Ét spørgsmål på jobcentret gav ham det sidste knæk
Tusindvis af borgere er fanget i limbo mellem at være for syge til at arbejde, men for raske til førtidspension. Brian Larsen fra Løsning er en af dem.
Brian Larsen sidder ved den lille spiseplads i sit køkken i hjemmet i Løsning i Midtjylland. Udenfor er det begyndt at blive mørkt. Mens familier i husene omkring ham samler sig om varme gryder, spiser Brian Larsen yoghurt til aftensmad.
Det gør han fire-fem gange om ugen, siger han.
For 52-årige Brian Larsen er syg og kan hverken hakke grøntsager eller tåle mados fra komfuret. Derfor er det kun, når hans mor en gang imellem kommer forbi med rester, han kan varme i mikroovnen, at han får rigtige måltider.
- Men jeg kan godt lide yoghurt, så det spiser jeg, siger Brian Larsen og tager den tomme tallerken af bordet.
Hans lidelser skyldes en arbejdsulykke i 1997, der har invalideret ham i en sådan grad, at han ikke har været i stand til at arbejde siden.
Hans mor vasker i dag hans tøj og står for indkøb, mens rengøring af huset bliver ordnet af hjemmeplejen. De kommer hver 14. dag og sørger for, at hans lille hus er rent og pænt.
For det kan Brian Larsen ikke selv magte på grund af smerter og vejrtrækningsproblemer.
Alligevel vurderer kommunen ikke, at Brian Larsen nødvendigvis er for syg til at arbejde.
Brian Larsens forløb
Brian Larsen blev født 23. september 1969.
1997: Brian Larsen er i en arbejdsulykke på et lager, hvor han får ødelagt sin skulder. Han erklæres 35 procent invalid.
1997-2006: Vi har ikke sagsakter for perioden, men Brian Larsen fortæller selv, at han de efterfølgende ni år skiftevis er på dagpenge og sygedagpenge.
2006-2010: Brian Larsen får revalidering og uddanner sig til pædagog. Men Brian Larsens tilstand forværres, og han kommer aldrig i gang med arbejdet.
2010: Brian Larsen tildeles skadesforsikring og køber sit hus for pengene.
2010-2015: Efter det mislykkede forsøg på at arbejde som pædagog er Brian Larsen igen tilbage på sygedagpenge og dagpenge.
2015-2017: Brian Larsen får tildelt et toårigt jobafklaringsforløb. Det lykkes ikke Hedensted Kommune at afklare hans arbejdsevne.
2017-2020: Brian Larsen bliver tildelt et treårigt ressourceforløb, hvor formålet ligeledes er at afklare hans arbejdsevne.
2019: Brian Larsen har næsten afsluttet sit treårige ressourceforløb, da han under et møde på jobcentret oplever at blive krænket af en ansat. Episoden resulterer i, at Brian Larsen sygemelder sig med angst og ikke møder op til de sidste 7 ud af 20 praktikdage. Derfor afslutter kommunen ikke hans ressourceforløb.
2020: Brian Larsen får afslag på førtidspension, da kommunen på grund af hans manglende fremmøde i praktikken ikke mener, at de har solidt nok grundlag til at afklare hans arbejdsevne.
2020: Brian Larsen bliver tildelt endnu et treårigt ressourceforløb, der skal afklare hans jobevne.
2022: Brian Larsen har gennemført et praktikforløb i en kirke og venter nu på at få at vide, om han efter 25 år i systemet kan få tildelt førtidspension.
De kan bare ikke finde ud af, hvordan det skal kunne lade sig gøre.
Derfor venter han nu på en afgørelse fra jobcentret i Hedensted Kommune, der skal afklare hans arbejdsevne og vurdere, om han kan blive tildelt førtidspension.
Det har foreløbigt taget dem 25 år.
Ikke enkeltstående
Brian Larsen er ikke den eneste borger, der føler sig fanget af lange sagsbehandlinger i jobcentersystemet.
Han er tværtimod en ud af tusinder af danskere, som lige nu sidder i et limbo mellem at være for syge til at arbejde, men ikke syge nok til at få tildelt førtidspension.
I 2021 var der flere end 200.000 syge eller socialt belastede borgere på midlertidige ydelser.
Faktisk viser en opgørelse, at antallet af borgere, der har været mere end fem år i systemet, når de får tildelt førtidspension, er steget markant. Antallet er tredoblet, siden en reform af førtidspension og flexjob blev vedtaget i 2012.
Ydelser til mennesker uden for arbejdsmarkedet
Kontanthjælp gives til personer, der ikke er i stand til at forsørge sig selv. Den er tænkt som en midlertidig ydelse og varierer i størrelse alt efter modtagerens situation. Den månedlige sats ville for Brian Larsen, der er over 30 og ikke forsøger børn, være på 11.698 kroner om måneden.
Dagpenge gives til personer, der er blevet arbejdsløse. For at få udbetalt dagpengene skal man være medlem af en A-kasse og tilmeldt et jobcenter. Dagpengesatsen er baseret på den løn, man fik udbetalt, inden man blev arbejdsløs – dog kan den månedlige dagpengesats ikke overstige 19.351 kroner.
Sygedagpenge gives til ledige, der ikke kan arbejde på grund af sygdom eller skader. Sygedagpengene udgør højst 4465 kroner om ugen (omtrent 17.860 kroner månedligt). Som udgangspunkt kan man højst modtage sygedagpenge i 22 uger. Herefter revurderer kommunen situationen.
Ressourceforløb er tiltænkt at udvikle lediges arbejdsevner. Det kan bestå af beskæftigelsestilbud og sociale- og sundhedsmæssige tilbud. Forløbet varer mellem et og tre år. Den ydelse, man modtager under et ressourceforløb, afhænger af den ydelse, man modtog op til forløbet.
Jobafklaringsforløb skal ligesom ressourceforløbet udvikle arbejdsevnen hos ledige, og ydelsen er den samme, som man ville modtage under et ressourceforløb. Men her skal kommunen løbende vurdere uarbejdsdygtigheden hos personen under jobafklaring. Forløbet kan maksimalt vare to år.
Revalidering er et forløb, der skal få personer med nedsat arbejdsevne tilbage på arbejdsmarkedet, og det vil typisk bestå af en uddannelse eller omskoling. Revalideringsydelsen svarer i udgangspunktet til den højeste dagpengesats – det vil sige 19.351 kroner om måneden. Det er dog kun muligt at modtage ydelsen i op til fem år.
Førtidspension kan tilkendes personer, der er fyldt 40 år, og hvis arbejdsevne er så væsentligt nedsat, at de ikke kan varetage almindeligt arbejde eller fleksjobs. Før skat er det månedlige beløb i førtidspension for enlige 19.360 kroner om måneden. Ifølge Brian Larsen ville han modtage 45.000 kroner mere i året, end han får udbetalt nu, hvis han fik tilkendt førtidspension.
Kilder: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Borger.dk
Kritikere beskylder jobcentrene for at spekulere i økonomi ved at trække sagerne i langdrag. Kommunerne siger, at de blot fører politikernes lovgivning ud i livet.
Det beskriver en ny dokumentar 'Håbløst arbejde', der kan ses på TV 2 og TV 2 PLAY.
Uanset hvad, efterlader det syge borgere i årelange ventepositioner. Og det er derfor, Brian Larsen står frem med sin historie om det, han kalder 25 år i helvede.
Hans store håb er at råbe politikerne op, så han kan forhindre, at andre lander i samme situation som ham.
Ulykken
Vi spoler tiden tilbage. Til december 1997.
Brian Larsen husker, at han cyklede til arbejde den vintermorgen for 25 år siden. Han var 28 år gammel, uddannet lagermand og kørte truck på et lager, hvor han flyttede kasser med frostvarer til Mcdonalds.
- Jeg var meget aktiv og havde lige været et halvt år i New Zealand. Jeg var hjemme for at tjene penge til at skulle afsted igen og dykke, fortæller Brian Larsen.
Men sådan blev det ikke.
Da Brian Larsen mødte ind den morgen, husker han, at han satte sig i trucken og gik "i gang med rutinen". Men imens han var ved at pakke en kasse på lagret, blev alt pludselig sort.
En cirka 25 kilo tung frostkasse med kød havde revet sig løs fra øverste hylde, og den faldt pludselig fra flere meters højde og ramte Brian Larsens skulder.
Fra det øjeblik var hans liv, som han kendte det, forbi.
Husker ikke ulykken
Brian Larsen husker ikke selve ulykken, men der er siden ikke gået en dag, uden at han er blevet konfronteret med konsekvenserne af den.
- I starten kunne jeg slet ikke bevæge armen, og så kom smerterne og det med kommunen bagefter, siger han.
De første år gik med at genoptræne. Først efter ulykken, så efter flere operationer. Og endelig efter en blodprop i hånden, der resulterede i, at Brian Larsen fik problemer med at bruge sine hænder.
I de år kom Brian Larsen både ind og ud af sygedagpenge og ind og ud af narkose. Men intet hjalp ham videre i livet.
Operationerne havde ingen effekt på smerterne, og hans tilstand blev i en speciallægeerklæring til jobcentret beskrevet som "stationær" uden mulighed for yderligere behandling.
De første år gik med at genoptræne. Først efter ulykken, så efter flere operationer. Og endelig efter en blodprop i hånden, der resulterede i, at Brian Larsen fik problemer med at bruge sine hænder.
I de år kom Brian Larsen både ind og ud af sygedagpenge og ind og ud af narkose. Men intet hjalp ham videre i livet.
Operationerne havde ingen effekt på smerterne, og hans tilstand blev i en speciallægeerklæring til jobcentret beskrevet som "stationær" uden mulighed for yderligere behandling.
Alligevel skulle der gå ni år, før kommunen medgav, at Brian Larsen ikke kunne vende tilbage til et job som lagerarbejder.
- Det har jeg selv vidst hele tiden. Man kan ikke arbejde på lager, når man ikke kan bruge sine arme, siger Brian Larsen.
Men først i 2006 besluttede kommunen altså at tildele ham et såkaldt revalideringsforløb og omskole ham til pædagog.
Den nye sygdom
Men det, der skulle have været løsningen på Brian Larsens problemer, endte med at forværre dem.
For i 2010, da Brian Larsen 13 år efter ulykken blev færdiguddannet pædagog, blev han ramt af en ny type sygdom.
Brian Larsen begyndte at få svært ved at trække vejret. Og så fik han lungebetændelser. Mange lungebetændelser.
Faktisk blev vejrtrækningen så påvirket, at han ikke engang kunne tage få skridt uden at hive efter vejret.
- I en periode måtte jeg kravle ind og ud af toilettet, fordi jeg simpelthen hostede så meget, fortæller Brian Larsen.
Det viste sig, at han havde en medfødt immundefekt, og at han nemt fik lungebetændelse, når han var sammen med børn.
Samtidig oplevede han forværring af sine smerter i skulder og hænder i forbindelse med løft af børnene.
Brian Larsen måtte opgive at komme i gang med arbejdet som pædagog, og i 2015 – 18 år efter ulykken – konstaterede en læge i en erklæring til jobcentret, at Brian Larsens lidelser måtte forventes at påvirke hans arbejdsevne i "ethvert erhverv".
- Der troede jeg, at nu ville jeg få en førtidspension. Men det fik jeg så ikke, siger Brian Larsen.
Et system, der svigter
Advokat Mads Pramming har specialiseret sig i sociale sager. Hans advokatkontor har også hjulpet Brian Larsen. Og Brian Larsens forløb kommer ikke bag på Mads Pramming.
For selvom lovgivningen er sådan, at man har ret til hjælp, hvis man er for syg til at arbejde, ser virkeligheden ifølge advokaten ofte anderledes ud.
- Det, som man ser igen og igen, når man sidder med de her sager, er, at nogle, som helt oplagt er rigtig syge, og som ikke kan arbejde, bliver betragtet af kommunen, som om de sagtens kan arbejde, siger han.
Hedensted Kommune har ikke ønsket at kommentere Brian Larsens sag med begrundelsen, at "der er tale om en konkret verserende personsag".
Men de skriver i en mail til TV 2, at der "ofte" er tale om komplekse sager, og at der også "ofte" er "en stor" afstand mellem borgenes forventninger og de lovgivningsmæssige rammer.
Tør dig i numsen
Årene, der kom, skulle blive de værste i Brian Larsens liv. Faktisk beskriver han nogle af sine oplevelser de seneste syv år i jobcentersystemet som værre end selve ulykken.
- Særligt den episode med at skulle tørre mig i numsen, siger Brian Larsen.
Hans stemme knækker, og han holder en lille pause.
- Den slags er ødelæggende for et menneske.
Episoden, han henviser til, fandt sted under et møde med jobcentret i 2019. Brian Larsen var i forbindelse med sin jobafklaring midt i et praktikforløb, hvor han skulle sætte klistermærker på papkasser.
- Jeg gjorde det, så godt jeg kunne, men jeg fik ondt i hænderne og nåede ikke ret meget, siger Brian Larsen.
Brian Larsen havde sin mor med som bisidder til mødet. Derudover var tre ansatte fra jobcentret til stede. De sad ifølge Brian Larsen over for ham og moderen. Han oplevede, at de ikke troede på, at han havde så ondt, som han sagde.
- De spurgte, hvordan jeg så kunne børste tænder eller holde på en kop, siger Brian Larsen.
Og så kom spørgsmålet, der stadig får tårerne frem i den næsten to meter høje mands øjne.
- Den ene sagde: "Hvordan tørrer du dig selv i numsen? Vi skal se, om du kan det med din dårlige hånd", genfortæller han.
Først prøvede Brian Larsen at gøre indsigelser.
- Jeg vidste jo godt, at det var forkert, siger han.
Men ifølge Brian Larsen holdt folkene fra jobcentret fast i, at han skulle rejse sig og vise, hvordan han tørrede sig bagi. Og så gjorde han det.
- De sad jo der tre mennesker med magten over min fremtid, fortæller Brian Larsen, mens han flere gange må holde pauser undervejs.
Det var ifølge Brian Larsen hans mor, som i sidste ende slog hånden i bordet og afsluttede mødet.
Da de kom ud i bilen, begyndte Brian Larsen at græde. Og han husker det næste lange stykke tid som ét langt sammenbrud.
Jobcentre fjerner lysten til at leve
En undersøgelse fra Landsforeningen SIND og Psykiatrifonden viste i 2019, at syge borgere oplever at blive mere syge i deres møde med jobcentret.
I undersøgelsen svarer næsten syv ud af ti, at kontakten med jobcentret belaster deres livskvalitet, mens en fjerdedel svarer, at kontakten med jobcentret giver dem tanker om, at livet ikke er værd at leve.
Samtidig viser undersøgelsen, at jo længere afklaringen tager, jo større bliver konsekvenserne.
Formand for Foreningen af Arbejdsmarkedschefer, Jakob Bigum Lundberg, anerkender, at forløbene for de enkelte borgere kan føles lange. Og han medgiver, at nogle borgere kan opleve, at deres sygdom udvikler sig undervejs.
Men han mener dog, at man skal passe på med at konkludere, at det skyldes forløbet i jobcentret.
- Måske de ville være blevet lige så syge helt uafhængigt at forløbet. Det ved man jo ikke, siger han.
Samtidig siger han, at man ikke finder en mere kompleks lovgivning end på arbejdsmarkedsområdet. Og at reformen fra 2012 ikke har gjort området nemmere at gennemskue.
- Man kunne måske med fordel se på, om man kunne forenkle det hele. Men det er selvfølgelig op til Folketinget, om de regler skal ændres, siger han.
Han tilføjer, at det særligt vil være klogt at se på adgangen til førtidspension.
- I dag skal alle andre muligheder være udtømte, før man kan give en førtidspension, og det er medvirkende til de lange forløb, siger han.
Sygdom forværres i mødet med jobcentret
En undersøgelse fra 2019 af SIND og Psykiatrifonden viser, at syge borgere oplever at blive endnu mere syge i deres møde med jobcenteret.
Cirka en tredjedel af respondenterne angiver, at deres helbred forværres som følge af deres møde med systemet
Næsten halvdelen angiver, at de har oplevet, at jobcenteret har set bort fra udtalelser fra læge, psykolog eller psykiater.
57 procent angiver, at de oplever et pres fra jobcenteret om at arbejde mere, end de kan magte.
67,9 procent oplever, at jobcenteret i høj grad eller nogen grad belaster deres livskvalitet. Omvendt vurderer 15 procent af de adspurgte, at jobcenterkontakten forbedrer eller øger deres livskvalitet.
72 procent af respondenterne oplever fysisk eller psykisk ubehag, når de skal til møder med jobcenteret. Det inkluderer søvnbesvær, angst eller forværring af angst, koncentrationsbesvær og en følelse af stress.
23 procent har tanker om, at livet ikke er værd at leve på grund af jobcenterkontakten.
Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra cirka 1400 medlemmer af fagforeningerne 3F, FOA og Dansk Magisterforening. Respondenterne er alle personer med sygdom, der er tilknyttet et jobcenter.
Kaster blod op
Det tog Brian Larsen flere måneder at finde tilbage til sig selv efter den ydmygende episode på jobcentret. Han lagde med hjælp fra Mads Prammings advokatfirma sag an mod kommunen.
Selvom han vandt og fik en undskyldning fra borgmesteren, sad angsten i ham.
Brian Larsen fortæller selv, at han havde det så skidt, at han måtte sygemeldes og derfor ikke kunne færdiggøre sin praktik, der var sidste del af et treårigt ressourceforløb, der skulle afklare hans arbejdsevne.
Og det fik konsekvenser for hans sag.
For selvom han havde mødt op til 13 ud af 20 praktikdage, mente kommunen ikke, at det udgjorde et ordentligt grundlag til at vurdere hans arbejdsevne.
Derfor fik han i 2020 afslag på førtidspension og fik i stedet tildelt endnu et treårigt ressourceforløb.
Som led i det har Brian Larsen igen været i praktik. Denne gang i en kirke nær hans hjem.
Hans opgaver var primært rengøring og oprydning. Først en time om ugen. Men det var for hårdt for Brian, der i stedet skulle møde op én time hver anden uge i kirken.
- Kommunen har jo givet mig hjemmehjælp til oprydning og rengøring, fordi de vurderer, at jeg er for syg til at gøre det selv. Samtidig vil de have mig i praktik og lave netop det. Det giver ikke mening, siger han.
Og det synes kirken heller ikke.
De har beskrevet, at Brian Larsen har været så smerteplaget, at han ikke kunne arbejde, og at han hostede blod op undervejs, så de var utrygge ved at have ham.
Alligevel gennemførte Brian Larsen forløbet.
- Hvis det er det, der skal til, for at jeg får den pension, jeg har ret til, så må jeg jo gøre det, siger Brian Larsen, der i de her uger afventer Hedensted Kommunes endelige afgørelse af hans sag.
- Jeg har lige haft sølvbryllup med kommunen. Jeg vil gerne undgå guldbrylluppet, så jeg håber, at de giver mig førtidspensionen, siger han.
Og så bliver han alvorlig.
- Og hvis jeg får den, vil jeg ikke sige tak. Det er ikke en sejr. Det en ret, siger han.
