Landmandspar havde lagt store planer for fremtiden – men intet gik som forventet

Sigrid Lund-Jensen og Ole Larsen er stadig kærester. Men de er ikke blevet gift. Og Sigrid Lund-Jensens datter, Amalie, har ikke fået nogen søskende. Foto: Privatfoto
Af Laura Rode Nygaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Det gik ikke som forventet for det allerførste par i 'Landmand søger kærlighed's historie.

- Skal jeg se fem år frem, så håber jeg da, at Sigrid går herude med et par børn, og vi har det godt og hygger os.

Det blev udgangsreplikken fra Ole Larsen, da han medvirkede i den allerførste sæson af 'Landmand søger kærlighed'.

Her mødte han Sigrid Lund-Jensen, som han allerede på den traditionsrige romantiske weekend kunne kalde sin kæreste.

De fem år er gået for længst.

Ole Larsen har skiftet job et par gange siden optagelserne i 2015 og bor derfor ikke længere på gården ved Fredericia. Men han arbejder stadig med køer. Foto: Privatfoto

Faktisk er det nu ni år siden, at optagelserne fandt sted, og den dengang 43-årige landmand med tårer i øjnene kaldte den 34-årige Føtex-medarbejder sit "livs kærlighed" for snurrende kameraer.

Og de har det også godt og hygger sig. Men resten af femårsplanen er desværre ikke gået i opfyldelse, fortæller parret til TV 2.

- Vi har ikke behøvet at bruge penge på prævention, for der sker ingenting, og det er eddermame en kamel at sluge for mig. Jeg havde bestemt håbet, og på alle mulige måder forventet, at få børn med Ole Larsen. Men det er ikke sket, siger Sigrid Lund-Jensen.

Se, hvordan det er gået alle de andre par, i listen nederst i artiklen.

Da parret medvirkede i det populære datingprogram, og Ole Larsen gav vært Lene Beier en rundtur på gården uden for Fredericia, præsenterede han den som ”et kæmpe sted med plads til mange børn. Fire-fem-seks stykker, hvis det skulle være".

Men siden har landmanden undertrykt drømmen. Refereret til den med galgenhumor.

”Når køerne ikke kan skabe kalve, så får de en kugle for panden,” har han fortalt sin kæreste med et glimt i øjet.

- Udadtil har han virket mere cool end mig, fortæller Sigrid Lund-Jensen, før Ole Larsen tilføjer:

- Der er ikke sket noget, og så har jeg nok bare accepteret, at det var sådan, det var.

Ikke enige om fertilitetsbehandling

På den måde er Ole Larsen ”lidt firkantet”, mener Sigrid Lund-Jensen. De har ikke været i fertilitetsbehandling, for ”så skal man jo søge læge”, og det gider Ole Larsen ikke, fortæller hun og indrømmer, at det gør hende ærgerlig.

- Jeg drømmer stadig om at få børn. Nu er vi selvfølgelig ved at være gamle, men sker det, så sker det, siger Sigrid Lund-Jensen, der i dag er 43.

Til gengæld har de fundet noget andet at gå og nusse om sammen. De har gjort meget ud af deres have, og køkkenhaven havde ikke sprudlet sådan, hvis ikke de havde været fælles om at lægge energi i den.

Og så har de jo også Amalie, som Sigrid Lund-Jensen har med sin eksmand.

Sigrid Lund-Jensen havde datteren Amalie på otte år, da hun medvirkede i 'Landmand søger kærlighed'. I dag er den lille pige fyldt 17 år. Foto: Privatfoto

Den i dag 17-årige pige var 8 år, mens optagelserne til ’Landmand søger kærlighed’ stod på. Og hun syntes ærlig talt, det var ret pinligt at se sin mor date og kysse på tv, fortæller hun til TV 2.

Hun oplever stadig, at folk spørger, om hendes mor og stedfar ikke er dem fra ’Landmand søger kærlighed’. Men i dag er det ikke pinligt.

Tværtimod elsker både hun og Sigrid Lund-Jensen, når Ole Larsen spørger, om de ikke skal se programmet igen. Så sidder de to kvinder og hviner af fryd, hver gang datidens Ole Larsen siger eller gør noget romantisk.

I dag hænger komplimenterne ikke lige så løst som dengang. Men kærligheden er der stadig. Ikke mindst fordi modgangen har gjort den stærkere.

Vil ikke giftes

Da de mødte hinanden, drømte Sigrid Lund-Jensen om at blive pædagog. Men hun droppede studiet, drømmen blev slukket, og hun gik helt ned med flaget. Men takket være Ole Larsens støtte formåede hun at samle sig selv op og uddanne sig til social- og sundhedshjælper, og i dag har hun et fast arbejde, som hun er rigtig glad for.

Selv har Ole Larsen også haft sit at kæmpe med. Siden 2004 har han lidt af diabetes, og følgesygdommene har givet ham nedsat syn på begge øjne og diabetessår under fødderne, hvilket har resulteret i en længere indlæggelse.

Sigrid Lund-Jensen og Ole Larsen er stadig kærester. Men de er ikke blevet gift. Foto: TV 2 Dokumentar

Men spørger man Sigrid Lund-Jensen, er det ikke det værste med sygdommen. Når hans blodsukker er lavt, påvirker sygdommen nemlig hele familien, fortæller hun.

Går han og vrisser lidt ad dig?

- Det er en pæn måde at sige det på. Han taler med meget hårde ord, men vi har lært at leve med det. Vi ved godt, hvornår det bare er blodsukkeret, der taler, og så kan vi give ham igen af samme skuffe, griner hun.

Ifølge Amalie Lund-Jensen har hendes teenageaggressioner da også givet ham kam til hans hår de seneste ni år. Så nu står de vist lige.

Hun kalder Ole for sin "halvfar". Og Sigrid Lund-Jensen kalder ham sin kæreste. De er nemlig ikke blevet gift.

- Jeg gider ikke giftes med ham, når han nogle gange råber ad mig. Det kan jeg ikke leve med. Han skal lige have styr på det med blodsukkeret først, så hvis han falder på knæ, så hjælper jeg ham op igen, griner Sigrid Lund-Jensen.

Men det er der vist ingen fare for lige foreløbig.

- Gift er noget, man tager for ikke at blive det, siger Ole Larsen med et smil.

Har et godt råd til de nye landmænd

Som man kan høre, er der masser af drillerier i huset langt ude på landet i Sønder Hygum ved Ribe. Men det hele er kærligt ment, fortæller dets beboere.

- Selvom vi har en hård tone indimellem, så er jeg ikke i tvivl om, at vi elsker hinanden, siger Sigrid Lund-Jensen.

Hun mener, at man må sluge nogle kameler og bide i nogle sure æbler for at bevare et velfungerende parforhold.

Sigrid Lund-Jensen var 34 år, da hun medvirkede i programmet. I dag er hun 43. Foto: Privatfoto

Og det er også et råd, hun vil give videre til de deltagere, der netop nu jagter kærligheden i tiende sæson af ’Landmand søger kærlighed’.

- Der kommer en hverdag, og den er selvfølgelig ikke lige så spændende, som den var under optagelserne, og det har nok fået mange 'Landmand'-par til at gå fra hinanden, siger Sigrid Lund-Jensen.

Hun vil desuden opfordre bejlerne til at mærke ordentligt efter, inden de overhovedet skriver til programmets landmænd.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er opstået forelskelse i de tidligere sæsoner, men hvis de unge mennesker ikke er et sted i livet, hvor de er klar til at tage springet og rent faktisk flytte på landet, så er det ikke kærlighed – så er det bare dating.

Det er Ole Larsen enig i.

- De skal vide, hvad det vil sige at bo på en gård, og at de ikke bare kan gå hen og bestille en caffe latte på det næste gadehjørne, siger han og tilføjer et godt råd til landmændene:

- De skal tænke sig om og ikke nødvendigvis tage den smukkeste. De skal ikke vælge på udseendet, men finde ud af, hvad der gemmer sig indeni, siger han og får Sigrid Lund-Jensen til at slå en stor latter op.

Sådan er det gået de andre par i 'Landmand søger kærlighed'

1

Sæson 1 (2015)

Foto: TV 2 Dokumentar
2

Sæson 2 (2015)

Foto: Privatfoto
3

Sæson 3 (2016)

Foto: BLU/TV 2
4

Sæson 5 (2018)

Foto: Anders Brohus, BLU og privat
5

Sæson 7 (2020)

Foto: Privatfoto
6

Sæson 9 (2022)

Foto: TV 2 Dokumentar

Kommunen mangler læger, men loven forhindrer hende i at starte praksis

Nadja Westergaard er en af de tre speciallæger, der fra 2026 ønsker at åbne en klinik i Tønder. Foto: BL
M
Udgivet

Tre læger er snart færdiguddannede og ønsker at åbne fælles praksis i Tønder, der af Region Syddanmark er udpeget lægedækningstruet. Men lovgivningen bremser dem.

Region Syddanmark har for nyligt udpeget Tønder Kommune som en lægedækningstruet kommune. Altså kigger kommunen ind i mangel på læger.

Som også omtalt i Fagbladet Boligen, står der heldigvis tre læger klar til at åbne egen praksis i Tønder, når de i 2026 er færdiguddannede speciallæger i almen praksis.

- Vi har fundet et sted, som vi synes er ideelt. Den ligger centralt, tæt på offentlig transport, tæt på centrum og så ligger der et plejecenter lige ved siden af grunden. Så dem der særligt bruger lægen, kan hurtigt komme derhen, fortæller Nadja Westergaard, der er en af de tre læger.

Tønder Andelsboligforening, som har grunden, står ligeledes klar til at opføre et lægehus. Der er allerede tegnet en skitseplan, så lægehuset fremstår ideelt til nutidens behov.

Dermed ligner situationen en win-win-win: Tønder afhjælper lægemangel, lægerne får deres praksis og Tønder Andelsboligforening får besat grunden.

Men sådan er det ikke.

- Som lovgivningen er nu, må vi ikke opføre et lægehus. Det er jo lidt mærkeligt, når vi før har hjulpet samfundet ved at lave børnehaver og plejehjem, som vi har gjort for kommuner, forklarer teknisk chef i Tønder Andelsboligforening, Brian Skou Juhler Larsen.

Skitse over området, som lægehuset i Tønder er tiltænkt at indgå i. Lægehuset er placeret mod venstre midt i billedet. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

At lægerne står til at blive bremset i deres ønske om at tilføre Tønder Kommune tre tiltrængte læger ærgrer dem.

- Jeg er ked af forhindringerne, og synes det er ærgerligt. Jeg tænker, det er relativt unikt med tre nyuddannede læger, der kan sikre lægedækning i over 20 år, så det vil være en skam, hvis ikke man kan løse det, fortæller Nadja Westergaard.

Hun beretter videre, at hende og de to øvrige læger har kig på to øvrige potentielle bygninger, men da de allerede står bygget, er de ikke indrettet ideelt efter behovene for et lægehus.

- Sammentænk sundhedsreformen og boligaftalen

Hos Tønder Andelsboligforenings tekniske chef, er håbet og appellen, at der på politisk plan bliver kigges ind i problemstillingen.

- Det er vigtigt, at man tænker den kommende sundhedsreform sammen med den nye boligaftale.

- Sundhedsreformen lægger op til mere nærhed, og det skal jo hænge sammen med den boligaftale der kommer. Der er det væsentligt, at man indarbejder, at os i den almene sektor får mulighed for at opføre sundhedshuse, lyder det fra Brian Skou Juhler Larsen.

Brian og Tønder Andelsboligforening har rettet kontakt til Tønder Kommune, og et møde er planlagt i november. Her vil man se på, hvordan man kan indtænke hele området i et kommende lægehus og ikke mindst diskutere kommunens syn på sagen.

Halskæde solgt som "unikt design" fundet på kinesisk webshop

Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Håndlavet vikingehalskæde med unikt design, det var hvad Villy Kim Lauridsen brugte mellem 600 og 800 kroner på. Han blev dog slemt skuffet, da han fandt en identisk halskæde på Wish til omkring 150 kroner.

Da Villy Kim Lauridsen fra Outrup ved Varde bestilte en vikingehalskæde fra en svensk hjemmeside, så han frem til at gå med det "unikke design", som hjemmesiden havde reklameret med.

Villy Kim Lauridsen. Foto: Privatfoto

Samtidig opdagede Villy Kim Lauridsen, at han kunne købe en identisk halskæde på den kinesiske hjemmeside Wish.

- Jeg blev selvfølgelig forarget. Jeg kunne få den samme halskæde for 5 kroner, tror jeg. Hvis jeg havde vidst, at smykket kunne købes på Wish, så tror jeg ikke, at jeg havde købt det, siger Villy Kim Lauridsen.

Selv handler Villy Kim Lauridsen en gang imellem fra den kinesiske hjemmeside Temu.

- Jeg har for nylig købt en Ringenes Herre-figur, som, jeg faktisk synes, er i rigtig god kvalitet, siger Villy Kim Lauridsen, som betalte omkring 250 kroner for figuren.

Mangler gennemsigtighed

Det, der virkelig er Villy Kim Lauridsens anke, er, at han flere gange har oplevet at finde varer på Wish og Temu, som er næsten identiske med varer, han skal betale meget mere for.

- Jeg mistænker virkelig, at nogle butikker køber varer hjem fra Kina til billige penge og sælger dem meget dyrere til os forbrugere. Jeg synes, man som forbruger bliver ført bag lyset, siger Villy Kim Lauridsen.

Grafik: Michael Nielsen

Han påpeger, at det nødvendigvis ikke er et problem, at varerne stammer fra Kina.

- Man må bare acceptere, at produktionen af mange varer kommer fra Kina, men så bør prisen også stemme overens, så jeg som forbruger ikke føler mig snydt, siger Villy Kim Lauridsen.

Derfor køber han heller ikke Dansk Erhvervs udtalelse om, at bare fordi det ligner, er det ikke nødvendigvis det samme produkt.

- Den tror jeg ikke helt på. Der er så mange varer, som bliver produceret i Kina, så hvorfor skulle man lave to forskellige Ringenes Herre-figurer, der ser identiske ud, men som i virkeligheden ikke er det, når det kommer til stykket? Det giver ikke mening, siger Villy Kim Lauridsen.

Told, moms og lønninger

Fagchef for produktregulering, Betina Schiønning, minder om, at de danske butikker har udgifter til moms, told og løn i Danmark.

Samtidig bruger de store summer på kontrol med underleverandører i for eksempel Kina.

- Det er en omkostningsfuld affære at sælge varer, der er dokumenteret lovlige. Det koster at lave kontrol, at teste og få andre til at teste, siger Betina Schiønning.

Samtidig minder projektleder i Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, om, at det handler om at være sikret som forbruger.

I Danmark og EU er der krav om sikkerhed, uønsket kemi og mærkning, som europæiske importører og butikker skal overholde. Men sådan er det ikke for de udenlandske spillere.

Og Forbrugerrådet Tænk har i flere test set flere eksempler på varer inden for en lang række varegrupper, som ikke lever op til de europæiske krav, fortæller Christel Søgaard Kirkeby til TV 2.

I sidste uge var erhvervsminister, Morten Bødskov (S), ude at sige, at han vil have skærpet kontrollen med varer fra internetbutikker som Wish og Temu. Det skal gøres for at skærme danske forbrugere fra potentielt farlige og ulovlige produkter.

Det skal ske med et kunstigt intelligent værktøj, der kan screene hjemmesiderne og på baggrund heraf eventuelt forbyde produkterne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.