Hun er én af få kvinder: Men Gøja elsker sit natjob med festglade kunder

Foto: Horsens Taxa
Af Morten Stigaard Sørensen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV2 Østjylland

Islandske Gøja kører taxa hos Horsens Taxa. Det gør hun primært om aftenen i weekenderne, fordi hun elsker at køre med feststemte folk.

Fredag og lørdag aften og nat kan man ofte møde Gøja i det horsensianske natteliv.

Men det er hverken på dansegulvet på byens diskoteker eller hængende i baren på et brunt værtshus. Gøja, som hun blot bliver kaldt, er nemlig kvinden, som sørger for, at de feststemte mennesker kommer til og fra byen.

Jeg får så meget glæde ud af de mennesker, som jeg kører med

Gøja, taxachauffør, Horsens Taxa

Hun er chauffør hos Horsens Taxa - og som en af meget få kvinder kører hun aften- og nattekørsel i weekenderne. Og hun elsker det.

- Det er sjove kunder. Det gør mig glad at køre med og få glade kunder, siger Gøja.

I Gøjas taxa får kunderne lov til at bestemme, hvad der skal sættes på anlægget. Og de får også lov til at styre lydniveauet.

- Man skal ikke ødelægge stemningen på vej til byen, så den skal bare have fuld gas, siger hun.

Intet overblik

Det er umiddelbart svært at sætte præcise tal på, hvor mange kvindelige chauffører der er i branchen, og hvor mange af dem der kører på de tidspunkter, hvor der er stor chance - eller risiko - for at få mere eller mindre fulde kunder.

Trine Wollenberg, vicedirektør i brancheorganisationen Dansk Persontransport, giver et bud.

- Vi har ikke overblik over, hvordan procentfordelingen mellem mænd og kvinder er, men når det er sagt, så er min vurdering, at der er et fåtal af kvinder i erhvervet. Det skyldes måske det forhold, at man ofte sidder meget alene i bilen og altså er meget alene på job, siger hun.

Selv nævner Gøja, at kvinder måske kan finde det utrygt at køre med fulde mennesker.

- Måske er de bange for, at der sker noget, fordi folk er fulde, siger hun.

Gøja er aldrig selv utryg, når hun sidder bag rattet i sin taxa.

- Næh, det er jeg ikke. Jeg har kørt taxa i fire år, og der er aldrig sket noget. Det gælder bare om at håndtere situationerne rigtigt og ikke diskutere med fulde mennesker, siger hun.

Skulle kun have været her tre-fem år

  • Gudridur "Gøja" Thorsteinsdottir flyttede til Horsens fra Island i 2006 for at prøve noget nyt.

  • Planen var at være her tre-fem år, men Gøja blev grebet af landet og er her stadig 17 år senere.

  • Hun er 40 år og uddannet sosu-hjælper, men i dag kører hun udelukkende taxa for Horsens Taxa.

  • Har en kæreste, to børn på 20 og 17 år samt tre papsønner på 8, 7 og 3 år.

  • Gøja kan godt lide de danske traditioner og mener, at man bør sætte sig ind i et lands traditioner, når man flytter til det.

  • Hun er vild med det danske vejr, selvom danskere måske synes, det kan være træls. Hun synes, det er lækkert at kunne sætte sig udenfor om sommeren.

Helt nede på jorden

Spørger man den vognmand, som Gøja kører for, så har hun nogle egenskaber, som gør hende særligt god til at have med kunder at gøre.

- Hun er simpelthen så omgængelig og helt nede på jorden. Hun er hamrende god til at snakke med folk, mener Jørgen Hedegaard, som har to biler.

Han har selv kørt taxa i mange år, og i begyndelsen kørte han også nat. Ti år blev det til, inden han ikke gad det længere. Det overraskede ham, da han fandt ud af, at Gøja elskede at køre turene med de fulde mennesker.

Egentligt begyndte hun med at køre Falck-kørsel, som Jørgen Hedegaard var underleverandør til på det tidspunkt.

- Det gik selvfølgelig fortrinligt. Hun er fandens god til at give en ordentlig service. En dag sagde hun, at hun gerne ville køre taxa. Også om natten. Og siden kørte hun aldrig en Falck-kørsel igen, siger Jørgen Hedegaard med et grin.

Så gerne flere kvinder

Der kunne ellers godt bruges flere kvinder til netop den del af persontransporten. Det mener Trine Wollenberg fra Dansk Persontransport.

- Vores medlemmer kører i cirka 50 procent af tilfældene for offentlige kunder. Det kan være specialkørsel, ældre, handicappede og så videre, som typisk har brug for omsorg og fokus. Det er kvinder tit rigtig gode til, så jeg så helt bestemt gerne, at der kom flere kvinder i erhvervet, siger hun.

Hos Horsens Taxa vælter kvinderne heller ikke ind bag rattene i taxaerne. Det er ellers ikke, fordi interessen ikke er der.

- Når vi er til jobmesser, oplever vi stor interesse fra kvinder, men det er stadig ikke sådan, at kvinderne bare vælter ind ad dørene. Vi ved ikke, hvorfor så få kvinder kører taxa, for vi synes jo, at det er et fag med masser af fleksibilitet og frihed, siger Astrid Donnerborg, administrerende direktør i Aarhus og Horsens Taxa.

Når det lykkes at få kvindelige taxachauffører, har det også en anden fordel.

- Det er tydeligt, at når kvinderne først har sat sig ind i taxaerne, så bliver de ved med at være i faget i mange år, siger hun.

Ærlige fulde-historier

Gøja havnede ved lidt af et tilfælde i taxaen. Hun var nemlig nabo til Jørgen Hedegaard, som spurgte, om hun ikke havde lyst til at køre sygetransport, og resten af historien er kendt derfra.

Den horsensianske taxa-kvinde håber, at hun får flere kvindelige kolleger.

- Jeg ville ønske, vi var flere. Jeg mener ikke, det er et mandejob. Hvis man godt kan lide at køre bil og snakke med mennesker, så er det perfekt, siger hun.

For Gøja er det ikke kun et job.

- Jeg får så meget glæde ud af de mennesker, som jeg kører med. Det giver meget socialt og jeg hører masser af sjove historier. Fulde mennesker er jo også tit de mest ærlige mennesker, konstaterer hun med et grin.

Det sydlige Danmark har mange indvandrere - men deres oprindelse skiller sig ud

Udgivet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvilke nationaliteter, der dominerer i kommunerne.

Der bor ifølge Danmarks statistik 952.200 indvandrere og efterkommer i Danmark.

Dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere.

Lige godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at Syd- og Sønderjylland, i særlig grad har mange indvandrere og efterkommere.

Jo mørkere farven er i grafikken nedenfor - des flere indvandrere bor der i kommunen.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvartal 2024. Kilde: Danmarks Statistik

Ud over det sydlige Danmark har især hovedstadsområdet mange indvandrere. Her er 23 procent af indbyggerene indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Der er store forskelle på tværs af landet på, hvilke lande indvandrerne kommer fra.

Her skiller de sønderjyske kommuner sig ud:

Kortet viser, hvor den største gruppe af indvandrere kommer fra i den enkelte kommune. Kilde: Danmarks Statistik

I de fire sønderjyske kommuner er der flest indvandrere fra Tyskland, mens polakker dominerer i Esbjerg, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner. I Veje, Billund og Varde kommuner er de største indvandrergrupper af rumænsk oprindelse.

I Aabenraa er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der er flest af, mens den største indvandrergruppe i Fredericia kommer fra Syrien.

Der er ifølge SMV Danmark kommet mange polakker og rumænere til Danmark for at arbejde de seneste 10 år, og mange af dem har altså valg syddanmark.

Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024

Tyrkiet: 66.693
Polen:  56.760
Rumænien:  46.163
Ukraine:  45.591
Syrien:  45.375
Tyskland:  41.458
Irak:  34.925
Libanon :  28.262
Pakistan:  27.349
Iran:   26.682

Kilde: Danmarks Statistik

De "dominerende" indvandrergrupper fortæller dog ikke hele historien, om hvilke oprindelseslande, indvandrere og efterkommere kommer fra.

For eksempel bor der flere end 1.000 ukrainske indvandrere i Vejle, hvilket betyder, at der bor flere ukrainere der, end der gør i de kommuner, hvor ukrainere er den dominerende indvandrergruppe.

Top-tre over indvandrere pr kommune

Aabenraa

Tyskland 4,078

Rumænien 752

Syrien 608

Billund

Rumænien 559

Polen 415

Ukraine 389

Esbjerg

Polen 1,202

Ukraine 964

Bosnien-Hercegovina 925

Fanø

Tyskland 105

Bosnien-Hercegovina 25

Ukraine 19

Hedensted

Polen 907

Rumænien 504

Syrien 361

Horsens

Polen 1,991

Rumænien 1,648

Syrien 1,293

Haderslev

Tyskland 1,058

Rumænien 894

Syrien 815

Kolding

Bosnien-Hercegovina 1,240

Syrien 1,029

Polen 919

Sønderborg

Tyskland 2,792

Syrien 1,005

Polen 665

Tønder

Tyskland 1,751

Rumænien 643

Ukraine 604

Varde

Rumænien 999

Ukraine 740

Polen 613

Vejen

Rumænien 1,078

Polen 774

Ukraine 736

Vejle

Polen 2,330

Syrien 1,515

Rumænien 1,186

Fredericia

Syrien 837

Polen 540

Rumænien 524

Kilde: Danmarks Statistik

Regionrådsformand vil ikke støtte et 'buffet-politi'

Foto: Jørgen Guldberg, TVSYD
Udgivet

Flere klimavenlige tiltag er en god beslutning, men der skal ikke være tale om et forbud mod kød, hvis du spørger Bo Libergren.

Region Syddanmarks har været i vælten for sine nye klimakrav, der opfordrer deres ansatte til at holde sig fra bestemte typer af klimabelastende kød og påtage sig andre tiltag, der skal mindske deres klimaaftryk.

Først blev det opfattet som et decideret forbud mod kød, men det er en misforståelse, fortæller Lone Rasmussen, næstformand i Hovedudvalget, der er samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i Region Syddanmark.

Jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi...

Bo Libergren, regionrådsformand Region Syddanmark

Og at regionen skal tænke mere klimavenligt, er ganske fint, mener Bo Libergren, der er Regionsrådsformand i Region Syddanmark. Men han har en anke:

- Jeg synes, det er fornuftigt, at vi alle sammen er klimavenlige, og vi har også arbejdet på sygehusene med at bruge mindre rødt kød og bruge andre slags kød. Så det er ikke fordi, jeg ikke ville tænkte klima. Jeg synes bare, at forbud er firkantede.

Så er spørgsmålet om en politisk valgt regionrådsformand skal blande sig i administrationens arbejde. Men når det handler om beslutninger, som han er dybt uenig i, så ser Bo Libergren sig nødsaget til at tage det op på et politisk plan.

- Administrationen kan tage mange beslutninger selv, men hvis man tager beslutninger, som vi syntes er forkerte politiske, så har vi muligheden for at tage dem op politisk, og jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi, som skal ud og kontrollere om vores medarbejdere spiser rødt kød ved buffeten, når de er på kursus, eller om de tager den autoriserede mad, siger Bo Libergren.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com