18 skoleelever afsløret i at bruge ChatGPT til eksamen

Chatbotten My AI kan nu findes på flere danskeres Snapchat-app. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Af Steffen Neupert
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

En ekspertgruppe skal undersøge, hvordan ChatGPT påvirker muligheden for at snyde. Men flere så hellere mere moderne eksamensopgaver.

OPDATERING 12/6 kl. 10.00: Artiklen er opdateret med et link til jv.dk, som først bragte historien.

Mange skoleelever har nok drømt om, at nogen ville skrive deres eksamensopgave for dem.

Med chatrobotten ChatGPT er det pludseligt blevet en reel mulighed. Og det har fået mindst 18 elever på fem forskellige grundskoler i Sønderborg Kommune til at falde for fristelsen.

Det skriver Jyskevestkysten.

De er blevet taget i at snyde til deres afgangseksamen ved at bruge den kunstige intelligens i ChatGPT, som blandt andet kan skrive velformulerede svar på komplekse spørgsmål.

Det fortæller skole-og uddannelseschef i Sønderborg Kommune, Birgitte Nørrelund, til TV 2.

- En del af præstationen er, at du for eksempel helt selv skal skrive en stil. Og så er der nogle, der har prøvet at få hjælp fra en robot til at skrive den stil. Og det er snyd, siger hun.

- Det er bare ærgerligt, hvis ikke man kunne bruge det

Alle de 18 elever er blevet taget i at åbne ChatGPT under deres eksaminer, hvilket i sig selv betegnes som snyd.

Der er ifølge Birgitte Nørrelund stor forskel på, hvor lang tid de har brugt den kunstige intelligens.

Nogle elever har brugt chatGPT i ganske kort tid, mens andre har anvendt teknologien i halvanden time.

En enkelt elev har endda konstateret, at vedkommende ikke kunne bruge chatrobotten til at hjælpe sig med sin eksamen.

- Det har været forskelligt, men vi har vurderet, at er man gået derind, har man haft en intention om at hente noget hjælp. Og så er det bare ærgerligt, hvis ikke man kunne bruge det til noget, siger Birgitte Nørrelund.

Derfor skal alle 18 elever nu tage deres eksamener om. Men det vil ikke få betydning for deres muligheder for at blive optaget på en ungdomsuddannelse.

Så hellere, at ChatGPT var tilladt

Hos Sønderborg Kommune havde man ifølge Birgitte Nørrelund ikke forudset, at ChatGPT ville blive brugt til at snyde ved eksaminer.

Men spørger man skole-og uddannelseschefen, kunne skolevæsenet i den bedste verden stille eksamensopgaver på en måde, hvor eleverne også kan bruge helt ny teknologi såsom kunstig intelligens.

- Så kommer der et produkt ud af det, og så vil der være forskel på, hvor god man er til at trække på alt, hvad der findes. Men sådan er det bare ikke i dag, siger hun.

Hos Danske Skoleelever efterlyser formand Marie Holt Hermansen også en modernisering af prøveformerne.

- Det ville være bedre, hvis eksamen i stedet blev tilpasset vores virkelighed, så vi lærer at bruge de mange nye teknologier, fremfor at de udnytter os, siger hun til Avisen Danmark.

Minister nedsætter ekspertgruppe

Lignende opråb er flere gange tidligere kommet fra andre dele af uddannelsessystemet.

I maj nedsatte Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) en ekspertgruppe, som det næste år skal undersøge, hvordan de digitale hjælpemidler påvirker muligheden for snyd ved prøverne på landets skoler og uddannelsesinstitutioner.

Gruppen skal først og fremmest fokusere på risikoen for snyd ved prøver, men også hvordan kunstig intelligens kan påvirke undervisningen.

- Kunstig intelligens er allevegne i vores samfund, og chatbots er kommet for at blive – også i uddannelsessystemet. Men vi skal undgå, at de bruges som snyd til eksamen, lød det i maj fra ministeren.

Lokal lampeforretning må lukke butikken for at fokusere på Black Friday

Hos Lampeexperten i Varde, der også sælger online, har man besluttet at lukke den fysiske butik i byen her på fredag. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Udgivet

Hos Lampeexperten i Varde mener de ikke, at de kan levere den samme service og rådgivning i butikken på Black Friday, når de samtidig skal holde gang i al den handel, der er i netbutikken.

Nedtællingen til storehandledag på fredag - bedre kendt som Black Friday - er i fuld gang.

Men når tilbudsjægerne strømmer ind over dørtærsklerne i butikkerne på fredag, vil der være lukket og slukket hos Lampeexperten i Varde.

Trine Thomsen ejer butikken sammen med sin mor. Og i år har de valgt at lukke den fysiske butik og i stedet satse på deres webshop.

- En ekspedition kan godt tage over en times tid, inden man har fundet den helt rigtige lampe, og det vil jeg også rigtig gerne hjælpe med. Men vi vil også gerne kunne være den service bekendt, som vi gerne vil give, siger hun.

Hos Lampeexperten i Varde er der ikke kun tale om ekstraordinære tilbud på selve Black Friday. De har nemlig også holdt Black November med særlige tilbud hele måneden. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Trine Thomsen og hendes mor har nemlig ikke råd til at sætte ekstra personale ind, når Black Friday rammer på fredag.

Slet ikke, når dagen i forvejen ikke er en, der for alvor gavner bundlinjen i små butikker som deres.

- Det er ikke en underskudsforretning, men hvis man tager alle omkostningerne med i regnestykket, så er det ikke noget, som vi bliver rige af, fortæller hun.

Nethandel eller ej?

Blandt de potentielle kunder på gågaden i Varde, som TV SYD reporter har talt med, er der forskellige holdninger til, hvordan de vil handle.

- Vi kører altid i fysiske butikker, når vi køber noget. Vi køber meget sjældent på nettet. Det er kun, hvis vi ikke kan undgå det, siger Bent Teglgaard Christensen.

Men det er langt fra alle, der som ham støtter de lokale forretninger. Mange klarer i stedet indkøbene hjemmefra.

- Jeg sidder tit ved computer. Det er lidt nemmere, fortæller Hanne Skov fra Varde.

Ville du være villig til at købe mere ind i butikkerne i byen for at støtte dem?

- Ja, det kunne jeg godt komme i tanke om. Vi har mange butikker, der lukker en masse lokaler, der står tomme, og det synes jeg er ærgerligt.

Men på trods af, at fremtiden for fysiske butikker stadig ser hård ud, er de optimistiske i lampeforretningen.

- Hvis vi kan lave lidt, hvor vi skiller os lidt ud og lave noget andet, så er jeg sikker på at vores søde kunder, de skal nok støtte op om os, og vi har heldigvis rigtig mange gode loyale kunder, som kommer til os, og det håber vi bare at det vil fortsætte, siger Trine Thomsen.

Region holder dør åben for ny sygdomsundersøgelse i Grindsted

Fra 1956 til 1973 blev der udledt 300.000 ton giftigt spildevand fra medicinproduktionen fra det midtjyske Grindstedværket. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Forskere har anbefalet opfølgende undersøgelse for udvalgte sygdomme om nogle år. Regionsråd følger trop.

Region Syddanmark holder muligheden åben for at foretage en opfølgende undersøgelse af udvalgte sygdomme hos borgere i Grindsted.

Det står klart efter et møde mandag aften. Her har et enigt regionsråd valgt at følge en forskergruppes anbefalinger.

I 2022 blev det besluttet at lave tre undersøgelser. De er alle blevet præsenteret i år.

De blev bestilt i kølvandet på en bekymring for, at årtiers forurening fra det tidligere Grindstedværket kunne gøre borgere mere syge.

Værket har blandt andet produceret lægemidler. Og i en årrække blev spildevand ført direkte ud i Grindsted Å.

Forskergruppen har set undersøgelserne igennem. Efterfølgende har 17 ud af 19 af forskerne sendt regionen en række anbefalinger.

Ingen uacceptabel sundhedsrisiko

Det store flertal af forskerne konkluderede, at resultaterne samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne.

Forskerne siger dog samtidig, at det kan give god mening at holde øje med udviklingen i tre sygdomme. Det er ALS, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft.

I en uddybende mail til regionen fra forskergruppens formand, Jesper Bo Knudsen, forklarer han, at forekomsten af de tre sygdomme "ikke afveg signifikant fra forekomst i de sammenlignelige byer".

- Dog var der tegn på, at forekomsten af prostata- og skjoldbruskkirtelkræft var lidt hyppigere i Grindsted, hvorfor gruppen foreslår en opfølgning via registerundersøgelse for de to konkrete sygdomme om 3-5 år for at få be- eller afkræftet dette, lød det.

Samtidig bør registerundersøgelsen af ALS gentages, fordi mistanken om hyppigere forekomst af ALS har været rejst, forklarede Jesper Bo Knudsen videre.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger, at "vi tager borgernes bekymringer alvorligt". Det gør han i en pressemeddelelse fra regionen.

Regler og retningslinjer skal overholdes

En anden af forskergruppens punkter er også, at man skal lade være med at bruge vand fra private havevandsboringer. Hverken til at drikke, vande grøntsager med eller bade i.

Man skal heller ikke bade eller fiske i Engsøen.

Derfor skal borgerne ifølge forskergruppen følge de gældende regler og begrænsninger.

Den anbefaling hæfter formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark Poul Erik Jensen (S) sig ved.

- Vi kommer ikke uden om, at der er en massiv forurening i byen. Derfor er jeg lettet over, at forskerne har konkluderet, at borgere i byen ikke behøver at være bekymrede, forudsat at de regler og begrænsninger, som myndighederne har fastsat, overholdes, lyder det i en pressemeddelelse.

Tema

Forureningen i Grindsted

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com