Museumsdirektør hædret med museumslegat
Trapholts museumsdirektør, Karen Grøn, blev i går hædret med med Ny Carlsbergfondets Museumslegat.
Prisen gives til museumspersoner, der med betydende faglighed og professionalisme formår at skabe fornyende og udviklende rammer for kunstens repræsentation.
Karen Grøn har siden 2010 været direktør for Trapholt. Hun er uddannet cand. mag i Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet og har en Master in public management fra SDU.
Trapholt har de senere år modtaget flere priser, bl.a. Den europæiske museumspris The Artmuseum Award.