Torben undrer sig over bøde, og han er langtfra alene
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjMvMDIvMjUvdG9yYmVuLWZqZWxsZXJ1cC1icmVkdmlnLXR2Mi1vZXN0anlsbGFuZC1wYXJ0bmVyc2thYi5qcGVn/torben-fjellerup-bredvig-tv2-oestjylland-partnerskab.jpeg?fm=jpg&w=828&h=466&s=1613fd1738bb1642702207e1454175c6)
![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDYvMTgvMV9keHpqODRlYWl5anZzcGZ3aHp5eWxnLnBuZw==/1_dxzj84eaiyjvspfwhzyylg.png?fm=jpg&w=1034&h=1030&s=4f10751085957bd7a4f1455e57b2298a)
Torben Fjellerup Bredvig undrer sig over en p-afgift, han har modtaget. Den undren deler han med flere andre.
OPDATERING 3. MARTS: Efter at denne artikel blev udgivet, har TV2 ØSTJYLLAND fjernet en passage, som omhandler andre kunder, der er oplevet problemer med betalingen i parkeringshuset i Levysgade i Horsens. Vi har ikke dokumentation for disse påstande.
Det er tidligere fremgået af denne artikel, at man ifølge Apcoas egne regler kan registrere sin parkering indenfor 48 timer i selskabets app. Det er ikke korrekt. Det skal i stedet ske via apcoa.dk.
Torben Fjellerup Bredvig har fået afslag på sin anmodning til Apcoa om at annullere parkeringsafgiften. Han har efterfølgende klaget til Parkeringsklagenævnet. Nævnet behandler i øjeblikket sagen.
Torben Fjellerup Bredvig parkerede 4. februar i parkeringshuset i Levysgade i Horsens. Han brugte som altid nummerpladescanner til at registrere sin bil ved at bruge Apcoa Flow via en app på hans telefon.
I app'en betaler han automatisk for sin parkering, når han forlader parkeringshuset. Men i denne uge fik han en uventet besked i sin mail-indbakke.
Fik ikke besked
I dag kan han ikke se sin parkering i Apcoa-appen. Hvis der har været problemer med systemerne, ville han gerne have haft besked den dag, han parkerede.
Ifølge parkeringsselskabets egne regler kan man indenfor 48 timer registrere sin parkering på selskabets website, hvis ens nummerplade ikke er blevet registreret korrekt.
- Men det har man ingen chance for, når der går så lang tid, siger Torben Fjellerup Bredvig.