Bliver du ikke smittet, mens alle omkring dig har corona? Det kan nyt studie måske forklare

Smitten stiger, men det er stadig langt fra alle, der har været syge. Foto: TV 2 GRAFIK
Af Jakob Kjøgx Bohr
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Der kan være flere årsager til, at man ikke bliver smittet, selvom man er nærkontakt. En af dem er forkølelse, viser nyt studie.

I øjeblikket vælter sygemeldinger ind på arbejdspladser i hele landet.

Med omkring 50.000 registrerede smittede dagligt – og et mørketal, der formentlig er to til fire gange højere – er det sikkert et spørgsmål om tid, før man selv får covid-19.

Eller hvad?

For en del danskere har oplevet, at deres kæreste, venner og familie alle bliver smittet, men at de selv går fri. Også selvom de er sammen med personerne, mens de er syge og har symptomer.

Men det kan der være en forklaring på.

Et studie, der er blevet offentliggjort i januar 2022, har undersøgt, hvorfor nogle mennesker ikke får covid-19.

Og det kan tilsyneladende skyldes almen forkølelse forårsaget af en anden type coronavirus end den, der er omdrejningspunkt i pandemien - og det kan i nogle tilfælde give immunitet.

Resultatet er interessant, men ikke helt overraskende, lyder det fra professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.

- Der kan godt være en bred vifte af danskere, der har en vis immunitet fra coronavirus-forkølelse, siger han med det forbehold, at ingen ved, hvor mange der reelt har det.

Flere typer coronavirus

I folkemunde kaldes virussen, der har opslugt verden de seneste to år, som bekendt coronavirus. Men reelt er navnet SARS-CoV-2.

Der findes nemlig mange typer coronavirus, og flere af dem kan forårsage forkølelse - og har i øvrigt gjort det længe før denne coronavirus-pandemi.

Netop coronavirus-forkølelse kan være en af årsagerne til, at nogle ikke bliver syge efter mødet med SARS-CoV-2, forklarer Søren Riis Paludan.

- De, der ikke tester positive efter kraftig eksponering, har nogle T-celler, som reagerer mod en række coronavirus. Noget tyder endda på, at de har betydelig immunitet mod SARS-CoV-2.

T-cellerne er ligesom antistoffer en del af kroppens immunforsvar, der beskytter os mod sygdom. T-celler og antistoffer er centrale for den del af immunforsvaret, som giver langvarig beskyttende immunitet, siger Søren Riis Paludan.

- Det kan godt være et ganske betydeligt antal mennesker, der har en vis grad af immunitet. Men det kan være, at jeg har i lav grad, og du har i høj grad. Det fås i alle varianter.

Studiet har undersøgt 52 mennesker, og derfor er det ikke et bevis på, at mange mennesker er beskyttet, siger Søren Riis Paludan.

Men han mener alligevel, at studiet har betydning.

- Det er ikke eksotisk at få en coronavirus-forkølelse. Det er normalt. Så hvis man kan få beskyttelse mod SARS-CoV-2 af det, er det selvfølgelig interessant.

Vacciner spiller stor rolle

Når man snakker immunitet, er man også nødt til at snakke om coronavaccinerne.

Den storstilede vaccineindsats har været uden sammenligning, og den spiller en stor rolle i, at nogle ikke bliver smittet, selvom folk omkring dem er det, siger Søren Riis Paludan.

- Jeg er overbevist om, at flertallet skyldes, at man har fået vaccinen. Men der er jo en tidsfaktor, hvor den virker bedst i perioden lige efter

Selvom vaccinerne ikke garanterer beskyttelse mod at blive smittet, men i større omfang giver beskyttelse mod at blive alvorligt syg, er også graden af immunitet fra vaccinerne forskellig fra person til person.

- Mange får en vaccinerespons, som er stærk nok til at beskytte 100 procent mod sygdom. Så vil de ikke opleve, at de bliver syge, selvom de er smittet, siger han og tilføjer:

- Fordi vi tester som død og djævel, vil mange teste positive, men uden test ville de ikke vide, at de var smittede.

Nogle er heldige

Der er mange teorier om coronavirus og vaccinerne i omløb.

Derfor mener Søren Riis Paludan, det er vigtigt at understrege, at det nye studie ikke betyder, at man bare skal blive forkølet for at få immunitet.

Tværtimod er coronavirus-forkølelse blot én i en række af forkølelsestyper.

Samtidig betyder det ikke, at man har immunitet, bare fordi man har undgået smitten indtil nu.

- Nogle er bare heldige, og det skal man altid huske med sådan noget her. Man kan ikke sige, at et enkelt eksempel er et bevis. Det er det, som konspirationsteorier er lavet af, siger han.

Tema

COVID-19

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com