Hvide plamager på havbunden er tegn på et stort problem
De hvide, slimede pletter er et tegn på iltsvind, og ifølge forsker bidrager udledningen fra havbrug til fjordens udfordringer.
Tusindvis af ørreder cirkler rundt i Hjarnø Havbrugs store runde bure i farvandet ud for Horsens Fjord, og med jævne mellemrum springer en ørred fri af vandet og afslører den tætpakkede stime af fisk lige under overfladen.
Men på havbunden under burene og i dele af Horsens Fjord er der knap så meget liv.
- Det ser forkert ud. Sådan skal det ikke være. Vandkvaliteten er for dårlig, siger Kasper Krogslund.
Han er passioneret undervandsjæger, men oplever, at det er småt med liv visse steder i Horsens Fjord, og ifølge rapporter fra Aarhus Universitet er der flere gange konstateret iltsvind i fjorden.
- Der er ikke rigtig noget at komme efter. Fjorden har i mange år haft problemer med iltsvind, og jeg synes ikke, det er blevet bedre. Alle dem, jeg snakker om det med, siger det samme, fortæller Kasper Krogslund.
750 ton kvælstof og fosfor
Iltsvind opstår ifølge Miljøstyrelsen, når kvælstof og fosfor skylles ud i havet fra landjorden. Men et foretagende som Hjarnø Havbrug bidrager også, forklarer Jens Würgler, der forsker i iltsvind på Aarhus Universitet.
Ifølge Sydøstjyllands Politi har havbruget haft en betydelig overproduktion og udledt over 750 ton kvælstof og fosfor mere end tilladt.
Hvis der har været en større produktion end tilladt, vil det have påvirket det omgivende havmiljø i højere grad end tilsigtet
Jens Würgler, forsker i iltsvind, Aarhus Universitet
Det kom frem, da politiet i 2020 rejste tiltale mod havbruget og dets ejer, Anders Østergaard Pedersen. Ifølge politiets estimater skal havbruget have tjent over 190 millioner kroner på ulovlig havbrugsdrift i perioden 2013-2018.
Jens Würgler vurderer, at forurening fra et havbrug kan have negativ indflydelse på havmiljøet.
- Hvis der har været en større produktion end tilladt, vil det have påvirket det omgivende havmiljø i højere grad end tilsigtet, siger han.
En sag der trækker ud
Sagen om havmiljøforurening fra Hjarnø Havbrug kører nu på fjerde år. TV2 Østjylland undersøger det langstrakte forløb og spørger sagens parter, hvorfor sagen trækker ud, om myndighederne har sovet i timen, og hvilke miljømæssige konsekvenser sagen kan få for området ved Horsens Fjord?
På Kasper Krogslunds optagelser af havbunden ses nogle hvide plamager. Det er såkaldt ”liglagen” - et tydeligt tegn på iltsvind, forklarer Jens Würgler.
- Det er de her bakterier, der udgør et liglagen. Det er et slimlag bestående af bakterier, der omsætter det giftstof, der kommer fra havbunden, fortæller han.
Muslinger skulle genskabe balancen
TV2 Østjylland har forsøgt at få et interview med Anders Østergaard Pedersen. Han ønsker ikke at medvirke, men har sendt et skriftligt svar.
Her forklarer han, at han ud over fiskeopdræt også har drevet muslingeopdræt, da muslinger netop kan optage de næringsstoffer, som fiskeopdrættet udleder.
- Vi begyndte med at kombinere muslingeopdræt og havbrug i 2012 således, at vi netto kunne overholde vores udledningstilladelser, skriver Anders Østergaard Pedersen.
Han forklarer videre, at han fik Hedensted Kommunes ord for, at der ikke var fare for forurening i Miljølovens forstand.
- Havbruget fik tilladelse til produktion af ørreder og opdræt af muslinger i fuld neutral balance ved Endelave. Desværre blev tilladelsen trukket tilbage efter protester fra organisationer, skriver han.
Kasper Krogslund har fundet andre jagtmarker, da der ikke er meget at komme efter i Horsens Fjord, men han håber, at fjorden kommer sig med tiden, og at sagen mod Hjarnø Havbrug og Anders Østergaard Pedersen kan være med til at sætte en stopper for forureningen.
- Jeg har ikke noget mod, at der bliver statueret et eksempel, og han må have haft en viden om, hvad der er foregået.
Nægter sig skyldig
Det har hverken været muligt at få et interview med Anders Østergaard Pedersen eller hans forsvarsadvokat.
I en mail til TV2 Østjylland oplyser Anders Østergaard Pedersen, at han fortsat nægter sig skyldig i alle anklager. Han fortæller, at han har haft to blodpropper siden 2013, og at det påvirker hans hukommelse. Han fortæller videre, at han har klaget over politiets behandling af ham.
Sydøstjyllands Politi vil hverken bekræfte eller kommentere, om Anders Østergaard Pedersen har klaget over politiets behandling.
