke regnet med, at forløbet skulle være langt.

Selv da hun efter næsten tre års sygemelding blev tildelt et femårigt ressourceforløb, drømte hun om at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

- Håbet var altid at komme i flexjob, siger hun.

Men som årene gik, fik Herdis det dårligere. Hendes psykiske lidelser udviklede sig mere komplekst, og hun fik også fysiske diagnoser at slås med.

I de seneste år har hun haft det så dårligt, at hun har haft svært ved at gennemføre sin hverdag. Ting som at deltage i forældremøder eller bare gå en tur med sine børn er blevet uoverkommelige opgaver for hende.

I takt med forværringen forsvandt håbet om, at hun ville være klar til et flexjob efter ressourceforløbet.

- Hverken min krop eller sind kunne være i de anordninger, og jeg måtte være realistisk og sige, at det kan jeg ikke, fortæller hun.

Og her sidder hun så. Otte år efter at det hele begyndte. Og venter på, at Karin Eriksens mailprogram opdaterer.

Hun er sunket sammen i stolen og stirrer frem for sig.

Karin Eriksen rømmer sig.

- Herdis, jeg har fået en mail fra pensionsnævnet, siger hun så.

Mens Herdis tager hænderne op til ansigtet, fortæller Karin Eriksen hende, at hun har fået førtidspension fra 1. september.

Herdis brød sammen, da sagsbehandler Karin Eriksen gav hende den gode nyhed. Foto: TV2

Et øjeblik stivner Herdis Palina Klöcker, og så bryder hun sammen.

- Jeg er bare så lettet, siger hun, mens hun tørrer tårerne væk fra kinderne.

Hvorfor gør alle ikke som Aabenraa?

Professor Henning Jørgensen har i mere end 30 år undersøgt, hvordan politiske beslutninger påvirker borgerens arbejdsliv.

Selvom man udefra kan have svært ved at forstå, hvorfor alle kommuner ikke gør som Aabenraa, har han en et bud på årsagen.

Og den skal findes i økonomi.

Det fortæller han i TV 2-dokumentaren 'Håbløst arbejde', der netop er udkommet på TV 2 PLAY.

Han mener, at kommunerne i kraft af budgetloven og de krav, der er fulgt med, er begyndt at lave hårdere økonomistyring for at undgå at skulle betale penge til staten, hvis de overskrider deres budgetter.

- Der er mange, der har opgivet at blive investeringskommuner. Og det er at prisgive nogle mennesker, der er i helt alvorlige situationer. Så jeg mener, at vi har et problem i den danske velfærdsstat for øjeblikket, siger han.

Fremtiden

Da Herdis Palina Klöcker senere skal tage afsked med Karin Eriksen, insisterer hun på at sige på gensyn i stedet for farvel.

- Mit håb er jo, at jeg får det så meget bedre, at jeg en dag kan ringe til Karin igen og sige, at nu er jeg klar til at arbejde, siger hun.

Herdis Palina Klöcker krammer sin sagsbehandler, inden hun forlader jobcentret for sidste gang. Foto: TV2

Karin Eriksen bryder ind.

- Og det kan du, Herdis. Det her er på ingen måde en lukket dør. Du har så mange muligheder, når du bliver klar. Men nu skal du have ro, siger hun.

Mens Herdis Palina Klöcker og hendes mand går mod deres bil, betragter Karin Eriksen dem.

- Det er på en måde vemodigt, fordi jeg ikke skal se dem mere. Men det er også sådan noget her, der giver mit arbejde mening. For jeg har hjulpet et menneske videre. Den følelse var mere sjælden, da jeg havde over 100 sager.

Her har børnene siddet ved magten i 30 år

Alle skoler er repræsenteret i børnebyrådet og blev inviteret til jubilæumsfest.
Udgivet

Børnebyrådet i Horsens kan i år fejre 30 års jubilæum, hvor børn og unge fra kommunens skoler i alle årene har været med til at præge den lokale politik.

Det er nok de færreste 13-årige, der uden tøven stiller sig frem foran en stor forsamling af skoleelever, lærere og byrådspolitikere og taler stolt.

Men det gør Ellen Lundsby Wessel, for hun har taget opgaven som børneborgmester på sig.

- Jeg synes, det er meget sjovt at få indflydelse over de ting og de valg, der bliver taget omkring ungelivet her i Horsens, siger hun.

Ellen Lundsby Wessel vil gerne sætte sit aftryk på kommunen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Det har kommunes børn haft mulighed for i 30 år, og da den runde dag skulle fejres, betød det, at Ellen Lundsby Wessel sammen med sin vicebørneborgmester Maya Skall skulle på scenen og holde åbningstalen.

Børn i demokrati

Ellen Lundsby Wessel og Maya Skall har svært ved at samle op på de seneste 30 års arbejde i byrådet, når de begge selv er 13 år.

Derfor har deres kontaktperson i børnebyrådet, Anette Buje Henningsen, givet sparring til de to, både inden de skulle på scenen, men også i deres arbejde i børnebyrådet.

- Det er rigtig vigtigt at få dem til at interessere sig for, hvad der foregår lokalpolitisk, og hvordan de måske kan være med til at bidrage, hvis de synes, der er nogle ting, der skal ændres, siger hun.

Anette Buje Henningsen hjælper Børnebyrådet, når de har brug for det, men ellers får de lov til at styre mange ting selv. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Meget af det, der fylder i børnebyrådet, handler helt naturligt om skoleområdet, da alle medlemmerne går i 6.-9. klasse, men der er også andre dagsordener.

- Jeg går selv op i biodiversitet, og jeg går meget op i fugle i min fritid, så jeg ville gerne have, hvis vi kunne gøre noget for insekt- og dyrelivet her i Horsens. Og så finde ud af, hvordan vi kan hjælpe ordblinde på den mest fair og rigtige måde, siger Ellen Lundsby Wessel om sine mærkesager.

Alle kommunens elevråd var inviteret med til fejringen, der også bød på tre sange fra Sct. Ibs skolekor. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Hun har ikke tænkt sig at sidde i børnebyrådet for at få fri fra de almindelige timer i skolen, hun er der for at komme med sine holdninger.

- Jeg tror, jeg kan få en stor indflydelse på biodiversiteten, men jeg tror også, at hjælp til ordblinde er noget, vi kan gøre en forskel på, siger hun.

Politisk indflydelse

Der har været mange input fra de forskellige børnebyråd igennem tiden. De har været med til at forme en ungepolitik med mål og krav til det gode børne- og ungeliv i kommunen, og de har også været med til at skabe PlatformK som et samlingssted for unge.

- Det er vigtigt at høre de unges stemme, og de får en stemme til at præge politikken her i kommunen. Det har de mulighed for, når de sidder i børnebyrådet, som er et organ, der har mulighed for at påvirke de kommunale beslutninger, der bliver truffet, siger Anette Buje Henningsen, kontaktperson for børnebyrådet.

Børnebyrødderne sidder for et skoleår ad gangen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Kommunens borgmester var også med til fejringen, og han nyder godt af at modtage de unges idéer og inputs.

- Hvis det ikke havde battet noget, så havde vi ikke haft det i 30 år, og jeg kan sige med sikkerhed, at mange af de indspark, som børnebyrådet kommer med også bliver implementeret i Horsens Kommune. Der er også engang imellem et børnebyråd, der opdager, at der er nogle ting, der ikke kan lade sig gøre. Men langt de fleste ting omkring mobning, trivsel, fællesskaber, legepladser og venner, som de er kommet med indspark til, har vi faktisk indarbejdet i de politikker, der er på området, siger borgmester Peter Sørensen, (S).

Han nævnte også et ældre eksempel, hvor et børnebyråd fik forlænget levetiden på et særligt kunstværk i midtbyen.

Vil efterlade et aftryk

Det er ikke første gang, Ellen Lundsby Wessel skal dele sine meninger og holdninger, hun kommer nemlig med erfaring fra sit elevråd. Nu har hun så mulighed for at påvirke det voksne byråd.

- Jeg vil gerne gøre, så man kan se, at der er blevet gjort en forskel, siger hun.

Ellen Lundsby Wessel og Maya Skall står i spidsen for Børnebyrådet som børneborgmester og vicebørneborgmester. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Der er møder seks gange om året, hvor de diskuterer blandt andet biodiversitet, ungepolitik og trivsel, samtidig med at de planlægger arrangementer for andre børn og unge i kommunen.

- Det er da en fed tanke, at nu gør jeg en forskel her, siger Ellen Lundsby Wessel.

Hun sidder som børneborgmester hele skoleåret, hvorefter der skal være valg igen.

Sexbutik-ejer optimistisk på trods af, at man nu kan købe sin vibrator i Bilka

Foto: Jonatan Dybro, TV SYD
Udgivet

Indehaver af sexshoppen Dark Rose i Esbjerg tror på, at større udvalg og bedre rådgivning kan være med til at holde på kunderne, selvom Bilka, Føtex og Netto nu også sælger sexlegetøj.

Den seksuelle frigørelse er kommet langt - nu så langt, at man fra i dag kan finde vibratorer og penisringe på hylderne i helt almindelige supermarkeder som Bilka, Føtex og Netto.

Salling Group, som er koncernen bag de ovennævnte butikker, har udvidet forretningerne med med 45 varer i kategorien sexlegetøj.

Og selvom den beslutning ved første øjekast kan virke som en voldsomt øget konkurrence for de specialbutikker, som specialiserer sig i sexlegetøj, så er det ikke nødvendigvis tilfældet, hvis man spørger indehaveren af sexshoppen Dark Rose i Esbjerg.

- Det skræmmer mig ikke rigtig. De kommer til at have et meget lille udvalg, og så vil rådgivningen være bedre i en shop som min, hvor vi har mange års erfaring, siger Torben Knudsen og fortsætter:

- Jeg tvivler på, at en 17-årig ungarbejder kan rådgive kunderne om den type produkter.

Sexlegetøj er blevet allemandseje

Torben Knudsen åbnede sin første sexshop i Holstebro i 2001, og sidenhen har han udvidet firmaet med forretninger i Vejle, Svendborg og Esbjerg.

- Der er sket meget, det er blevet meget mere mainstream, og særligt efter Fifty Shades of Grey udkom, gik det helt amok, hvor gud og hver mand skulle have legetøj, fortæller han.

Den oplevelse bakkes op af de nyeste tal. Ifølge en undersøgelse fra 2024 har hver dansker i gennemsnit fem stykker sexlegetøj liggende derhjemme.

Hvor udvalget af sexlegetøj i Bilka og Føtex er begrænset, har specialbutikkerne nærmest alt, hvad kønsorganerne kan begære. Foto: Tais Tullin, TV SYD

Og det er netop den øgede efterspørgsel, man forsøger at imødekomme ved at sætte sexlegetøj på hylderne i Bilka.

- Vi ser det som en mulighed og en trend i markedet. Vi tror på, at tiden er moden til, at vores kunder kan se, at de her varer kan være gode ting for dem, siger varehuschef i Bilka i Esbjerg, Henrik Vilebæk Jensen.

Har I fået solgt noget?

- Ikke endnu, men det er jo også meget nyt. Indtil videre har der kun været positive tilbagemeldinger fra kunderne, vi har ikke haft nogen endnu, som har følt sig stødt af det.

Bilka Esbjerg har nu sexlegetøj Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

Stemningen var da også overvejende positiv blandt de kunder, som TV SYD mødte i butikken.

- Hvorfor ikke? Der findes så mange andre ting på hylderne, som cigaretter og alkohol, så hvorfor ikke også sexlegetøj, siger Alex Tiesch fra Lübeck i Tyskland.

- Egentlig syntes jeg ikke, at det var så passende, når man risikerer at eksponere børn for det, men nu hvor jeg har set dem, så synes jeg ikke, at der er noget galt i det, siger Claus Hansen fra Esbjerg, og han er ikke den eneste, for hvem udseendet er afgørende.

- Det er helt i orden. Det er en fin indpakning, og det ser anstændigt ud, men man skal nok lige passe på, at det ikke havner i køkkenafdelingen og bliver forvekslet med en stavblender, siger Tanja Tiesch, der også er fra Lübeck, og griner.

Supermarkeder kan give flere kunder i sexshoppen

Sexlegetøj har i årevis været lettilgængeligt for alle at købe på nettet, hvilket er en medvirkende årsag til, at Torben Knudsen har ro i maven over, at der fortsat vil være behov for specialbutikker som hans.

Faktisk ser han en mulighed for, at det ligefrem kan give flere kunder i hans butik, at Bilka og de andre supermarkeder er trådt ind på markedet.

- Måske køber Hr. og Fru Danmark deres første vibrator i Bilka og finder ud af, at det er sjovt. Så vil de formentlig have andre og flere ting, som de ikke har i Bilka, og så kommer de forhåbentlig til mig, siger Torben Knudsen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com