De Handikappedes Idrætsforening for Horsens og Omegn (DHIF) har i denne uge 50-års jubilæum. Foreningen blev skabt i en tid, hvor handikappede var udstødte - nu er samfundet blevet mere inkluderende.
Året er 1973.
Danmark er netop trådt ind i EF. Der er oliekrise i Danmark, og bilfrie søndage bliver en kendsgerning.
I Horsens ser en forening dagens lys. Helt præcist den 1. marts 1973. Den kalder man 'De Handikappedes Idrætsforening for Horsens og Omegn'.
Sonja Rattenborg var med til at starte DHIF
Foto: Troels Sørensen
En af dem, der var med til at starte foreningen for 50 år siden er Sonja Rattenborg. Hun er ikke selv handikappet, men det er hendes søn. Hun gik ind i det for at skabe aktiviteter for handikappede mennesker i lokalområdet. Dem var der ikke så mange af på den tid.
- Der var behov for, at de (de handikappede, red.) kom ud og dystede mod hinanden, siger hun om en af baggrundene for, at der kom en handikapidrætsforening i Horsens.
Kommunen var dengang en vigtig medspiller, da foreningen så dagens lys.
- Horsens Kommune var meget velvillig til at hjælpe med at vi fik en svømmehal og så videre, siger Sonja Rattenborg.
At man skabte idræts- og foreningsfællesskaber som det i Horsens har været med til at åbne dørene for handikappede borgere til samfundet. Man kan, lidt opstillet, sige, at de døre ikke var specielt handikapvenlige i 1970´erne.
Søren Jul Kristensen er bredde- og teamchef i Parasport Danmark.
Foto: Troels Sørensen
Det noterer man sig i Parasport Danmark, der er idrætsforbundet for handikapidræt i Danmark.
- Det har bestemt været med til at inkludere mennesker med handikap i samfundet. Inden da var de oftest 'stuvet af vejen', siger Søren Jul Kristensen, der er bredde- og teamchef i Parasport Danmark, og fremhæver beskyttede værksteder og centralinstitutioner som steder, hvor de handikappede var på den tid.
Nu skriver vi 2023, og virkeligheden er en anden i idrætten og alle andre steder.
- Nu er de med alle steder. Både arbejdsmæssigt og i alle mulige andre sammenhænge, siger Søren Jul Kristensen og fortsætter.
- Jeg tror, at fra, at det var nogle, der måske var en belastning, nogle man skulle tage særlige hensyn til eller nogle, der bare var en udgift for samfundet, så er det blevet til, at nu er de også en ressource, som kan og vil bidrage.
Tilbage i idrætsforeningens lokaler mener medskaber Sonja Rattenborg også, at foreningen har været med til at skubbe til folks respekt overfor deres handikappede medmennesker.
- Man er blevet mere accepteret, og det er man blevet, når man er og var mere aktiv og deltog i nogle ting, siger hun.
Fire hurtige om DHIF for Horsens og Omegn
Navn:
"De Handicappedes Idrætsforening for Horsens og Omegn"
Stiftet:
1 marts 1973
Adresse:
Sønderbrogade 3, 8700 Horsens
Formål:
"...at skabe grundlag for handicappedes udøvelse af idræt
under betryggende ledelse og opsyn."
Medlem af:
Dansk Handicap Idræts Forbund. DHIF
og Parasport Danmark
Fejres med åbent hus
Når en idrætsforening som den i Horsens fejrer, at den har været der i fem årtier, så skal der ikke spares på festivitassen - og det bliver der heller ikke.
Lørdag den 4. marts fra klokken 13 og nogle timer frem, inviterer foreningen nemlig til reception og fejring i Forum Horsens. Sådan lyder det fra Jann Nielsen, der er næstformand i DHIF Horsens.
- Vi starter klokken 13 med tale ved formanden, og så går dagen ellers løs derfra, siger han.
Man har blandt andre kaldt et par artister ind, som både var noget ved musikken i 1973 og stadig er det den dag i dag, nemlig musikerægteparret Keld og Hilda. De spiller ad to omgange.
Sidst, men måske også vigtigst, bliver det muligt at prøve nogle af de mange aktiviteter, DHIF har på programmet anno 2023. Blandt andet boccia.
- Vi regner med, at der kommer 130 mennesker, og vi har fået indikationer om 110 gæster allerede nu, siger Jann Nielsen.
Et sjældent kraftigt sommerblæsevejr bevæger sig lørdag mod Danmark. Der varsles om risiko for vindstød af orkanstyrke ved Vadehavet sidst på eftermiddagen. Skybrud, hagl og torden kan også forekomme.
Følg udviklingen her i livebloggen.
Kommentaren er sendt og skal godkendes før den vises i livebloggen
Brugerkommentar
fra
fra
Brugerkommentar fra
Kommentaren er sendt og skal godkendes før den vises i livebloggen
Fremhævet indlæg
Brugerkommentar fra
Kommentaren er sendt og skal godkendes før den vises i livebloggen
Brugerkommentar
fra
fra
Brugerkommentar fra
Kommentaren er sendt og skal godkendes før den vises i livebloggen
Fremhævet indlæg
Brugerkommentar fra
Kommentaren er sendt og skal godkendes før den vises i livebloggen
Indlæser flere…
Kommuner vil opleve drastisk fald i unge, viser nye tal
AfSøren Schmidt
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder
Fanø er en af de kommuner, der står til at miste flest unge i fremtiden, og det ærgrer borgmesteren.
Der vil være færre unge mennesker i de danske yderkommuner i fremtiden.
Antallet af unge i alderen 16 til 19 år vil i nogle kommuner falde med helt op til 30 procent frem mod 2045.
Det viser en analyse lavet af SMVdanmark, som er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Mens yderkommunerne bliver hårdt ramt, ser det anderledes ud for kommunerne omkring de store byer, Aarhus og København. Her ses nemlig en tilgang af unge i aldersgruppen.
Det er særligt kommuner som Fanø, Skive og Lolland, der ser ud til at blive ramt hårdt af udviklingen, hvor førstnævnte står til en tilbagegang på hele 33,8 procent, mens de to øvrige står til henholdsvis 30,1 og 27,6 procent.
Fremgang ved de store byer
Silkeborg er omvendt den eneste kommune, der ser ud til at få en fremgang på mere end 20 procent. Helt præcis 20,3 procent.
Generelt ser det godt ud i de midt- og østjyske kommuner, heriblandt Horsens med 17,5 procent og Aarhus med 10,4 procent fremgang.
I hovedstadsområdet er det Høje Taastrup, der kan se frem til den største fremgang på 17,1 procent, mens Brøndby og Rødovre begge viser en fremgang på over 14 procent.
Det er dog ikke alle forstadskommunerne til København, der står til en fremgang. Både Gentofte og Frederiksberg viser nemlig en tilbagegang på hele 18 procent.
Frygter lukkede uddannelser og mindre arbejdskraft
SMVdanmark er en interesseorganisation for små og mellemstore virksomheder i Danmark, og de har fået lavet analysen, fordi de frygter, hvordan faldet i antallet af unge mennesker vil påvirke det lokale erhvervsliv.
Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan
Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark
Det fortæller Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent hos SMVdanmark.
- Vi synes jo, at kommunerne skal komme i gang i god tid med at få lavet en plan for, hvordan man skal håndtere, at der lige pludselig er 25-30 procent færre unge i kommunen, lyder det.
Det handler især om, at de erhvervsdrivende er afhængige af, at der er nogle levedygtige lokalmiljøer og uddannelser.
Som udviklingen er nu, vil der opstå en geografisk skævhed i forhold til, hvor arbejdspladserne er placeret, og hvor de unge mennesker søger hen, fortæller Kasper Munk Rasmussen.
- Unge mennesker er altid rejst til de større byer for at uddanne sig, så hvad er det, der har ændret sig?
- Det, der har ændret sig, er i virkeligheden danskernes fertilitet. Når vi kigger ud i krystalkuglen nu, kan vi med stor sandsynlighed forudsige, hvor mange unge der kommer til at være. Fordi de unge, der skal starte på uddannelserne om 15-16 år, de er født, siger han.
Udenlandske studerende kan hjælpe
Svaret på, hvordan udviklingen skal vendes, er dog ikke helt enkelt. Der er nemlig flere perspektiver i det, fortæller Kasper Munk Rasmussen.
- Dels handler det om at få mere ud af de unge, der allerede er der. At sørge for, at der er færre, der falder ud og ikke kommer ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Men det handler også om international arbejdskraft, siger han.
Et af forslagene fra SMVdanmark er, at man lokalt samler en række jobopslag og laver et fælles "jobfremstød" i udlandet, så man på den måde kan lokke udenlandsk arbejdskraft til yderkommunerne.
Det kan nemlig være svært som selvstændig erhvervsdrivende med en mindre virksomhed at finde den nødvendige arbejdskraft i udlandet, lyder det.
Det handler ikke blot om international arbejdskraft, men også om at få de internationale studerende til at vælge Danmark.
- Der er et kæmpe potentiale – især på erhvervsuddannelserne, hvor man ikke har tradition for det – men også i forhold til at fastholde dem i Danmark efter endt uddannelse. Her halter det rigtig meget, siger Kasper Munk Rasmussen.
Det kunne man eksempelvis gøre ved at udbyde flere uddannelser på engelsk i områder, hvor de lokale unge ikke kan opfylde behovet for arbejdskraft.
Moderaterne vil ændre kørselsfradrag
Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne, og han har selv haft problemstillingen tæt inde på livet, da han har en fortid som borgmester i Tønder Kommune.
Dengang kunne han hvert år i august se en stor andel af de unge fra hver årgang forsvinde til de store byer for at studere.
- Vi skal gøre det mere attraktivt at blive boende blandt andet ved, at man kan tage en uddannelse i nærheden, og måske også ved at tænke i uddannelsesmiljøer i de halvstore byer, siger han.
Henrik Frandsen er ordfører for landdistrikter og øer hos Moderaterne
Moderaterne har også et konkret forslag, som ikke handler om at flytte uddannelser til yderkommunerne, men at få de unge til at blive boende og pendle til uddannelserne i de større byer.
- Man kunne for eksempel ligestille det at have et arbejde med det at være studerende, når det gælder kørselsfradrag, siger Henrik Frandsen.
Hvis du kører fra Tønder til Kolding for at arbejde, så får du fuldt kørselsfradrag. Men gør du det samme for at studere, så er der intet fradrag.
Derudover fremhæver ordføreren muligheden for at udbyde uddannelser på engelsk, ligesom SMVdanmark foreslår, men også på eksempelvis tysk.
- Rigtig mange udenlandske studerende synes jo, det er meget attraktivt at læse i Danmark. Dels har vi uddannelser på meget højt niveau, men vi har også det lille ord på to bogstaver: SU. Det kan trække dem til, men det gælder om at få dem til at blive boende, når de er færdige, siger han.
Lokal borgmester træt af føring
Ser man på landkortet over den procentuelle udvikling, så ligger Fanø helt i bund. Det er her, udviklingen ser absolut værst ud.
Det ærgrer borgmester på Fanø, Frank Jensen (R), som dog understreger, at der er tale om beregninger langt ud i fremtiden, og at små udsving påvirker tallene meget et sted som Fanø, der kun har 3400 borgere.
I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045.
- Men når det er sagt, så er det jo en udvikling, vi godt har set komme. Vi er selvfølgelig kede af, at vi fører den konkurrence i negativ forstand. Det er vi trætte af, og vi er godt klar over, at det er et af de vigtigste fokusområder for Fanø Kommune i de næste mange år, siger Frank Jensen.
I SMVdanmarks analyse er det udsigten til 50 færre unge på Fanø, der fører til et fald på 33,8 procent frem mod 2045. Det ærgrer øens borgmester.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Det hele kan ændre sig, hvis blot syv-otte familier netto vælger at flytte til Fanø i løbet af årene, fortæller han. Og det er netop tilflyttere, man satser på.
- På Fanø har det altid været sådan, at de unge flytter væk. Det har de gjort i hundredvis af år, fordi de gerne vil bo i storbyer, have en uddannelse og opleve noget andet. Så det er sådan set sundt nok, at de flytter væk. Vi vil bare rigtig gerne have dem til at komme tilbage igen, siger Frank Jensen.
Ingen nye uddannelser til øen
På Fanø arbejder man derfor ud fra teorien om, at hvis beboerne har haft et godt børne- og ungdomsliv, så er de også mere tilbøjelige til at flytte tilbage igen, når de selv skal have børn.
Derfor fremhæver borgmesteren, at Fanø ifølge ham har en af landets bedste skoler. Derudover har man sidste år fået et ungehus, som de unge selv har indrettet, og de har lige holdt deres første "ungefestival" kun for unge, fortæller han.
Selvom uddannelser kan gøre en stor forskel, så er det ikke noget, Fanø satser på at få mere af.
- Det er lidt ude af vores hænder. For godt 15 år siden lukkede den daværende regering øens største arbejdsplads, som var en uddannelse for sømænd.
Siden har man ikke fået nogen nye uddannelser til øen, selvom man forsøgte forrige år.
- Det er svært for os at få store uddannelser hertil. De bliver typisk lagt i de store byer, siger Frank Jensen.
I stedet vil man føre kampagner på sociale medier med videoer om, hvor godt livet kan være for unge på øen, og at man kan komme til fastlandet med færgen på kort tid, hvorfor det er muligt at pendle til uddannelser og jobs i andre byer.
- Og så er vi den tryggeste kommune i Danmark – 96 procent føler sig enten ”trygge” eller ”meget trygge”. Det er den højeste andel i landet, så de historier skal vi have fortalt, fortæller borgmesteren.
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.